Hej Simon

Jeg har ikke læst Weekendavisen med Suzanne Brøgger om Benny Andersen, så ja, den må hittes på biblioteket. I dag lyttelæser jeg og hygger mig klukkende med hendes Jeg har set den gamle verden forsvinde - hvor er mine øreringe?. Grete Tulinius har en god oplæserstemme, og så er det ren nydelse, ja nærmest en forkælelse af øregangen ... :))

Flere smil med Bennyglimt i øjet ;))

Smilende digt

Solo sol på himmelhavet
græs skubber visne blade til side
dansende sokker på snoren

Hinkeruder kridtes kyndigt op på fliser
sjippetove svinges af børn af tidligere
børns børns børns børnebørn

Hamlet går sky forbi
løfter forsigtigt fødderne
for ikke at træde på stregerne

Højlydt har bogfinken fundet
melodien der ikke blev væk
jeg plukker min elskedes solmodne sokker

At være
at vide at være

Hvis et digt kunne smile

***

Sludder

Vi ved at de fleste stjerner
er mange gange større end jorden
alligevel ser vi dem
som bittesmå stænk af lys
på baggrund af den ørke nattehimmel
vi ved det er forkert
optisk nonsens

Og denne følelse
af skred i hjertet
ved tanken om dig
kunne være en kontinentalforskydning
på en af milliarder små planeter i mit indre
eller en akut galaxeforsnævring
et tilfælde af kvasarallergi
hvad ved jeg
og hvad ved mig
eller tror at vide mig
og The Big Bang kunne være
et sprængt blodkar i øjet på
en fjern lidt snalret gud
efter en guddommelig brandert

Hvem ved
og hvad ved
skål du gamle
men uanset hvad
mener jeg at vide
har jeg valgt at vide
går jeg videre med at vide
at det er min bevidsthed om dig
der har afstedkommet dette hjerteskred
som ville gøre ondt hvis ikke det gjorde så godt
at jeg har tænkt mig at blive ved med at tænke på dig.

Benny Andersen

Bedste hilsner
RoseMarie

Hej i natningen, RM..

Ja hun er skøn, skribøsen, der ku' være søster til Anais Nin, pennestrøget har samme lyd; heldigvis findes der stadig off. fruentimmere & herrer med vedkommende tanker på hjerte, mange jeg holdt af blev borte i livets strøm. Noget jeg tit glemmer ved Benny Andersen er den fremragende pianist, som Suzanne Brøgger har lagt vel mærke til i den i den lille artikel, som bestemt er turen til bib. værd. Du ved, sådan en god lørdag eftermiddag hvor der alligevel skal handles, så smutter man lige indenom til en time foran avusen. Det gør mange her, så sidder man dér, hver for sig og hygge sig lidt sammen, nikker, og futter så hjem igen.

Det er efterhånden også lidt af produktion, skribøsen og humoristen har lagt bag sig. Og stadig er hun flittig som en nisse. Godt hun stadig er her - sagt med tak for fine digte..;)

mvh & nat nat
Simon

Hej Simon

Ja, skribøsen er herlig, og hun bli'r bedre og bedre afsnit for afsnit, brev for brev :))

Humor og Bedstemor med slaw ier der også at finde her med den gamle hippie:

Fast som en klippe og bred som en strand
vild som en brænding i kog
fri som fuglenes flugt over land
sådan er Julies sprog.

Engang fløj det frejdigt fra mund til mund
enhver ku' benytte det frit
det gjalded' fra sø og i grønne lund
fortalte om godt og skidt.

Hvis du var sorgfuld og modløs og træt
så var en sang ej for god
måske blev dit sind aldrig lyst eller let
men sproget var det du forstod.

Det sprog stjal man fra os og gav os en snak
linien var sløret men klar
det er lettest at holde et folk i skak
som slet ingen sange har.

Det sprog Julie ejer som ku' være vores
var vi med til at brække itu
vi er fremmed' for hinanden det er vores kors
vi raver i blinde nu.

Men midt i alt mørket der brænder et lys
en ild som aldrig dør hen
det sprog vi har talt trænger til at fornyes
vi må lære det gamle igen.

Benny Holst

Den er skrevet til hans bedstemor, Julie Petersens 75 års fødselsdag den 17. april 1976 og udgivet i 'Bedstemor med slag i', 1977. Melodien er oprindelig Julie Petersens version af skillingsvisen 'Bag Rhinens klipper, ved Rhinens strand.

Mange hilsner og godt humør
RoseMarie

Hej RM..

Den første plade jeg købte med Benny Holst var Sangen om Jenny, som er fra samme periode, måske 1978. Han er en fremragende visesanger, ja jeg håber da minsandten han lever endnu. Han, Thorup, Poul Banks, Toftlund og mange andre har altid kriblet glad i mine ører, grundet netop den så levende viseglæde, der altid fik Martin Andersens violin til at synge stjerner ind i øjnene på os alle sammen. Benny Holst hører i mine ører til digterne, så det var fint at gense ham her i Mellemrummet..;)

Og jeg er helt enig, Suzanne Brøgger er bestemt også digter m. stor Peter Pen, og lever glædeligvis stadig og har et godt liv i det næsten Martin A. Hansen-agtige univers. Så vi får stadig læseværdige glæder fra hendes bord - Den pebrede susen og Brøg var blandt dem der fik glæden op i mig, man ku' kalde dem deltagelser. Der er jo netop også brug for deltagelse i disse igrunden fattige politiske tider, selv om næsten ingen længere orker at slå i dynen, og det gælder bl.a. tidens fascistiske fjæs rundt om os, der ustandselig - som en lille sur nisse - vokser op igen og igen og derfor må holdes øje med af mennesker med lidt sund fornuft mellem ørerne, hvorimellem også SB nu engang hører til. Det var bestemt også noget af det der bekymrede Benny Andersen, denne tids træthed og ladens stå til, fordi der ska' skrabes penge sammen til alle de umulige lån osv. At der er noget at glædes over, er vi jo ikke i tvivl om..;)

Her lidt af det første fra disse øjne, nærmest skabt i en daværende verden, hvor lyden Strunges glædesplask ved samme bord blot er minde:

Ud af mine øjne

Ud af mine øjne
flyder i glimt
to både
der driver uden sejl
på det mørke vand
nær den algegrønne kaj
hvor billede på billede
af krop og køn
fra en anden verden
stødes frem
og ruller tilbage igen
ét for ét
medens sæden løber
mellem fingrene
ligesom fisken svømmer
under bådene
ud og ind
mellem blinkene sten.

*
At være fisk

At være fisk med dig i vandet
er trættende for mine finner
men strømmen er god
for vores lykke
og dine øjnes metalliske skær
er så smukt
når de ser mig her
mellem stenenes sølvgrå bjergrygge
hvor jeg opfanger alt det
der strømmer fra dig
i bølger.

*

På bunden

Dit åndedrag som hårde bølgeslag
mod bådens teakfinér
og lyden af bølgerne
der sparker tungt mod stævnens bund
når øjnene glider frem i mørket
som lysende fiskestimer
ryk på ryk gennem vandet
smagen af grøn grøn tangskov
når sæden sprøjter mod ganen.

- Pia Tafdrup.

*

En anden herolds blikfang fra samme verden:

At jeg har været på spritten

jeg har været på angsten længere end tulipanen vist står mod til,
jeg har elsket flere glansbilleder end de fleste vil kunne forstå
i sorg og forvirring har jeg set rummene falde ned som krystalis,
jeg har været på spritten længe inden at digtet og kærligheden
blev en mulighed og set en mor der skiftede karakter mens hun græd,
jeg har set dem døende tømme sig mens de kaldte fortvivlet på en
far der ikke fandtes jeg har set pulsen helt åben en tidlig morgen.

*

Ingen sange vil fortabe sig

der er de levende
der er de levende

så pludselige med disse spontane skrig
højt op i sommerluften,

og folk på gaderne
der et øjeblik står stille
mens de glemmer
at fortrænge sig selv,

står helt stille og opløftes
i formuleringerne af disse ærlige skrig,

der får en til at elske
disse klare dages voldsomhed,

det er så usigeligt
det er så usigeligt,

bare det at stikke sine hænder
igennem mure og glas,

og mærke ved en modstandspukkel
der bliver svagere svagere og let,

eller at sparke sig dybt
ind i alle grusbunkerne,

og mærke sig en lethed
af overrumpende tilfredsstillelse,

for du er jo midt i livet her
med hænder der er bundet til noget
efter berøringerne med vores utalte verden,

og så er det man ser op
for at vise sin prangende taknemlighed,

smælde af fuld hals
smælde af fuld hals,

forover ind i dit liv
for overalt springer farver og identiteter
frem i en overvældende glæde,

se de smukke kvinder
marchere ned gennem gaderne
med lyse råb til friheden…

- F.P. Jac.

mvh
Simon

P.s.:

Apropos Per Højholt, hvis forsvindingsnummer jeg ikke tror en døjt på, idet han om et øjeblik vil observeres sidde og iagttage mossets bevægelse henover bordets glæder, om hvilket han som dansk auricula er en evig kær gæst. Det er bare at slå det ud, øret, så høres både Gitte og alle de andre:

Rødhætte går til scenen

Hyrdetimer er min force, javist, men ikke så
små
pastoraler som dem i lysthuse og camping-
vogne,
næe, giv mig nyset ude, mellem tyttebær og
revling,
under sandbakkens ene eller den
strandblomstblå
skovfyr, du, eller bævreraspen, det er mig …
Milde Moses, der kommer ulven, jeg kender
ham
på skriften og det brændende lokum – hej,
Perdido, tak for brevet og husk nu at næste
gang
du får skum i mundvigen og braser ud af
lupiner
er jeg lige i nærheden, du, tæt på, i fåreklæder

*

At voldtage stilheden

Ved indgangen til labyrinten lagde jeg et navn
fra mig. Det havde aldrig været mit. Nu har jeg
glemt det, men hvis I derude vil mig noget, så
råb »kar!«, »kartoffel!«, »koffert!«, »konvo-
lut!«, »kedeldragt!«, eller »kaserne!« eller
»knap!«, for nu at tage dem med k. Til sidst
kommer så også jeg, sgu ikke fordi jeg hedder
Kurt, men fordi jeg godt lige vil se hvordan det
tager sig ud, tilfældet, når det er overladt helt
til sig selv.

Det nøjagtige ord
for »jeg« mangler

Da den aldrende digter døde skrev man om
ham at han havde sit eget univers. En under-
søgelse foretaget af yngre kolleger fastslog da
også, at havet i hans bryst nu lå stille som et
spejl, at stjernerne i hans øjne var falmede og
hjernens galakser for svandt med lynets hast og
at det var begyndt at sne i hans venstre øre.

Hvis der kun var 1 solsort tilbage ville dens
sang forfalde, uden svar ville den komme i
tvivl. Efter en tid ville ingen som hørte den
vide at det var en solsort. Hvornår er der ikke
flere solsorte tilbage, jvnf. den kinesiske vand-
gran, Kristus etc.?

- Per Højholt.

mvh
Simon