Hej Simon

Beatles tilsat lidt Baudelaire og blomstersne fra Onkel Dannys bankende hjerte. Bedre ka' det vist ikke udtrykkes i ord og toner ... og et spritnyt lydspor til aftenkaffen :))


Den dag kirsebærtræerne blomstrede

Åh det var dén dag kirsebærtræerne blomstrede
og kirsebærtræer blomstrer kun så kort
men vi så dem i blomst hele vejen langs kysten
fra vi vågnede i Vedbæk og gik kysten ned
langs vandet på vejen gennem skoven
til København
og kirsebærtræerne blomstrede hele vejen
som et stort og lykkeligt og berusende flor
en pludselig helt uventet og ganske ufortjent udsmykning af
Hele Verden
en gratis Illumination fra Oven
og ikke bare kirsebærtræerne
men også syrenerne
også gyvelerne
også tulipanerne
ja græsset selv græsset blomstrende –
Overalt en saften, en spiren, en strutten –

Det var dén dag kirsebærtræerne blomstrede
og vi gik langs kysten ind til København
og det tog netop en eftermiddag
en eftermiddag som en sang af Donovan
eller en salme af Ingemann
en eftermiddag hvor det fortrolige Danmark
blev et eksotisk østerlandsk 1001 Nats Eventyr
med strålende Sol og vajende vifter i vinden –
Alle vegne huse: smukke, imponerende eller rørende, fortabte
men alle sammen så talende
så fulde af fortællinger
fra 'Bel-Ami' til 'Os-Nok'
fra de små grønne bric-à-brac karnapper med nipsdyrene
til de lange hvide stilige grusede indkørsler –
Så talende –

Og talende
også talende:
træernes umådelige hundredårige vindvirrende kroner
deres fletværk af LIV -
Talende fuglenes stadig stigende sang
deres flippede forårs-fornøjelses-fløjte-festival
i intoxicerende blomsterduft -
Talende skibene på vandet -
som skib-sét-fra-bredden
eller bred-sét-fra-skib
lige mærkeligt og bundløst -
Talende som vandets titusinder af gnistrende nuancer
og brydningerne i de blinkende spejlkabinetter -

Talende som livet i græsset
og under det
i mylderet af insekter, frembrusende svampe
og sælsomme underjordiske gæringsprocesser -

Og hele vejen: blid døsighed -
Et trylleland
En verden i hvide jakker
Hele familien Danmark ude i græsset
med bajere og thermoflasker
solcreme og kriminalromaner
og førkrigs-fred -
Fred Vand Luft
over Skodsborg Taarbæk Klampenborg Skovshoved
Smeltende Salig Sol -
Sen eftermiddag -

Det var dén dag
Det var dén dag kirsebærtræerne blomstrede
og vi gik langs kysten til København hele vejen og sang
Beatles-sange i Solen
og det var en dag af den slags
da man tror på den Gamle Sindssyge Verden
og ønsker at leve livet Right! On! -
en dag af den slags da man smelter ind i alt -
en dag af den slags der er født musik
og som bare skulle blive ved
i al Evighed
Amen -

https://heartbeats.dk/podcast/vol-1-begyndelse-med...ObmvcHhsa2_YNAA

Go' aftenhygge
RoseMarie

Hej RM..
Tak tak, så fint det ser ud med taktfaste fodslag fra en baudelairesk Danny på bærtur i den herres fri natur; syntes jo nok du var bleven lidt beatniksk her på det sidste – får man solen i øjnene akkurat denne vinterlørdag, er det nu heller ikke let at holde rødderne i ro.
Sku’ de nu alligevel finde på at svinge sig op på en skammel, ka’ jeg stærkt anbefale øjnene lidt fra Joh. Jørgensens Indtryk og stemninger, hvor det snart sagt ikke er let at sige hvad man helst bør mærke sig, men kap. Den italienske mystik er overhovedet ikke værst, for ikke at tale om kap. Tutto Passa – manden går ganske enkelt eftertidens beatniks i bedene med sin blomsterpen!

Wir wissen nicht wo noch wannen,
wir wissen nicht wohin –
wie kann es dennoch kommen
dass wir so fröhlich sein?

*

I stedet, her lidt fra en anden poetisk natur, én jeg ganske enkelt ikke vil undvære, selv om han nu er smuldret bort i tidens gang, som en af de flittigste jeg ka' mindes. Jeg har været på tur med ham gennem en stor del af hans liv, dette store kaffebrød der til trods kun drak the og nu ikke engang fylder en sølle hyldemeter. Et bemærkelsesværdigt menneske og nobelpristager, fra tiden hvor titlen gaves til absolut høje træer i horisonten – omend i eftertiden klandret for SS-runer på en fortids revers og af dobbelte moralister, en slidsom affære for hans viskelæder:

Mit viskelæder

Set ned mit viskelæders øjne
et Berlin en smuk by.

En søndag,
helt opfyldt af lede og tandpine,
sagde jeg til mit viskelæder:
Vi burde rejse bort, vi burde
smuldre væk, som du kalder det,
og fordele vores tandpine.

Altid vis à vis askebægeret
har vi slidt os op:
Mine lommer er fulde af entrebilletter –
jeg kan ikke finde nøglen mere.

Tab

I går mistede jeg mit viskelæder;
uden det er jeg hjælpeløs.
Min kone spørger: hvad er der?
Jeg svarer: Hvad skulle det være?
Jeg har mistet mit viskelæder.

Fundet

Man fandt mit viskelæder.
I ruinerne af Lehrter Bahnhof
hjalp det nedrivningsfolkene:
Det er blevet lille
og er ikke til noget mere.

Teamwork

I dag købte jeg et nyt viskelæder,
lagde det på et stykke brugt papir
og kiggede på det.
Jeg og mit viskelæder, vi er meget flittige,
arbejder hånd i hånd.

Om eftermiddagen

Når mit viskelæder sover,
skaber jeg med begge hænder.
Tiden vil udnyttes:
Mit viskelæder sover kun sjældent.

Vantro

Nogle siger, at man kan lade de gale streger stå;
men mit viskelæder
render i hælene på selv de rigtige.
For nylig ville det træffe ondet hjemme
og sugede marven ud af min blyant,
så den ligger dér nu: Hul, ikke mere til at spidse.

Om natten

Snart er det ikke mere så lyst
over tagene og skorstenene.
Mit viskelæder og månen,
begge er de i aftagende.

Afsked

I dag købte jeg mig for penge et nyt viskelæder.
Endnu går jeg med det i lommen, bærer det hid og did.
Endnu føler mine spor sig sikre, render efter mig –
som en tjener engang løb efter mig: Jeg havde glemt at betale.

I dag købte jeg mig for penge
et nyt viskelæder.
Sporløst smuldrede jeg væk,
min øl kom på tjenerens regning.

- Günter Grass.

Go lørdag i vintersolen!

mvh
Simon

Hej Simon

Jeg løftede blikket en smule og fik øje for lidt mere om bevægelse gennem et landskab ... måske endda i formation :))

SYV GÆS

hvad kan syv gæs sige til hinanden?
hvordan sanser syv gæs et landskab
med vand og vind
med mulig føde og måske med fare?

den første gås går stolt og opret
vil nogen se den, så kom an
den ser lige på maleren
de to vogter hinanden
og de holder på hemmeligheden begge to

den anden gås smadrer i bunden
dens hals svulmer af muskler
og måske guffer den gode ting i sig
men uden at fortælle de andre gæs noget

den tredje gås flyder på vandet
den glemmer alt andet
den holder hals og næb værdigt
den kender sin skønhed og ro
det er ikke noget at gække om

den fjerde gås sover
den har hodet under fjer og drømmer
men gæs fortæller ikke hinanden om drømme
deres meddelelser indbyrdes er meget virkelige

den femte gås løfter sig
basker med vingerne
er fri af vandet
alle kan se den, den siger intet

den sjette gås ser bort mod horisonten
den vender ryggen til maleren
og noget tyder på at den er ham vár
men uden frygt - og uden ord til de andre

den syvende går piller ved den første
den vrider sin hals i en vanskelig bue
den søger ind mellem den ubevægeliges fjer
siger den noget med næbbet?
er det en slags kærlighed eller en flirt?

hvad siger de syv gæs hinanden
og hvad siger landskabet dem?
hvad sanser syv gæs i vind og vand?
hvad holder dem sammen i flok?
har de meget at sige til hinanden?
rører de meget ved hinandens fjer og næb?
er de uden mange fagter en mærkelig enhed
en kollektiv sansning af rummet
en bevægelig sammenlevet klynge?
er de syv gæs et stille øjeblik
hævet over forståelse
men ikke over præcis iagttagelse udefra.
det er Philipsen som tegner dem.
det er Philipsen.

Vagn Steen

Hilsner og opløft
RoseMarie

Hej Simon

Jeg løftede blikket en smule og fik øje for lidt mere om bevægelse gennem et landskab ... måske endda i formation :))

SYV GÆS

hvad kan syv gæs sige til hinanden?
hvordan sanser syv gæs et landskab
med vand og vind
med mulig føde og måske med fare?

den første gås går stolt og opret
vil nogen se den, så kom an
den ser lige på maleren
de to vogter hinanden
og de holder på hemmeligheden begge to

den anden gås smadrer i bunden
dens hals svulmer af muskler
og måske guffer den gode ting i sig
men uden at fortælle de andre gæs noget

den tredje gås flyder på vandet
den glemmer alt andet
den holder hals og næb værdigt
den kender sin skønhed og ro
det er ikke noget at gække om

den fjerde gås sover
den har hodet under fjer og drømmer
men gæs fortæller ikke hinanden om drømme
deres meddelelser indbyrdes er meget virkelige

den femte gås løfter sig
basker med vingerne
er fri af vandet
alle kan se den, den siger intet

den sjette gås ser bort mod horisonten
den vender ryggen til maleren
og noget tyder på at den er ham vár
men uden frygt - og uden ord til de andre

den syvende går piller ved den første
den vrider sin hals i en vanskelig bue
den søger ind mellem den ubevægeliges fjer
siger den noget med næbbet?
er det en slags kærlighed eller en flirt?

hvad siger de syv gæs hinanden
og hvad siger landskabet dem?
hvad sanser syv gæs i vind og vand?
hvad holder dem sammen i flok?
har de meget at sige til hinanden?
rører de meget ved hinandens fjer og næb?
er de uden mange fagter en mærkelig enhed
en kollektiv sansning af rummet
en bevægelig sammenlevet klynge?
er de syv gæs et stille øjeblik
hævet over forståelse
men ikke over præcis iagttagelse udefra.
det er Philipsen som tegner dem.
det er Philipsen.

Vagn Steen

Hilsner i afsæt til opløft og lettelse
RoseMarie

Hej & morn' RM..

Ja, selv formiddag har morgenstund i kaffemund! Forresten forstår man jo godt, hvorfor folk med næb og kløer sværger til bassegrisen, og ikke bare p.a. det sprøde rygstykke, men måske det hele bare var en and - Drick ur ditt glas...osv..;)

Det dages og novembersolen prikker én gennem halvnøgne træer, det er næsten ikke til at tro der kun er få dage til jul, hvilket selvfølgelig er en hentydning til nisselige hyggestunder forude, også her på debadutten - traditionen tro, det ligger ligesom i mavsen..;)

Go dag fra
Simon

P.s.: Man ku' jo under ugletræet i år, lægge John Dos Passos' Manhattan Transfer til sig selv, sådan bare for at nisse de andre lidt op..;)