Godmorgen, godmorgen Simon

... og det blev sommer før pinse :))


Æbleblomster, forårstegn.
Lyset løfter sig.

Hvilken friskhed, hvilken luft.
Fyldt med fuglesang.

Nattens stjerneland af glimt,
smuldret i et gry.

Traktorens basmelodi.
Riven er spændt fast.

Over kirketårnets spir:
Verdensrummet blå.

Mulden er kartoflens mor.
Solen er dens far.

Nye mælkebøttefnug.
VÃ¥rens milde sne.

Hvis bare nu at Japan
vil ha svinekød?

Hvis bare der var et afkast?
Bare der var råd?

Med sit vilde skogger-skrig
står fasanen op.

Fingerkys – fra køkkendør.
Hendes åbne mund.

Hvor skønt – at få lov at se –
alting springer ud.

Jeg drejer traktorens hjul.
Gamle kendte spor.

Dét at dyrke jord og dyr,
er mit liv, min lyst.

Jeg har ganske vist besvær
med renter – og søvn.

Skolebussen holder ind,
børnene står på.

Næste år, ved samme tid,
skal Kathrine med.

Måske åbner Japan op?
Hvem ved, hvad der sker?

Og olieprisen går ned?
Og høsten bliver god?

Viben rutsjer, sort og hvid.
Morgenlysets sal.

Sten Kaalø



Morgenlysende forsommerhilsner
RoseMarie

Hej RM..

Ja sørme så; havde jeg været Ra i sådan et vejr, ville jeg ha jitterbugget på himmelhvælvingen 8 dage om ugen. Et rigtig fint digt ;)

mvh
Simon

Wasser und Feuer af Paul Celan…

Vand og ild

Så kastede jeg dig i tårnet og talte et ord til takstræerne,
fra dem sprang en flamme, som tog mål til din kjole, din brudekjole:

Lys er natten,
lys er natten, som opfandt hjerter til os,
lys er natten!

Den lyser højt over havet,
den vækker månerne i sundet og løfter dem op på skummende
borde,
den vasker tiden af dem for mig:
Dødt sølv, liv op, vær fad og skål som muslingerne!

Bordet bølger time op og time ned,
vinden fylder bægrene,
havet skyller retterne frem:
det svævende øje, det tordnende øre,
fisken og slangen –

Bordet bølger nat ud og nat ind,
og over mig flyder folkenes faner,
og ved siden af mig ror menneskene kisterne i land,
og under mig himler og stjerner det som derhjemme ved sankthans!

Og jeg ser hen på dig,
Ildomsolede:
Tænk på den tid, hvor natten steg med os op på bjerget,
tænk på den tid,
tænk, at jeg var, hvad jeg er:
fangehullernes og tårnenes mester,
en brise i takstræerne, en svirebror i havet,
et ord, som du brænder ned imod.


mvh
Simon

Hej RM…

Her lidt mere fra samme, faktisk er det fra en brevveksling mellem Ingeborg Bachmann og Paul Celan, to digtere mellem hvem, så mange smukke linier blomstrede mellem torne så menneskelige, som drømmene og håbene i en for kærligheden svær tid:

Köln, Am Hof

Hjertetid, de står,
de drømte, for
midnatcifret.

Noget talte ind i stilheden, noget tav,
noget gik sine veje.
Forvist og Fortabt
var hjemme.
…
I domkirker.
I domkirker usete,
deres vande uhørte,
deres ure dybt i os.

- Paul Celan.

Godmorgen Simon

Hvilke smukke, skønne og blomstrende ord at få mellemrumsserveret :))

... og nu må det være min tur til at invitere dig indenfor (og udenfor) i det altid overraskende Højholske højland med udsigt over de store vidder. Kom med og og nyd ...


Nogen træer vokser længere ind i himlen end andre
uden derfor at løbe fulde af engle.

Efter tænksom stirren op i en høj ask:
Om så alle disse vingede frø stimlede sammen

om det samme himmelråbende spørgsmål: Hvorfor
skal vi omsider dø? blev svaret: Gavntræ.

Ny økseskafter.

*

Virvar som intet beskriver
og ikke anden form tager,
dyr eller plante, i sod
fra meddigtende stjerner.
Som af en ellers helt hendød
rytme eet slag mejsler
en leddel fri som i fri
bevægelse udfolder havet
eller rørt med et hvilket som helst
krav pludselig brænder
af dette en vinge som
nær et sekund støtter
sin spids på en fremmed
og da synlig stjerne.

*

Lad gå med at birken nejer nyudsprungen
og græsset bider i den bløde luft, indforstået –
at rosmarinlyngen ryster sine spæde klokker
den æder jeg råt, også jeg har sjæl at ernære,
men at der hen over denne gentagne iver
lavt her hen over en så umotiveret foretagsomhed
kommer svaner strygende, hvide, og tre,
med langsomme vingeslag og strakte halse,
det er for meget, det er MIG for meget:
under de omstændigheder er jeg bedst som mangel!

Morgensmil fra rosmarinlyngen
RoseMarie