|
1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Teodicé-problemet.
|
Ohøj igen, hr. lægprædikant..
Spørgsmål til meninger du indtolker i fejlcitater, ka du vanen tro frit fabulere over og tilmed tolke ind i din lille bibel; som tidligere sagt, er du ikke underlagt andre begrænsninger end dem du hidtil har kæmpet med – din egen ustyrlige fantasi..;)
I teorien burde dine fantasier over ateismen jo behandles af ateister, men ville dét føre til begrænsninger af din religiøse fabuleren over ateismen som en trosretning? Næppe, du ville bare fortsætte med at opsøge de dårlige forklaringer med dertilhørende spørgsmål og kalde det for stor filosofi, en komik der blandt rigtige debattører har løsnet smilebånd ;)
Så som du nok aner, nærer jeg altså ikke nogen stor tillid til forklaringers nytte overfor dig, hvorimod vi ku’ ha lavet lidt sjov med selvhøjtideligheden i overtroen indenfor enhver religion, ja overfor usandsynlige meningers utilstrækkelighed (som gode forklaringer) indenfor en hvilken som helst mystik og tro; men også dette ville jo få de små lyserøde barnetroskinder til at flamme i forargelsen over det uanstændige, idet du som sagt lider af den salige vrangforestilling, at du for enhver pris må respektere alt hvad mennesker finder på af narrestreger her på jordkloden.
Derfor ku man med rette spørge, hvad du forestiller dig der er tilbage at diskutere og more sig over, nu ekkoet fra dit hengivne nusseri i støvede mystikeres irgange er en hobby du må dyrke med andre troende? ;)
Det er ellers ikke spor usundt at le lidt af sig selv Arne, det er ligefrem socialt inciterende, et vigtigt led i mere interessante diskussioner, og dvs. dem der ikke isoleres i cirkelslutninger, religiøs overtro og anden selvhøjtideligt galskab – også dér ka mange fornuftige mennesker med religiøs tro vær med, og med både humor og viden bidrage til interessant debat. Det er bare sjældent dem du henvender dig til, når du pikker lidt i jorden efter helligdomme, og det skyldes bare at det jo aldrig er verden omkring os du taler om og forholder dig til, ej heller når du hengivent fortæller om en umættelig kærlighedshunger til livet selv, der så åbenbart er dig en alt for hellig selvoplevelse til at kunne præsenteres sprogligt, selv om du jo er nok så flink til at påstå følelsens eksistens, men aldrig dens virkelige reference, og endog blander teodicéproblemet op i fabuleringen..;)
Det er altid rart med glade mennesker om sig, man ka med fordel ligefrem opfordre til den slags, så det er m.a.o. godt du er en glad troende, hurra-hurra:
Spørgsmål til pointen i dine fortællinger og meninger, drejer sig m.a.o. ikke om at gøre dig uglad, men om klarheden i betragtninger til en mulig ahaoplevelse, forstås. Jeg har aldrig haft pejling på dine glædesanmeldelsers ophav, aner ikke hvad du snakker om og går igrunden derfor udfra du bare er endnu en af de glade troende.
Jeg har i Norge set mange jublende troende. Man trækker de første gange lidt på skulderen i mødet, da det nu engang ikke er muligt at være glad på andres vegne, medmindre man kender glædens årsag, forstår du nok. Udråb som, ”jamen…jesus lever!” og den slags, mødes derfor med bare et lille smil, men det er så dét.
Men er det virkelig bare dér du befinder dig, Arne, dét du gemmer på og egentlig forsøger at kommunikere til andre her på debatten?
For som sagt, har jeg sjældent set en dyrlæge med så lille en interesse i dyrelivet, eller en ”agnostiker” – hvad du jo så heller ikke er – med så kolossal en interesse i religiøs overtro, endsige en troende der kommunikerer sine glædesårsager så ringe; så sig mig derfor hellere: er grundløse glædesudbrud ligefrem en særlig disciplin i den lokale missionsforening, og har du mons tro fået en fin pris ud i denne særlige disciplin? ;)
mvh fra en stadig undrende..
Simon
P.S.: nu er det snart jul og du skal formentlig en tur gennem skorstenen – lad os derefter se om der stadig er smil under tippen! ;))
|
|
|
|
