1
registreret
(1 usynlig),
814
gæster og
86
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#20962 - 16/06/2016 14:09
Re: ”Den fuldkomne helhed”
[Re: Tikka]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Tikka.
Du skrev:
Du trækker dig altid når man kommer tæt på, men denne gang har du åbnet dig lidt. Mit svar: Dét forstår jeg ikke. Jeg fortsætter da hellere end gerne, men troede at du helt har vendt ryggen til indholdet i denne tråd, og at du afviser enhver idé om at "se ind i sig selv", som jo for mig er forudsætningen for at få øje på, hvad jeg kalder "den fuldkomne helhed".
Er det mon dit seneste spørgsmål, du hentyder til:
Lad os lege du opnår "dit hjertes renhed" hvad det så end er for noget. Hvad skal det så bruges til? Så er mit svar: Det er ikke et redskab, der skal bruges til noget. Det er - som jeg skrev:"en tilstand af stabil og varig sindsligevægt, klarhed, og vilkårsløs medfølelse" en - for mig attraktiv - livsindstilling, der leder til oplevelsen af "den fuldkomne helhed". Det er for mig ikke noget, der kan præciseres, for det omfatter jo alt
Det er ikke noget, jeg har nået, men noget jeg intuitivt aner - nok fordi jeg i få øjeblikke selv har oplevet noget, der er lidt i den retning
Jeg glæder mig over, at du ikke - som jeg troede - er blevet træt af denne tråd
M.v.h. Arne
Redigeret af Arne Thomsen (16/06/2016 15:04)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20969 - 18/06/2016 14:32
Re: ”Den fuldkomne helhed”
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2066
|
|
Jeg afviser ikke enhver ide om at "se ind i sig selv" …
Det at kunne "se ind i sig selv" er ikke en ide, men en kendsgerning som erfares ad tankens vej.
Det jeg afviser er, en fuldstændig tanketom bevidsthed i en meditationssituation, hvor følelserne uden tankens tilstedeværelse kan fortælle dig, hvem du er og føre dig til at acceptere dette stadig uden tankens tilstedeværelse.
Hvorefter … når du har accepteret dig selv på godt og ondt, stadig kun via følelsen har adgang til "landet" hvor "hjertets renhed" kan erobres, så den "fuldkomne helhedsfølelse" … som du intuitivt i få øjeblikke tidligere har oplevet kan blive dit sande jeg … i den forståelse … at du så kan træde ud i den virkelige verden, med denne nye identitet som repræsenterer en "varig sindsligevægt, klarhed, og vilkårsløs medfølelse" … og tro den holder, uden dens ægthed er prøvet ved ydre modstand.
Jeg ved ikke, hvordan du mener, alt dette kan lade sig gøre uden tankens tilstedeværelse, og uden "hjertets renhed" har "stået sin prøve" i den virkelige verden.
Da "hjertets renhed" åbenbart ikke sådan er til at komme i besiddelse af af meditativ vej ved tankens fravær, er spørgsmålet jo også, om det er værd at spille tid på, og hvorfor du gør det, og ikke i stedet bare accepterer, den du er, og arbejder på at ændre dig hen ad vejen i takt med din indsigt om egne dårlige sider, alt imens du elsker din næste.
¨¨¨¨
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20970 - 18/06/2016 17:28
Re: ”Den fuldkomne helhed”
[Re: Tikka]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Tikka.
Nu er jeg ikke den, der vil hverken anbefale eller fraråde mindfulness, men jeg vil dog godt pege på, at der er mange andre end mig, der mener, at tanketom bevidsthed eksisterer og kan have kvaliteter
Nærvær handler om at kunne frigøre sig fra de automatiske tanker og begrænsende mønstre, vi hver i sær skaber for os selv. At være tanketom i nuet. Humlen i det er, at vi går glip af de muligheder, der opstår i nuet, hvis vi konstant lader os begrænse af tanke-centrifugen.
Vores frihed og muligheder ligger netop i gennem nærvær at træne evnen til at tilsidesætte vores ego og stoppe tankecentrifugen i nuet. For der er kun dette nu. Livet er kun lige nu. Ikke i går, ikke i morgen eller om x-antal år. Livet er NU.
Som en indsigtsfuld dame, jeg kender, har tatoveret på sit håndled:
”Friheden er fraværet af sindets tyranni”
Når du træner mindfulness bliver du opmærksom på din egen uopmærksomhed. Det står jo ret så meget i modsætning til dine ord:
Det jeg afviser er, en fuldstændig tanketom bevidsthed i en meditationssituation, hvor følelserne uden tankens tilstedeværelse kan fortælle dig, hvem du er og føre dig til at acceptere dette stadig uden tankens tilstedeværelse. Hvis jeg forstår dig ret, så er det din opfattelse, at intet kan ske i bevidstheden uden tankernes medvirken.
Det er jo fair nok, men har man først oplevet den tanketomme opmærksomhed, kan man jo ikke efterfølgende benægte den
Det var jo dét, der skete fuldt ud for Buddha - og i - nok oftest - meget mindre grad for mange andre
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|