0
registrerede
10
gæster og
1025
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#27487 - 04/06/2019 01:12
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hankønnet er i mange kulturer opdraget som påfugle, væsner der ser sig selv som noget ganske særligt. På puder under månen brygges store tanker om sig selv, og parfumeflakoner spankulerer dagligt rundt i sociale rum, fremvisende muskler og indlærte fraser overfor begge køn – hinanden afmålt og overvurderet opstår der selvfølgelig problemer med selvføleleriet, derfor læses der retorik, filosofi og religion, og ind imellem opsøges Carl Mar-agtige kurser der skal lappe idolet lidt. I østligere egne, indrettes kønnene stadig efter en oldtids orden. Små påfugle pudedrømmer dagligt om en dag selv at være familieoverhovedet, at vandre rundt med et svøb af kvinder bag sig, klar til at opfylde hans mindste vink. Et feudalsamfund hvor pigebørn overføres fra en ægteskabskonto til en anden, som endnu umodne figner på et markeds bugnende kurve, helt som i det gamle Athen, hvor kvinderne kendte deres lod i detaljen og indrettede sig derefter med snilde og stor fantasi, selvfølgelig ofte i indbyrdes samråd – hysh, påfuglen kommer!
Det er bl.a. hos Aristofanes man ka’ more sig over sig selv, lære lidt om vor europæiske arne, der dybt nede viser opdragelsesmønstret. Går man i dag forbi en børnehave og ser, hvordan børnene lydigt ensrettes efter vogternes diktater, har man et nydeligt billede af en gammel orden som vogterne med faglig stolthed kalder ’moderne pædagogik’. I Lysistrate (en af komedierne) morer man sig især over forholdet mellem mænd og kvinder, den opvartede utilfredse og den udspekulerede opvartende - her lidt fra komediens slutning:
Kinesias: Det her udstyrsstykke gør mig sindssyg. (Myrrine vender tilbage med et tæppe) Myrrine: Så, rejs dig lige. Kinesias: Jeg er rejst, tak. Myrrine: Og hvad med lidt creme? Kinesias: Nej, nej og atter nej. Myrrine: Jo, du vil. Du ved det bare ikke selv. (Myrrine ud) Kinesias: Kære Zeus. Få hende til at spilde det forbandede stads. (Myrrine vender tilbage med en salvekrukke) Myrrine: Ræk din hånd frem. Her er noget creme, og så gnider du dig godt ind. Kinesias (lugter til cremen på sin hånd): Undskyld, men den lugter altså forkert. Det er ikke en Værsgod-at-træde-nærmere-creme. Det er en Kom-igen-i-morgen-creme. Myrrine (lugter til krukken): Gud! Jeg har taget den forkerte krukke. (Vil løbe ud) Kinesias (forsøger at standse hende): Nej. Det er en god creme. Her- lig. Myrrine: Sludder. Den skal være i orden. (Løber ud med krukken) Kinesias: Pokker ta’ den fyr der opfandt kosmetik. (Myrrine vender tilbage med en ny krukke) Myrrine: Den her skulle være lige til at gå til. Kinesias: Jeg er også ved at gå til. Kom nu, skat. Og ikke mere frem- og tilbage, vel? Nu skal det være ind-ud-ind. Myrrine: Enig. Jeg skal bare have løst mine sandaler. Og så husker du det med freden? Kinesias: Jeg har det under seriøs overvejelse, og … (Myrrine springer ind gennem Akropolis-porten, som smækkes i bag hende) Den lille satan. Hun har først smadret mig. Så har hun slidt mig midtover. Og nu trækker hun bare skindet af mig og går.
Ak, hvordan skal dette ende? Svindel. Fup. Min egen skat har kørt rundt med mig, og denne pik står uden hjælp i nat.
Jeg har trampet i spinaten. Snydt af kvinders maskepi. Står forladt, med kammeraten uden pasningsgaranti.
(Til publikum): Er Filostratos til stede? Han skal skaffe en babysit- ter.
Mændenes kor: Ak, din uforløste smerte den forstår vi mænd til visse. Hvilke nosser, hvilket hjerte står model til narrefisse?
Mændenes korfører: Kroppens sprænges jo, ifald den går glip af et morgenknald.
Kinesias: Av! Jeg har krampe. Det jager gennem hele kroppen. Mændenes korfører: Der ser man, vad den forbandede kælling har gjort ved dig. Kinesias: Nej. Hun er dejlig, dejlig, dejlig. Mændenes korfører: Dejlig? Hun er fandeme noget af det mest af- skyelige.
Mændenes kor: Hør os, Kronion, stormenes herre. Send fra din himmel en kraftig cyklon. Og som du løfter og hvirvler et hølæs, løft hende højt op for fuld rotation.
Og efter grundig centrifugering til det totalt kører rundt for madammen: Sænk hende ned igen, rundtosset, lammefrom. Sæt hende skrævs, hvor kællinger, bør ta’ plads. Mændenes korfører: … Amen!
- Aristofanes, Lysistrate.
mvh Simon
Redigeret af Simon (04/06/2019 01:17)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#27491 - 04/06/2019 09:09
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Vitae summa brevis spem nos vetat incohare longam.
They are not long, the weeping and the laughter, Love and desire and hate: I think they have no portion in us after We pass the gate.
They are not long, the days of wine and roses: Out of a misty dream Our path emerges for a while, then closes Within a dream.
- Ernest Dowson.
De älskandes vin
I dag är livet som en dröm och utan sadel, tyg och töm på vinets rygg vi rida fort till feers och till gudars ort.
Likt tvenne änglar burna i en het delirium-fantasi, det fjärran blå vi hinna skall tvärs genom dagningens kristall.
Mjukt vingen av en storm oss bär lik den i våra hjärtan är, rastlöst vi fly, o syster min, i mina drömmars himlar in.
- Dan Andersson.
Ahasverus
Stille lider sommernatten, og det hvide stjernesand rinder bort, mens dagen ulmer langs med nattehimlens rand.
Aftenrødens glemte dagglød ulmer dybt i nattens grund – som en sidste vinrest gløder i en bleggrøn rømers bund.
Ene vandrer jeg ad vejen, syg, med sår af torn og tjørn – ak, hvad ville mine tanker mellem dagens stærke børn!
Jeg var fattig, jeg var fremmed, uden venner, uden ry, alle døre fandt jeg stængt for nattens barn i dagens by.
Og den gamle Ahasverus greb på ny sin vandringsstav, vandred ene ud i natten – dagens stue var for lav.
Vandrer nu, mens dagen ulmer halvkvalt dybt i nattens grund, som en gylden vinrest gløder i en bleggrøn rømers bund.
- Johannes Jørgensen.
Epigram
Il ej for rask med en tjenstfærdig hånd at drage sløret fra din broders øje, – uvidenhed er tit det skjulte bånd, der ene binder ham til livets møje.
- Ludvig Bødtcher Principfaste naboer der mødes over hækken:
Mark Twain opsøgte en dag en af sine naboer og bad om at måtte låne en bog. – Med glæde, sagde naboen. Men jeg må bede Dem om at læse den her; jeg har det princip aldrig at lade mine bøger gå ud af mit bibliotek. Få dage senere ønskede den samme nabo at låne Mark Twains plæneklipper. – Med glæde, svarede forfatteren, men jeg må bede Dem om at bruge den her – det er et af mine principper.
mvh Simon
Redigeret af Simon (04/06/2019 09:15)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#27495 - 07/06/2019 02:06
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Morn' i natten, RM..
Jeg ser hver uge frem til i ro og mag at læse WA, der som regel indeholder et eller andet man kan fordybe sig i. Forleden læste jeg så en sjov lille artikel under Debat (#20), Glade læsere, hed den: Hr. Jensen (McDonald’s i Danmark) var lidt ked af Lars Bukdahls kritiske bemærkninger om McDonald’s nye initiativ, "Happy Meal Readers". Selv mener han nemlig, at forretningen ved at uddele børnebøger i stedet for legetøj, medvirker til at skærpe børns læseglæde – en idé, der snart vil følges op af store slikbutikkers uddeling af gratis tandbørster, ved køb af et halvt kg. slik… Det er de mest udspekulerede belønninger McDonald’s gør brug af som lokkemad, for at få flere familier til at æde deres dårlige ”mad” – hvordan mon Hr. Jensen selv ville se ud i hovedet, efter et par uger på sådan en kostplan? Smartere havde det nu været, hvis han i stedet for klynk havde lokket lille Lars ind i fadeburet under foregivende af også at ville sælge hans ”smalle digte”, og da nu han selv bragte minder frem ved omtalen af Troldepus, hvad ville mon så børns første association være, hvis de foran indgangen til McDonald’s så et foto i naturlig str. af lille Lars? Slet og ret en win/win-situation, idet ”trolden” i akkurat den situation vel næppe ville ku’ snakke køerne ud af kløvermarken…
Nå, ikke flere vits, der sikkert bare skyldes valget, som det nok skal blive spændende at se følgevirkningerne af, med særlig henvisning til troldene i Radikale - forøvrigt er det nok udmærket med en kvinde ved roret en tid, der sjældent er særlig vilde med at lege cowboys & indianere i Mellemøsten, hvad der nok er gensidigt, så herfra et stort tillykke med valget, og god weekend i øvrigt..;)
mvh Simon
Redigeret af Simon (07/06/2019 02:08)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#27497 - 08/06/2019 21:07
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
så herfra et stort tillykke med valget, og god weekend i øvrigt..;)
Med luftige vinde og et ansigt tegnet i luft ... livet, luften vi indånder findes en lethed i alt, en lighed i alt, en ligning, et åbent bevægeligt udsagn i alt, og mens træ efter træ bruser op i den tidlige sommer, en lidenskab, lidenskab i alt, som fandtes der til luftens leg med den faldende manna en enkel principtegning, enkel som når lykken har masser af mad og ulykken ingen, enkel som når længslen har masser af veje og lidelsen ingen, enkel som den hellige Lotus er enkel som når latteren tegner dit ansigt i luft
Inger Christensen Glædelig pinsefest RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|