Afledt af jeres udveksling af netop tanker ;)) er min tanke ;))

At tro på en kraft af kærlighed OG sund fornuft er kendetegnet ved min tro og tanke om Guds Ånd. Det er noget, der SKER imellem mennesker på jorden, og ikke noget, der eksisterer et sted derude og deroppe og noget, man må gøre og gå hen imod for at møde. Gud sker lige her og lige nu i kærligheden til andre mennesker. Når man begynder at opdage, at det at elske er langt større end visheden og beviset på selv at blive elsket. Derved ser man lige ind i meningen med livet ... det at være i stand til selv at elske både andre mennesker og livet i mellemrummet og netop lige dér.

Tanker til eftertanke og flere tanker
RoseMarie

Troen/tanken om, at Guds Ånd's kraft er kærlighed og sund fornuft.

Hmm ... joee ... men derved må man jo også bekende guds eksistens som skaberen, ellers er ordene Guds Ånd jo meningsløse, eller blot "vedhæng" for at romantisere eller ophøje kærligheden, MED mindre den Guds Ånd du taler om, ikke er kraften fra bibelens gud.

Men sandt nok at kærligheden er størst og kan udvirke mirakler for mennesker, der modtager, og eller giver den.


Kærligheden er livsnødvendig for menneskets overlevelse.


Begynder man at kigge efter hvad man kan gøre for andre, glemmer man sig selv og egen smerte, og ofte får man langt mere tilbage end man gav.



¨¨¨¨

Hej Tikka

Jo, den Guds Ånd jeg tænker på, er netop Kristendommen og dens skrifter om Gud. Deri hvor Kristendommens skrifter om Gud skiller sig ud og skaber en ny begyndelse og fortolkning af bibelen ved det ny testamente... deraf forskellen på det nye og det gamle testamente. Jul, påske og pinse.

Så jo, jeg ser også kristendommens Gud med en forståelse af Gud som en treenighed, og derved både som Skaber, Søn og Helligånd ... og i hvert fald ikke blot som et romantiseret vedhæng ;))

Der er ikke meget romantik og sødsuppe i de ord, som jeg læser og forstår dem. Der er meget, meget mere på spil, og det er netop ord om kærligheden som noget større og det største. En kærlighed med hele menneskelivet som tilbehør og ikke uden ...

Dine ord:

"Begynder man at kigge efter hvad man kan gøre for andre, glemmer man sig selv og egen smerte, og ofte får man langt mere tilbage end man gav."

beskriver jo netop kærligheden som en kærlighed med og ikke uden tilbehør ... og det er ikke blot ord om den romantiske kærlighed/forelskelse imellem to mennesker i et kærlighedsforhold. Det er ord om et liv i blodig alvor og en holdning og udlevelse, som ikke bare munder ud i forestillinger om romantik, lykke og lidt mystik og hokus pokus. Det her er noget, og også meget andet og mere end det, vi kan eller ikke kan forstå og forklare.

Men det er ikke ensbetydende med et mysterium, som kun de få og indviede får øje på og bli'r delagtiggjort i. Den kristendom, jeg ser og oplever, er for alle og enhver og ikke noget, man skal ha' specielle forudsætninger og briller på for at se og opleve. Ej heller noget, man skal sige eller noget, man skal gøre. Det er hverken træning eller koncentration i læresætninger eller metoder. Det er ikke en samlet tid i tilbagetrækning med bøn og stilhed.

Men det er at ta' menneskelivet på sig, at ta' menneskelivet ind og leve det ud ... lige her, lige der, lige nu og lige sådan, som det er med det hele :))

Uddybende tanker fra
RoseMarie

Arne: " ... så er mit svar, at det man her tror på, ganske enkelt er helbredelsen."


- Hvis man tror på helbredelsen, er det fordi man har fået håb.


-Håbet er noget man har fået ved at tro på det som håbet indeholder.


-Men ja lad os slutte her i denne tråd.


¨¨¨¨