annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19624964
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2617316
Åndelig Føde 2425516
Et andet syn 2160280
Så er der linet op... 1851330
Galleri
Den nye synagoge i Berlin
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 222 gæster og 194 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 152 af 603 < 1 2 ... 150 151 152 153 154 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#20467 - 13/04/2016 23:22 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM..

Ja sandelig er det blevet rigtigt igen, det helt rigtige forår med træer der i solsiden laaangsomt klær sig på med lysegrønne håb om en snarlig sommer. Ja der er allerede en kurre på tråden her og dér, snart jubles der under redebyg med skæld ud til dovne hanner, forårsglæden er lavet af klorofyl, og her skal du ha’ lidt naturlig forgængelighed fra en af Himmelstormerne:

Nature Morti

lutter vold
derude i regnen
sjælen herinde skinner

som en sjælden pagode for fred
løfter den sig ned i foråret
som skal blive katakomber
foråret som lader mig gense min fødeby

i tagkammeret ligger legeklodserne spredt
belyst af søndag aftens sol
besmykket af deres eneste pynt:
latter fra fortovet dernede

belyst er også modningen

lutter modning

lutter de gamle søndage

du kan ikke både få natten
og dagen

natten er meget smuk, ja
og dagen er meget smuk, ja

men de er så forskellige
som to væsner

hvem er så jeg?
jeg er den der ser ind i skyhvirvlerne
den der raskest i sin sygdom
lægger sig bag de våde lyskurve
(hvor går grønne mænd hen når de røde kommer)

og venter på genfindelsens sted
for min barndom er devirgineret

jeg drikker slet aldrig mere jomfrublod
hvis ikke han vender tilbage
brækker jeg mig i den elektriske altankasse

han var uendelig mild, som min søn
men med varsomste grusomhed forlod han mig

natten og dagen
række skånselsløst deres tunge
mod hverandres drøm under beklædningen livrem

du kan ikke få dem begge
men din længsel skifter mellem to elskere

vi ses rask og kedelig
vi ses savlsyg og inderlig

han pillede et hår af min trøje
tatoverede mine forårsmåneder
og gik

han barberer sig

han spytter

*

LIVET

livet er der
det kan mærkes i anklerne
han skal leve med det
solen er rød og grøn
– det ved du godt – ligesom om sommeren –
forventningsfuld

*

Her lidt fra sidste samling Almanak, for i det ene nu, sad han og drak kaffe med venner, idet næste, var han helt og aldeles væk – væk som alt for mange døde venner, der ligger en vinter i dét, hvortil kommer overgrebene bøsser og lesbiske udsættes for af stakkels moralister, hvilket vel gjorde sit til en tidlig vinter. Men der er så meget musik i ham, strofer der stadig blomstrer op i øjnene på os, og dem må vi glædes over, som så meget andet i denne lysende tid:

LAPPEDYKKEREN

Lappedykkeren drejer sig
Omhyggeligt, snapt
På vandspejlets cyangule.

Imidlertid regner det
Så fiskene kan mærke
Fuglen med den glædesfyldte
Fjertots nærvær.

Livet er et godt liv.

Gud er den gode Gud
Og det er det vigtigste at stole på.

Og lappedykkeren venter
I venlighedens regndråbe.

Guds omsorg
Guds medfølelse
Tro, håb og kærlighed
I fugleøjets emalje.

Solens hemmeligheder
Sort pis
Og grovkornet medfølelse

*

NATUREN

Din hånd
Evigt dalende
Som et bøgeblad
Hvor er du?

Naturen
Vi er selv er produkt af den:
Naturen går over sine bredder

Jeg kan se du har en tatovering
Den kører jeg efter

Og alt imens:
Bach
Den Femte Evangelist

Jomfruer i Karlsvognen

De siger rosen ikke venter
For den skal dø i aftenlyset
Vi dufter nu, det har de ret i
Intenst som kunne de spares
Til i vinter.

- Morti Vizki.

mvh
Simon

P.s.: "Sne" er en finurlig og smuk lille samling! ;)
Top Svar Citer
#20468 - 13/04/2016 23:39 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Som et Ups til den forårsglade, og nu det jo er ved at være...


Nat

I sommer lå folk
og solbadede her.
Nu er her køligt
men stjernerne er også sole
og på deres planeter skinner solen måske nu.
Tågen er meget lidt tåget
den hænger mellem træerne
ledning for tynde tanker?
Træernes blade er flest på jorden
visnede
genforenede
endnu en gang.
Nu på vej til muldstadiet.
Her er også elektrisk lys i parken
selvfølgelig.
Græssets blide vådhed
kærtegner mine fødder
og bladene…
Biler på vej i mørket
- kun få.
Himlen låner lys fra byen
– et mere harmonisk forhold til stjernerne
end i sommernattens kontrast.
Min ånde danner tågeskyer
på himlen er der ingen. Klarheden.
Selvfølgelig er jeg til…
Så fredeligt…
togets susen kun en bekræftelse
vinden blæser ikke i nat.
Selv farverne ikke engang hvisker
i dette blandingslys.

Mit hjertes rolige rytme
minder mig igen om mig

nu vil jeg gå hjem…
langsomt…
nattens kølige ro
følger mig på vej.
Da jeg når hjem er stjernerne der endnu.

- Michael Strunge, Livets Hastighed.

mvh & sov godt ;)
Simon
Top Svar Citer
#20473 - 15/04/2016 17:31 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM..

Her lidt flere af firsernes farverige undertoner, smukt ophøjede med dramaturgisk talent; i guder der var mange pragtfulde visionære digtere til, helt uden hensynet til det såkaldte ”generationsskifte” – foruden afdøde er de fleste vel nu på varig ydelse, afblomstret i livets hastighed, som et lille skridt til side for det nye..

Nye dage

Dagen slænger sig nonchalant over verden
og betragter afslappet intenst horisonten
hvorfra nye dage er på vej.
Nye dage med nye stemmer
der stiger stærkere og højere
for hver passeret nat
med dens styrkende, altindebærende omfavnelse af jorden.
Kun lyset fra månen og stjernerne
– men hvilket lys.

Hvilket livgivende lys
fra stjernernes evige dage
der omfavner jorden under søvnen.
Hvilken gødning fra søvnen
når længslerne løber frit bag øjnene
mens dit ansigt er uskyldigt som et spædbarns.
Her er du dig selv.
Du kunne aldrig dræbe.

Sortheden, lyset og drømmenes gødning.

Styrke …
Til de nye dages stemmer
der nu spirer op
slående rødder i jorden
groende til fantastiske planter
der synger summende, sanser med alle blade
nye ukendte ord, gamle kendte sanser
i nye frugtbare forbindelser …

Højere, højere, højere
gror stemmerne i fuldendt harmoni
blå, røde, grønne toner toner over verden
og indvarsler det nye:
»Vi er frugten af nattens fortrængninger
vi er det glemte i mørket.
Vi er dem der troede på stjernerne
vi er dem der elskede drømmende trofast intuitivt
mens andre lod dem blegne
i dagens smukke lys.

Nu er vi kommet til verden
og verden er kommet til os
vore rødder stikker dybt.
Se vore grønne blade
se vore toners farver
se vore kroppes blødhed
vore sansers voksen
og ordene i forbindelser
som andre glemte i fremtiden.
Se hvor vi bliver højere og højere
himlen støtter sig til os
for vi er de nye dage.«

*

Til F. P. Jac

I. Under søvnen er visionerne koncentreret
om dit sinds vakuum
og du ånder ud:
Tanker for det nye.

De svæver rundt
og søger så igen dit sinds vakuum.

Endnu har de ikke fundet en tid
uden rummets kopi.
Endnu har de ikke fundet et rum
uden tidens gentagelse.

II. Vi er de fortabte
midt i tomrummet mellem ruinerne og det
genopbyggede.
Vi er derfor også genopbygningen
– tomrummet mellem stilladsets stålbjælker.

Vi er luftens renhed
der summer af uindåndet ilt
– renset af kriges udladninger
som efter et tordenvejr.

Vi vil blive indåndet
af beboere
af det genopbyggede.
Vi er det endnu ikke sete.

III. Vore tilstande bliver til handlinger
mens vi fortsætter med at forblive ændrende
os selv og virkeligheden
fra her til horisontens cirkel.
Vi er centrum for det nye
vi er her, hvorfra planerne føres ud i livet
som radier
mens vi fortsætter med at omfavne cirklen
med vore lange arme og fingre
og former den til noget endnu mere rundt.

Vore fingerspidser mødes
i en omfavnelse af luften.
Vore øjne ser mønstre
af en udvikling træde frem.
Vore ører hører den klingende lyd
af vore ord
der spiller på dette luftgitter.

Kan du dufte materialets skinnende farve
som en blomstrende kvinde af sten.

IV. I stedet for kedelige betragtninger over begivenhederne
efter at de har fundet sted
– dramatiske og farlige udforskninger af tidens kim!
Nogle vil blive til hirse
andre igen til kødædende planter.

Her kræves mod, klare øjne
og gartnerens behændighed
mens han med et smil på spring i mundvigen
beskærer voldsomt en lille plante
og kærtegner
uendeligt forsigtigt
et kæmpe træ med nye frugter.

- Michael Strunge, Livets Hastighed.

mvh & god weekend i det grønne..;)
Simon


Redigeret af Simon (15/04/2016 17:32)
Top Svar Citer
#20483 - 19/04/2016 18:41 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Her en skøn musiker med et vidunderligt drive:
http://filmcentralen.dk/alle/film/marilyn-mazur-queen-percussion

mvh
Simon
Top Svar Citer
#20485 - 19/04/2016 23:02 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Pssst!...nu er der kun 249 dage igen til jul…;)

https://www.youtube.com/watch?v=lVZXkuEY6w0

ho-ho-ho..
Top Svar Citer
annonce
Side 152 af 603 < 1 2 ... 150 151 152 153 154 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Arne Thomsen
10/11/2024 22:10
Bøn
af Anonym
10/11/2024 03:04
ALKOHOL
af Anonym
05/11/2024 03:29
Vigtige præciseringer
af somo
04/11/2024 05:38
ARABISKE RACISTER JAGER GRØNLÆNDERE UD AF GELLERUP
af Anonym
02/11/2024 14:51
Nyheder fra DR
Scholz klar til afstemning om mistillid ..
10/11/2024 22:25
FCN-profil var rasende over dommerfløjt..
10/11/2024 22:05
Kraftige jordskælv rammer Cuba
10/11/2024 21:09
Joakim Mæhle udgår med skade før land..
10/11/2024 20:56
Israel opfordrer borgerne til at holde s..
10/11/2024 19:23
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
SF vil stramme myndigheders greb om tros..
10/11/2024 20:57
Tabet af Kim Larsen var svært for Erik ..
10/11/2024 20:15
Enhedslisten indkalder til ekstraordinæ..
10/11/2024 19:55
Avis: Trump har bedt Putin undlade optra..
10/11/2024 19:04
Kraftige jordskælv ryster Cuba
10/11/2024 18:37