|
0
registrerede
10
gæster og
193
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hankønnet er i mange kulturer opdraget som påfugle, væsner der ser sig selv som noget ganske særligt. På puder under månen brygges store tanker om sig selv, og parfumeflakoner spankulerer dagligt rundt i sociale rum, fremvisende muskler og indlærte fraser overfor begge køn – hinanden afmålt og overvurderet opstår der selvfølgelig problemer med selvføleleriet, derfor læses der retorik, filosofi og religion, og ind imellem opsøges Carl Mar-agtige kurser der skal lappe idolet lidt.
I østligere egne, indrettes kønnene stadig efter en oldtids orden. Små påfugle pudedrømmer dagligt om en dag selv at være familieoverhovedet, at vandre rundt med et svøb af kvinder bag sig, klar til at opfylde hans mindste vink. Et feudalsamfund hvor pigebørn overføres fra en ægteskabskonto til en anden, som endnu umodne figner på et markeds bugnende kurve, helt som i det gamle Athen, hvor kvinderne kendte deres lod i detaljen og indrettede sig derefter med snilde og stor fantasi, selvfølgelig ofte i indbyrdes samråd – hysh, påfuglen kommer!
Det er bl.a. hos Aristofanes man ka’ more sig over sig selv, lære lidt om vor europæiske arne, der dybt nede viser opdragelsesmønstret. Går man i dag forbi en børnehave og ser, hvordan børnene lydigt ensrettes efter vogternes diktater, har man et nydeligt billede af en gammel orden som vogterne med faglig stolthed kalder ’moderne pædagogik’. I Lysistrate (en af komedierne) morer man sig især over forholdet mellem mænd og kvinder, den opvartede utilfredse og den udspekulerede opvartende - her lidt fra komediens slutning:
Kinesias: Det her udstyrsstykke gør mig sindssyg.
(Myrrine vender tilbage med et tæppe)
Myrrine: Så, rejs dig lige.
Kinesias: Jeg er rejst, tak.
Myrrine: Og hvad med lidt creme?
Kinesias: Nej, nej og atter nej.
Myrrine: Jo, du vil. Du ved det bare ikke selv.
(Myrrine ud)
Kinesias: Kære Zeus. Få hende til at spilde det forbandede stads.
(Myrrine vender tilbage med en salvekrukke)
Myrrine: Ræk din hånd frem. Her er noget creme, og så gnider du dig godt ind.
Kinesias (lugter til cremen på sin hånd): Undskyld, men den lugter
altså forkert. Det er ikke en Værsgod-at-træde-nærmere-creme.
Det er en Kom-igen-i-morgen-creme.
Myrrine (lugter til krukken): Gud! Jeg har taget den forkerte krukke.
(Vil løbe ud)
Kinesias (forsøger at standse hende): Nej. Det er en god creme. Her-
lig.
Myrrine: Sludder. Den skal være i orden.
(Løber ud med krukken)
Kinesias: Pokker ta’ den fyr der opfandt kosmetik.
(Myrrine vender tilbage med en ny krukke)
Myrrine: Den her skulle være lige til at gå til.
Kinesias: Jeg er også ved at gå til. Kom nu, skat. Og ikke mere frem-
og tilbage, vel? Nu skal det være ind-ud-ind.
Myrrine: Enig. Jeg skal bare have løst mine sandaler. Og så husker du
det med freden?
Kinesias: Jeg har det under seriøs overvejelse, og …
(Myrrine springer ind gennem Akropolis-porten, som smækkes i bag
hende)
Den lille satan. Hun har først smadret mig. Så har hun slidt mig
midtover. Og nu trækker hun bare skindet af mig og går.
Ak, hvordan skal dette ende?
Svindel. Fup. Min egen skat
har kørt rundt med mig, og denne
pik står uden hjælp i nat.
Jeg har trampet i spinaten.
Snydt af kvinders maskepi.
Står forladt, med kammeraten
uden pasningsgaranti.
(Til publikum): Er Filostratos til stede? Han skal skaffe en babysit-
ter.
Mændenes kor:
Ak, din uforløste smerte
den forstår vi mænd til visse.
Hvilke nosser, hvilket hjerte
står model til narrefisse?
Mændenes korfører:
Kroppens sprænges jo, ifald
den går glip af et morgenknald.
Kinesias: Av! Jeg har krampe. Det jager gennem hele kroppen.
Mændenes korfører: Der ser man, vad den forbandede kælling har
gjort ved dig.
Kinesias: Nej. Hun er dejlig, dejlig, dejlig.
Mændenes korfører: Dejlig? Hun er fandeme noget af det mest af-
skyelige.
Mændenes kor: Hør os, Kronion,
stormenes herre.
Send fra din himmel
en kraftig cyklon.
Og som du løfter
og hvirvler et hølæs,
løft hende højt op
for fuld rotation.
Og efter grundig
centrifugering
til det totalt
kører rundt for madammen:
Sænk hende ned igen,
rundtosset, lammefrom.
Sæt hende skrævs, hvor
kællinger, bør ta’ plads.
Mændenes korfører: … Amen!
- Aristofanes, Lysistrate.
mvh
Simon
|
|
|
|
