"Digtet ”Lysfest” synes jeg for øvrigt er forrygende, en klar inspiration til mer, dét fungerer – lidt som tavsheden når man forlader en særlig oplevelse. Så han var vel mødt, tak for det ;)" skriver du
Ja, der er helt bestemt noget ved Henrik S. Holck, som også indbyder mig til mere ;) Her får du et morgengrysdigt ...
der skal så lidt til se det bøjer sig med os græsset i sydende damp med himlen hudens ånde med en underlig lethed så lidt så meget
uendeligt lydene hakker sig igennem hinanden strejfer forbi forsvinder afklares i stilhedens dråber til blide efterklange i døgngryets hinde
det skal så lidt til men se det bøjer sig jo med os græsset i sydende damp med himlen så stå op og fang dagen i dit ord så stå op og se lidt så lidt så meget
der skal så lidt til og det er ubærligt synet er vort skriftested
Tak for mer fra Holck’en, faktisk har jeg ikke så meget af ham, derfor er det jo også så godt at du er der, lige dér i den anden ende…;)
Fra himlens sluse og dens skiftevise vandring mellem det lyseste blå til et allergråeste grå, til de brændteste af kinder og dunkeste bukser, en tosommerhedens Jac’ og dennes fagreste af kvinder – se bare hvor han stadig klukker af liv:
SOMMER PÅ TOEREN
du i roset rosa tæt slynget i vandets bølge, og så dette beskuertæppe der øjner luft og fugle eller en afstikker fra familiens til vandets fart, eller måske et snorketræ der viser ærbødighed og som krænger sine ben til svulmestørrelse for at stå godt for kikkert og rygklap fra vinden,
du står som en tommelfinger i vandet lillemor og har en våd hårstrimmel spændt under alle negle, du swinger godt i lag med tangen og dybet dog knap så grøn men alligevel i ekstase og grin, ligesom børn når fiskene bliver netofre i jubel,
du er under strengt opsyn det skal du dog vide for ingen havøsen skal lamme min hånd fra ingen yachtlokker skal kunne kahytsmigre dit skind mens jeg stryger underbukserne flade af skam, du ved hvad jeg mener når du flirter i vandet så overdrag bare alt det til en mågekoloni i humår
- F. P. Jac, Jeg elsker min hustru. Borgen 1982.
Hos denne kending mærkes helheden i brudstykker: at udelade er aldrig at berøve, forklarer vennen Paul la Cour (vel nærmest sig selv) i sin ”Fragmenter af en dagbog” – og lige her og nu, kaster lyset sig indover mit bord, ja næsten slukker bordlamperne – og han har ret, ikke sandt: det udeladte lever, ja se bare digtet her:
HUNDREDE KILOMETER
Grene i tæt, blaa Luft. En Fuglelyd, spirende ud over Himlene. Savklingers Lyd, brummende under den søde Lugt af Brænde, og Lyngen, der virrer mod Havet uden Ende …
Ind over Huden blæser det unge Vejr. Stoffernes Farver sitrer i Solfigurer under de lukkede Laag. Og bag Solskinsmure løber Børnenes Stemmer med hvide Skær - -
De fjerne Motorer, et Øjebliks Stilhed gi’r frem, gaar dæmpet og frodigt i Baade, som vender hjem. Halvøer blaaner, langt, og i Lys begravet. Og pludselig synger en Lærke over Havet.
Hundrede Kilometer fra København famler en Blyant over en haard, hvid blok. bare at nævne Tingene ved Navn blev et Øjeblik til Glæde nok.
Den rolige Registrering af dette her: Børnenes Raab, Lyngen, og Havets Skær. Det som et skraanende Sollys tilfældigt fandt. Dette, som ogsaa er sandt.
*
Mine øjne bliver aldrig trætte af at hvile i dette digt – jeg ved det ligger et sted tilbage i tråden, men nu også her, hvor nye måske ka’ hvile i det, det passer bare så godt:
ØJEBLIK
Vilde Roser i Dagregn! Og Toget er standset, med ruder, der løber fulde af blændende Regnskær og Buskenes vilde Lys i det vaade og grønne.
Lykkeligt stort og ligetil blir Livet – Draabe, der rammer Draabe, Regn over Regn. Sekunderne lukker sig op for en lang erindring: Veje i Hederne, Pigestemmer og Havet.
Jeg smager dem paa min Mund, de forsvundne Somre … Kølige. regnfulde Lykke, et kys af Aar –
Vi rejser i Krigens urolige, fjerde Sommer. Med eet er der stille … Vilde Roser i Dagregn, Ruder, der løber fulde af blændende Regnskær og Buskenes vilde Lys i det vaade og grønne.
I hvert fald er det herligt at gense solen, efter at regn og hagl i går fangede mig på begge ben, og selvfølgelig nåede jeg derud hvor nøgne træer og hække var eneste skjul; nej så hellere en pøs sne, sparkstøtting og varme æblekinder til solen der gir humøret et hak. Men det kommer vel alt sammen. Nyd solstrejfene i weekenden ;)
Henrik Nordbrandt ... jo, selvfølgelig har han også betaget mig. Hans digte er jo utallige med alle de udgivne digtsamlinger ... og her er ét af de mange, som jeg fandt genklang i ;))
NÆSTEN HJEMME
Fordi jeg så udmærket vidste, hvad det var gemte jeg det til senere og lod mit blik glide ud i landskabet op ad bjerget, hvor guldsmede og gyvel lyste så stærkt som det navn, jeg havde på læberne.
En halv snes skridt tog det mig at glemme det og et kortspil og en flaske vin delt med vennerne satte mig på helt andre tanker.
Her er det tilsyneladende igen men i den forfalskede form hvor man siden har set sig selv blive gammel i den samme gade og under de samme, alvorlige klokker som ringede hver aften ind umærkeligt forskelligt fra den foregående.
Først tog det timer, efterhånden dage og til sidst hele måneder at komme over på den anden side af søen hvor man hørte klangen tydeligst
langt inde i den lysende kornmark når lyden af aksene næsten overdøvede den.
Henrik Nordbrandt (fra "Drømmebroer" 1998)
Det er jo lige straks alle kirkeklokker i mange, mange lande vil kime i takt ... lidt sjovt at tænke på, højst sandsynligt for alle (uanset tro eller ej) ;)))
Uddrag fra ET BRUDT HALLELUJA skrevet af Tomas Sjödin
"Da jeg spurgte den slovakiske støber og klokker Robo Farkas om dette med tonen, var han inde på samme spor. Han mente, at det ikke er nok med et godt materiale, det drejer sig i lige så høj grad om hvem, der ringer. Han mente, at han kunne høre forskel på, om en klokke bliver ringet med eller uden passion. "Har klokkeren ingen passion, hører man, hvordan klokken græder", sagde han. Det rummer mere end et romantisk syn på kirkeklokker. Der vibrerer et håbefuldt menneskesyn. Materialet er vigtigt, men det er ikke hele sandheden. I de rigtige hænder kan et mangelfuldt materiale lyde uendeligt smukt."
Glædelig vintersolhverv (som godt nok først er i morgen ved midnatstide)
Svar
Citer
