Arne skrev: For mig er følelser, fornemmelser, intuitioner selvstændige her-og-nu oplevelser - ikke tanker.

SVAR: Hvorfor det?

Tak for dit påbud om, hvordan jeg skal være:
Det vil jeg imidlertid forbeholde mig retten til selv at afgøre

SVAR: Det var ikke noget påbud, men en del af mit svar på dit spørgsmål.

Dine citater fra Det Gamle Testamentes Prædikerens Bog, siger mig ikke rigtig noget (ser for mig ud, som kunne de været hentet fra Koranen)

SVAR: Jeg ved ikke om koranen også indeholder Prædikernes bog, og det er jo nok heller ikke din pointe, hvorimod jeg ser dine ord signalere foragt for begge bøger.

Hvad siger de dig?

SVAR: Siger ordene fra Prædikernes bog dig intet så glem det.

¨¨¨¨

Arne skrev: Jeg skrev til dig:
Du svarede;
Jeg vil foreslå, at du sætter dig ind i hvad en anerkendt psykolog Carl Gustav Jung mener.
Der er jo ikke så få mennesker, der synes, de kan følge ham.

SVAR: Nu skal du høre ... nåee nej ... det skal du jo selv bestemme ... men jeg har ikke brug for forslag til at sætte mig ind i Jung.

Jeg ønsker at høre, hvordan du bære dig ad med at være bevidst om en her-og-nu oplevelse uden tankens mellemkomst.

Hvilke her-og-nu-oplevelser er der tale om, hvor bevidstheden/tanken ikke er til stede i dine oplevelser og eller er årsag til forståelsen af disse, når du er i oplevelserne? … og hvad er det du oplever uden tankens mellemkomst?

Du skriver om dine egne ord: "- skal du selv være -"
Hvis det ikke er "et påbud", så forstår jeg ikke, at du bruger ordet: "skal"

SVAR: Hvis du havde fokuseret på mit svar på dit spørgsmål, i stedet for at kaste dig over min tilføjelse, havde du fået en stjerne hos mig.

¨¨¨¨

Nu håber jeg ikke, der er for mange stavefejl eller andet i mit indlæg som mishager dig.

¨¨¨¨

Tak for svar.

Hvis jeg forstår, det du skriver, så kender jeg godt undertrykt sorg og fortvivlelse som kan blive udløst ved … ja … det kan være hvad som helst, der får ”læsset” til at vælte … og hvor man mister kontrollen … eller bare giver slip fordi omstændighederne tillader man mister facaden så man kan give slip på fastlåste tanker man har bebyrdet sig med i alt for lang tid, fordi man mere eller mindre bevidst har lagt låg på … og når man så er tom for tanker, igen kan se verden omkring sig som man ikke har gjort i lang tid.

En detox hvor man/jeg er helt bevidst om hvad der foregår uden at analysere det, da dette ophæver både processen og tilstanden.


¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Arne skrev: Det er åbenbart et væsentligt emne for dig - det at tankerne skulle være konstant dominerende - eller hvordan du nu vil udtrykke det - siden du skriver:

SVAR: Ja, det interesserer mig, fordi du oplyste:

”For mig er følelser, fornemmelser, intuitioner selvstændige her-og-nu oplevelser - ikke tanker.”

… Så lå det jo lige ”til højrebenet,” at det måtte du jo så kunne forklare… men også fordi jeg ikke selv har erfaret her-og-nu oplevelser uden at være bevidst om oplevelsen og ”hvad den gik ud på.”

Selv når jeg flytter fokus fra non stop tankerne til det sted i hovedet … hvad skal jeg kalde det? … der hvor der er ”lyst, fred og ingen fare” … der er der jo en fornemmelse, der genkendes gennem tankens erfaring, men denne tanke forstyrrer ikke … den forsikre mig blot om jeg kan blive i mit helle.


Jeg er ikke sikker på, at jeg evner at klarlægge det for dig, men jeg kan da forsøge. Her er et eksempel:

Engang for nu snart mange år siden - i en midtvejskrise (kan man nok kalde det) - stod jeg helt alene på en mindre bjergtop på en ret lille græsk ø i en meget lille ortodoks kristen kirke i et mennesketomt kloster - foran en Kristusikon. Den er gengivet her.

Hans øjne så ind i mig - jeg så med - og endte i den dybeste elendighed - så jeg græd hjælpeløst - og blev ved, og blev ved - indtil der ikke var flere tårer.
Her var der ikke plads til tanker. Her var der alene den dybeste sorg og fortvivlelse.

På et tidspunkt havde jeg "grædt ud" - og efter nogen tid kom der en tanke, noget i retning af: Ja, du har det jo heller ikke haft det nemt. Du kom op at hænge på korset.

På en eller anden ikke så logisk måde trøstede det mig, og da jeg kort efter kom ud af kirken, og blev "ramt af sollyset" følte jeg fuldkommen lykke.

Det varede ikke mange sekunder, før tanken - spørgsmålet - kom: Hvordan kan det dog være, at jeg nu føler mig lykkelig.
Men straks kom den næste tanke: Hold dog kæft din gamle idiot med dine tanker og spørgsmål.
Nyd det dog!


Spørgsmålet er så: Hvori består illusionen i din oplevelse /(midt vejs krisen)?

Selvfølgelig tænker jeg over det, men jeg kan stadig lægge tankerne til side - og alene - helt rent - tankeløst - opleve lykken

SVAR: Ja det dejligt man er i stand til at flytte fokus så tanken ikke fastholder en, og derved forhindre at bevidstheden kan ændres bevidst.

¨¨¨¨