Arne: ”P.S.: Mine svar her er jo blot, som jeg ser det - ikke et forsøg på at overbevise dig.”

Tikka: Dine svar giver anledning til flere spørgsmål, end de besvarede og ligger langt fra, hvad der kan overbevise mig … og dit myrekrig spørgsmål opfatter jeg som et ”drillesvar” der ikke høre ind under at elske gud og næsten som sig selv.

Men ok her er mit svar.

*

Dit svar ang. uselvisk kærlighed begriber jeg ikke, men måske jeg ikke forstår betydningen af ordene. (?)

Du citerede mig for at skrive: ” - hvad mener du med at elske?”

Og du svarede: ”Uselvisk kærlighed - til det guddommelige - til det værende - herunder egentlig også en selv - som en del af det værende.”

*

Tikka: Uselvisk? … hvordan elsker man sig selv uselvisk?

… og at elske gud … for det var jo det, du først skrev: ” … ”Elsk din Gud” … er vel ikke det samme som at elske livet, som jeg forstår, du benævner som ”til det værende” og ”det guddommelige.”

… Skaberværket er vel Guds fortjeneste … hvis man tror på en skabende gud … så det er ”ham” der skal elskes og æres, men kan godt se og forstå, det er nemmere at elske det liv man kan se, end den gud du ikke fuldt ud ved hvem er.

*
*

Citat af Arne: Hvis vi ser bort fra, hvad vi kalder naturkatastrofer og alene ser på, hvad vi kalder menneskelig ondskab, så adskiller det sig efter min mening ikke væsentligt fra, når f.eks. to flokke af myrer bekæmper hinanden.
Er dét også ondskab?

*

Tikka:Ligestiller du menneskene og myrernes ondskab, og mener myrerne har selvforkælede egoistiske krav, når de bekæmper hinanden?

Bibelen fremhæver myren med sin instinktive visdom, flid, sociale adfærd og samarbejde som et godt eksempel … ”Gak til myren og bliv vis” … Så da dens liv er instinktiv og ikke ”selvforkælende egoistisk” er mit svar på dit spørgsmål: Nej.

Mennesket kan opfatte meget som ondt, men når vi taler om det onde, i forhold til det vi kalder gud, … hvorfor gud tillader ondskab … er der tale om bevidst/inteligent ondskab som går mod guds vilje og hensigt med sit skaberværk, og som nævnt før ... gud ... bibelens gud tillader kun ondskaben en tid indtil han iværksætter en udslettelse af de ugudelige ... er dette ondt ... det vil nogle mene.

:

Mennesket er i bibelsk forståelse en synder/ond, men når der leves efter det dobbelte kærligheds bud 24 timer i døgnet … som det nu er muligt for en synder … er bevidst ondskab egoismens begær og derved fravær af kærlighed til gud og næsten.

Så ondskaben er i forholdet mellem Gud Skaberen og mennesket. Resten af hans skaberværk har han skabt, fordi det var han ønske, selv om vi mennesker kan opfatte forskelligt som ondskab.

Nu kunne vi jo også ha’ talt om ondskab uden en guds indblanding, men det lægger trådstart jo ikke op til.

Ohøj igen, hr. lægprædikant..

Spørgsmål til meninger du indtolker i fejlcitater, ka du vanen tro frit fabulere over og tilmed tolke ind i din lille bibel; som tidligere sagt, er du ikke underlagt andre begrænsninger end dem du hidtil har kæmpet med – din egen ustyrlige fantasi..;)

I teorien burde dine fantasier over ateismen jo behandles af ateister, men ville dét føre til begrænsninger af din religiøse fabuleren over ateismen som en trosretning? Næppe, du ville bare fortsætte med at opsøge de dårlige forklaringer med dertilhørende spørgsmål og kalde det for stor filosofi, en komik der blandt rigtige debattører har løsnet smilebånd ;)

Så som du nok aner, nærer jeg altså ikke nogen stor tillid til forklaringers nytte overfor dig, hvorimod vi ku’ ha lavet lidt sjov med selvhøjtideligheden i overtroen indenfor enhver religion, ja overfor usandsynlige meningers utilstrækkelighed (som gode forklaringer) indenfor en hvilken som helst mystik og tro; men også dette ville jo få de små lyserøde barnetroskinder til at flamme i forargelsen over det uanstændige, idet du som sagt lider af den salige vrangforestilling, at du for enhver pris må respektere alt hvad mennesker finder på af narrestreger her på jordkloden.
Derfor ku man med rette spørge, hvad du forestiller dig der er tilbage at diskutere og more sig over, nu ekkoet fra dit hengivne nusseri i støvede mystikeres irgange er en hobby du må dyrke med andre troende? ;)

Det er ellers ikke spor usundt at le lidt af sig selv Arne, det er ligefrem socialt inciterende, et vigtigt led i mere interessante diskussioner, og dvs. dem der ikke isoleres i cirkelslutninger, religiøs overtro og anden selvhøjtideligt galskab – også dér ka mange fornuftige mennesker med religiøs tro vær med, og med både humor og viden bidrage til interessant debat. Det er bare sjældent dem du henvender dig til, når du pikker lidt i jorden efter helligdomme, og det skyldes bare at det jo aldrig er verden omkring os du taler om og forholder dig til, ej heller når du hengivent fortæller om en umættelig kærlighedshunger til livet selv, der så åbenbart er dig en alt for hellig selvoplevelse til at kunne præsenteres sprogligt, selv om du jo er nok så flink til at påstå følelsens eksistens, men aldrig dens virkelige reference, og endog blander teodicéproblemet op i fabuleringen..;)


Det er altid rart med glade mennesker om sig, man ka med fordel ligefrem opfordre til den slags, så det er m.a.o. godt du er en glad troende, hurra-hurra:
Spørgsmål til pointen i dine fortællinger og meninger, drejer sig m.a.o. ikke om at gøre dig uglad, men om klarheden i betragtninger til en mulig ahaoplevelse, forstås. Jeg har aldrig haft pejling på dine glædesanmeldelsers ophav, aner ikke hvad du snakker om og går igrunden derfor udfra du bare er endnu en af de glade troende.
Jeg har i Norge set mange jublende troende. Man trækker de første gange lidt på skulderen i mødet, da det nu engang ikke er muligt at være glad på andres vegne, medmindre man kender glædens årsag, forstår du nok. Udråb som, ”jamen…jesus lever!” og den slags, mødes derfor med bare et lille smil, men det er så dét.

Men er det virkelig bare dér du befinder dig, Arne, dét du gemmer på og egentlig forsøger at kommunikere til andre her på debatten?
For som sagt, har jeg sjældent set en dyrlæge med så lille en interesse i dyrelivet, eller en ”agnostiker” – hvad du jo så heller ikke er – med så kolossal en interesse i religiøs overtro, endsige en troende der kommunikerer sine glædesårsager så ringe; så sig mig derfor hellere: er grundløse glædesudbrud ligefrem en særlig disciplin i den lokale missionsforening, og har du mons tro fået en fin pris ud i denne særlige disciplin? ;)


mvh fra en stadig undrende..
Simon
P.S.: nu er det snart jul og du skal formentlig en tur gennem skorstenen – lad os derefter se om der stadig er smil under tippen! ;))