annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Et kig ud af vinduet i Rødhus
Hvem er online?
0 registrerede 10 gæster og 193 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Hankønnet er i mange kulturer opdraget som påfugle, væsner der ser sig selv som noget ganske særligt. På puder under månen brygges store tanker om sig selv, og parfumeflakoner spankulerer dagligt rundt i sociale rum, fremvisende muskler og indlærte fraser overfor begge køn – hinanden afmålt og overvurderet opstår der selvfølgelig problemer med selvføleleriet, derfor læses der retorik, filosofi og religion, og ind imellem opsøges Carl Mar-agtige kurser der skal lappe idolet lidt.
I østligere egne, indrettes kønnene stadig efter en oldtids orden. Små påfugle pudedrømmer dagligt om en dag selv at være familieoverhovedet, at vandre rundt med et svøb af kvinder bag sig, klar til at opfylde hans mindste vink. Et feudalsamfund hvor pigebørn overføres fra en ægteskabskonto til en anden, som endnu umodne figner på et markeds bugnende kurve, helt som i det gamle Athen, hvor kvinderne kendte deres lod i detaljen og indrettede sig derefter med snilde og stor fantasi, selvfølgelig ofte i indbyrdes samråd – hysh, påfuglen kommer!

Det er bl.a. hos Aristofanes man ka’ more sig over sig selv, lære lidt om vor europæiske arne, der dybt nede viser opdragelsesmønstret. Går man i dag forbi en børnehave og ser, hvordan børnene lydigt ensrettes efter vogternes diktater, har man et nydeligt billede af en gammel orden som vogterne med faglig stolthed kalder ’moderne pædagogik’. I Lysistrate (en af komedierne) morer man sig især over forholdet mellem mænd og kvinder, den opvartede utilfredse og den udspekulerede opvartende - her lidt fra komediens slutning:

Kinesias: Det her udstyrsstykke gør mig sindssyg.
(Myrrine vender tilbage med et tæppe)
Myrrine: Så, rejs dig lige.
Kinesias: Jeg er rejst, tak.
Myrrine: Og hvad med lidt creme?
Kinesias: Nej, nej og atter nej.
Myrrine: Jo, du vil. Du ved det bare ikke selv.
(Myrrine ud)
Kinesias: Kære Zeus. Få hende til at spilde det forbandede stads.
(Myrrine vender tilbage med en salvekrukke)
Myrrine: Ræk din hånd frem. Her er noget creme, og så gnider du dig godt ind.
Kinesias (lugter til cremen på sin hånd): Undskyld, men den lugter
altså forkert. Det er ikke en Værsgod-at-træde-nærmere-creme.
Det er en Kom-igen-i-morgen-creme.
Myrrine (lugter til krukken): Gud! Jeg har taget den forkerte krukke.
(Vil løbe ud)
Kinesias (forsøger at standse hende): Nej. Det er en god creme. Her-
lig.
Myrrine: Sludder. Den skal være i orden.
(Løber ud med krukken)
Kinesias: Pokker ta’ den fyr der opfandt kosmetik.
(Myrrine vender tilbage med en ny krukke)
Myrrine: Den her skulle være lige til at gå til.
Kinesias: Jeg er også ved at gå til. Kom nu, skat. Og ikke mere frem-
og tilbage, vel? Nu skal det være ind-ud-ind.
Myrrine: Enig. Jeg skal bare have løst mine sandaler. Og så husker du
det med freden?
Kinesias: Jeg har det under seriøs overvejelse, og …
(Myrrine springer ind gennem Akropolis-porten, som smækkes i bag
hende
)
Den lille satan. Hun har først smadret mig. Så har hun slidt mig
midtover. Og nu trækker hun bare skindet af mig og går.

Ak, hvordan skal dette ende?
Svindel. Fup. Min egen skat
har kørt rundt med mig, og denne
pik står uden hjælp i nat.

Jeg har trampet i spinaten.
Snydt af kvinders maskepi.
Står forladt, med kammeraten
uden pasningsgaranti.

(Til publikum): Er Filostratos til stede? Han skal skaffe en babysit-
ter.

Mændenes kor:
Ak, din uforløste smerte
den forstår vi mænd til visse.
Hvilke nosser, hvilket hjerte
står model til narrefisse?

Mændenes korfører:
Kroppens sprænges jo, ifald
den går glip af et morgenknald.

Kinesias: Av! Jeg har krampe. Det jager gennem hele kroppen.
Mændenes korfører: Der ser man, vad den forbandede kælling har
gjort ved dig.
Kinesias: Nej. Hun er dejlig, dejlig, dejlig.
Mændenes korfører: Dejlig? Hun er fandeme noget af det mest af-
skyelige.

Mændenes kor: Hør os, Kronion,
stormenes herre.
Send fra din himmel
en kraftig cyklon.
Og som du løfter
og hvirvler et hølæs,
løft hende højt op
for fuld rotation.

Og efter grundig
centrifugering
til det totalt
kører rundt for madammen:
Sænk hende ned igen,
rundtosset, lammefrom.
Sæt hende skrævs, hvor
kællinger, bør ta’ plads.
Mændenes korfører: … Amen!

- Aristofanes, Lysistrate.

mvh
Simon
Seneste indlæg
Lys
af Anonym
12/04/2025 22:14
Den religiøse spirituelle dimension
af Hanskrist
12/04/2025 21:36
Det bedste ved kristendommen
af Hanskrist
12/04/2025 14:18
Misforståelsen
af somo
08/04/2025 09:34
Eid-Al-Fitr
af somo
29/03/2025 07:50
Nyheder fra DR
Brandvæsen 'stærkt på vej' til brand ..
13/04/2025 07:10
En person fremstilles i grundlovsforhør..
13/04/2025 06:59
Endnu et jordskælv rammer Papua Ny Guin..
13/04/2025 06:38
Trump: Snakke med Iran går ok
13/04/2025 04:18
Fejldeporteret mand er 'sikker og i live..
13/04/2025 01:39
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Aktivistiske studerende i USA's sydstate..
13/04/2025 05:08
Kommune beder borgere bekæmpe invasiv o..
13/04/2025 05:01
Jordskælv lægger dæmper på nytårsfe..
13/04/2025 03:57
Polen markerer 1000 år med protestmarch..
13/04/2025 02:11
Årets verdensudstilling bærer præg af..
13/04/2025 01:13