Hej RM..
Tak tak, så fint det ser ud med taktfaste fodslag fra en baudelairesk Danny på bærtur i den herres fri natur; syntes jo nok du var bleven lidt beatniksk her på det sidste – får man solen i øjnene akkurat denne vinterlørdag, er det nu heller ikke let at holde rødderne i ro.
Sku’ de nu alligevel finde på at svinge sig op på en skammel, ka’ jeg stærkt anbefale øjnene lidt fra Joh. Jørgensens Indtryk og stemninger, hvor det snart sagt ikke er let at sige hvad man helst bør mærke sig, men kap. Den italienske mystik er overhovedet ikke værst, for ikke at tale om kap. Tutto Passa – manden går ganske enkelt eftertidens beatniks i bedene med sin blomsterpen!
Wir wissen nicht wo noch wannen,
wir wissen nicht wohin –
wie kann es dennoch kommen
dass wir so fröhlich sein?
*
I stedet, her lidt fra en anden poetisk natur, én jeg ganske enkelt ikke vil undvære, selv om han nu er smuldret bort i tidens gang, som en af de flittigste jeg ka' mindes. Jeg har været på tur med ham gennem en stor del af hans liv, dette store kaffebrød der til trods kun drak the og nu ikke engang fylder en sølle hyldemeter. Et bemærkelsesværdigt menneske og nobelpristager, fra tiden hvor titlen gaves til absolut høje træer i horisonten – omend i eftertiden klandret for SS-runer på en fortids revers og af dobbelte moralister, en slidsom affære for hans viskelæder:
Mit viskelæder
Set ned mit viskelæders øjne
et Berlin en smuk by.
En søndag,
helt opfyldt af lede og tandpine,
sagde jeg til mit viskelæder:
Vi burde rejse bort, vi burde
smuldre væk, som du kalder det,
og fordele vores tandpine.
Altid vis à vis askebægeret
har vi slidt os op:
Mine lommer er fulde af entrebilletter –
jeg kan ikke finde nøglen mere.
Tab
I går mistede jeg mit viskelæder;
uden det er jeg hjælpeløs.
Min kone spørger: hvad er der?
Jeg svarer: Hvad skulle det være?
Jeg har mistet mit viskelæder.
Fundet
Man fandt mit viskelæder.
I ruinerne af Lehrter Bahnhof
hjalp det nedrivningsfolkene:
Det er blevet lille
og er ikke til noget mere.
Teamwork
I dag købte jeg et nyt viskelæder,
lagde det på et stykke brugt papir
og kiggede på det.
Jeg og mit viskelæder, vi er meget flittige,
arbejder hånd i hånd.
Om eftermiddagen
Når mit viskelæder sover,
skaber jeg med begge hænder.
Tiden vil udnyttes:
Mit viskelæder sover kun sjældent.
Vantro
Nogle siger, at man kan lade de gale streger stå;
men mit viskelæder
render i hælene på selv de rigtige.
For nylig ville det træffe ondet hjemme
og sugede marven ud af min blyant,
så den ligger dér nu: Hul, ikke mere til at spidse.
Om natten
Snart er det ikke mere så lyst
over tagene og skorstenene.
Mit viskelæder og månen,
begge er de i aftagende.
Afsked
I dag købte jeg mig for penge et nyt viskelæder.
Endnu går jeg med det i lommen, bærer det hid og did.
Endnu føler mine spor sig sikre, render efter mig –
som en tjener engang løb efter mig: Jeg havde glemt at betale.
I dag købte jeg mig for penge
et nyt viskelæder.
Sporløst smuldrede jeg væk,
min øl kom på tjenerens regning.
- Günter Grass.
Go lørdag i vintersolen!
mvh
Simon