|
#21088 - 08/07/2016 18:27
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM.. Her lidt til øjne og ører, når de regnvåde omgivelser lægges bag aftningens puderyst: Lyset… Bengt Lagerkvist, som desværre døde for ikke særlig længe siden, vennen til Erland Josephson og endnu en formidabel stemme i skrift og tale, ikke mindst på svensk tv, fortæller her lidt om lyset fra tre fantastisk smukke billeder: https://www.youtube.com/watch?v=hOxwa6tVbsYEndnu en ubegribelig dygtig lyssætter, var Gunnar Widforss – prøv engang at se billedet ’California redwood grove’ fra 1925: http://www.mutualart.com/Artist/Gunnar-Widforss/8062C872A576F484/ArtworksFredrik Sjöberg fortæller i ’Kunsten at flygte’ om Gunnar Widforss’ liv og lidenskab med netop lyset – endnu en fortræffelig bog af biologen, der suger natlampens lyskegle til sig og efterlader lukkede øjne i et eget sært lys; helt som forføres man af Erland Josephson, Pär Lagerkvist og sønnens magiske fortællerevne. mvh & sov godt ;) Simon
Redigeret af Simon (08/07/2016 18:34)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#21089 - 09/07/2016 12:00
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Ohøj i solglimt RM..
Det er sjovt at se Borums fascination af Wittman og andre fra den tid, der nærede hans egen hengivenhed for at løfte barrieren, ane at horisonten kaster lys i bevidstheden, før man ofres for fænomenerne – Sarvigs udtryk, endnu en værdsat. At få det sidste lyssatte med sig, inden det mørknes, er måske fascinationen af skyggerne hos rigtig mange. Noget af det stolteste var måske Borums opløsning i den sidste tid, som en del af det menneskeligt menneskelige, kontrasten til neonlyset på uforgængeligheden, den evige amerikanske ungdom med de raslende skeletter i kulissen. Det er jo en forfærdelig frygt, som kun vi selv kan bevidstgøre, for netop at forgå og glemmes med samme værdighed som hvad vi i livet tillagde betydning. I det lys findes der mageløse exempler på noget naturligt menneskeligt, en åbenhed for livet og selvfølgelig frygt, og den integritet var måske Borums sidste digt til os - lidt som som dette:
SORGDIGT
Uigenkaldeligt på øjets inderside tungt trofast det billedløse billede _ _
Glasevighed sortmalet handlingstom jeg flænger _ _
I er mætte jeg er sulten I sover jeg er vågen I er hele jeg er sprængt derfor er det derfor jeg elsker jer med neglene _ _
Sur-varm gråd-smag latterens usikkerhed _ _
Stolt afvisende længsel som en evighed af glas _ _
Luft i luft i hud hud i hud glød glød hed drift aften seende éndnu _ _
Græsser himler jorder er her og her og her _ _
Det blandet-onde ligegyldigt-engagerede dødssikre-betingelsesløse sidste mulighed _ _
Bange for at få at vide at det er forbi _ _
Jeg bor i brændingen med åben krop i tilsyneladende nøgenhed
jeg indånder luften jeg ved så lidt _ _
Frostskurvet og klangdyb ikke privatdød _ _
Over engen kommer over engen Hvide træer borte dag Over engen nøgenhed kommer over engen Hvide træer sorg
- Poul Borum Nå, apropos lys og skygger, skinner solen atter gennem en mælkehvid himmel, og fuglene synger barneglade til kvæk i græsset, så det ku være man sku få lidt sol på kalotten. Fortsat god weekend, ja du ska vel også ud og grønnes lidt blandt grønkorn og ane følehorn glo dig i nakken, ka jeg tænke mig…;)
Bedste hilsner Simon
Redigeret af Simon (09/07/2016 12:03)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#21094 - 10/07/2016 14:07
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej i søndagsregnen… Synes det mellem borumitterne må siges, ja ligefrem påpeges, at der nu er 167 dage til dansen om nissegrøden - man ka sådan set godt begynde at lægge tøj frem! ;) https://www.youtube.com/watch?v=KJSme4JCaWYBedste hilsner & et julehop.. Nissen
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#21097 - 11/07/2016 18:54
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej til sommerens dråbedans og RM…;)
Poesien er ikke til noget Poesien er ikke til Poesien er ikke Poesien er Poesien
- ku’ ha’ været konstrueret af Inger Christensen, der provokeret af systematikken fik Det sidste ord, og selvfølgelig til Højholts ærgrelse, hvis bænk mumlende står alene tilbage, i mangel…;)
Som rytmens gang, når Borum danser på afstanden med bevægende sans for livfølelsen:
Går og går selve det at mærke benene som går Træt mekanisk men pludselig bevidst
– bevidste ben! – mærker læggendes ømhed mærker kontakten med jorden (ikke i gammeldags ydmyghed men konkret uden tanker).
*
Nå: tom tom tom, saligt tom er verden for andet end ting...
Som bjørnen i vigen, Bjørnvig, der vandrer i en objektiv verden, er glad for at opleve den, at der er huller i ham, der slipper noget ind, der ikke er ham…
Kors hvor det grønnes omkring os RM, man blir grøn af mangel på misundelse, og våd som en hundehvalp der for første gang mærker sneen, jublende med snuden i vejret, som i går, hvor regnen stod ned om bare tæer i et hav af himmelsk lyd, en imponerende højtaler! ;)
God aften.. Simon
Redigeret af Simon (11/07/2016 18:55)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|