Hej til dig i bølger af hede ...

Hot er det, ja. Overophedningen er nær , og det er jo næsten på kogepunktet af en menneskekrops normale temperaturer det her

Jeg er lige nu og her næsten tilbøjelig til at overgi' mig til en slags regndans ... sådan som en påkaldelse af noget rent menneskeligt fra oven :)))


ODE TIL REGNEN

Fordi dens nervøse skråskrift
iler hen over lyntogets ruder
og fordi dens halvgennemsigtige slør
svajer foran højhusets lodrette lyshav
fordi den græder på mine vegne
over dét jeg alligevel ikke kan glemme
og fordi den prikker sit efterårshaiku
på forruden selvom det straks viskes ud
fordi det er en velsignelse
at falde i søvn til dens silende sang
og eventyrligt at vågne i mørket
når den tordner mod bilernes tage
fordi den forbinder himlen og jorden
i et hemmelighedsfuldt sakramente
og fordi den smukkeste kvinde bliver smukkere
når den driver gennem det lange hår

fordi man har lov til at være i fred
indtil dens store musik stilner af

og fordi dens flydende lys på den sorte asfalt
er negativet til dette digt:

Derfor elsker jeg regnen.

skriver Søren Ulrik Thomsen

... og lige sådan glæder jeg mig også til torden-, lyn- og regnvejret, som vejrudsigten tilsiger os i det kommende døgn :)))))))))

Come rain or come shine, synger hun, Monica Zetterlund med Bill Evans i baggrunden ... og her lyder den så i en noget tidligere version med med Billie Holiday

https://www.youtube.com/watch?v=ygczl3nBrU8

... og jeg vil nyde at danse til disse toner i regnen, når den falder ned over os :))

Varme hilsner fra RoseMarie

Ohøj dansende RM..

Ak ja, DMI’s ”regnmagere” har vist fået solstik, så megen regn kom der nu heller ik’, men derfor ka man jo godt ta’ sig en dans mellem solstrålerne. Men nu blev det altså omsider sommer i lille Dannevang og dagen er nu forbi, man får lyst til at la’ Zetterlund sjunge solen ned – ka godt lide Oden.. ;)
I det folkelige gennembruds lyrikere finder man bl.a. Thøger Larsen:

Du danske sommer jeg elsker dig
skønt du så ofte har sveget mig;
du er i sindet jo lunefuld
dog hjertet inderst er pure guld!
Mer, mer, mer
jeg dog dig elsker, hver gang du ler.

Men det ér voldsomt med ét at få sparket bølger af hede ret op i ansigtet, modsat langsomt at vænnes til varmen, så naturligvis tipper man. I det mindste sku’ børnene ikke sidde og stege bag betonvægge til ”oldævl”, der nu om stunder ikke findes i nogen skole! Men så er det jo godt jeg ka’ tilbyde en olded’ strofe, kendt fra Dantes ’Aftenbønnen’ (i ottende sang af Purgatorio) og Ingemanns ’I fjerne Kirketaarne hist alt Aftenklokkerne ringer’ – sær, smuk og hevet ret ud af Vilh. Andersens Horats - i virkeligheden tænkte jeg på ’Ole sad på en knold og sang’, men den har vi jo haft i trådens ungdom…;)


Kvældsklokken klager: Dagen er forbi.
Fra Græs skraar Hjorden hjem med sindigt Brum.
Plovmanden træder træt tunge sti,
til mig og Mulmet levnes Verdens Rum.

Nu falmer for mit Syn Landskabets Glans,
en stille Højtid gennem Luften gaar;
kun Billen snurrer lydt i Cirkeldans,
og fjernt en Bjelde dysser Foldens Faar.

Og Uglens Hvin fra Vedbend-Taarnet der,
som hujer imod Maanen sit Hal-lo!
naar nogen træder hendes Bur for nær
og krænker Ensomhedens Fortidsbo.

Bag busket Elm og Taksens Sørgetræ,
hvor Mulden er i grønne Tuer sat,
der sover i den trange Celles Læ
de gamle Landsbymænd den lange Nat.

Der skal ej knitre Arneblus for dem
og Kvinden sysle travlt hver Aftensstund,
og ingen Børn skal pludre: far kom hjem!
og kravle op og nappes om hans Mund.

Tit deres Le gav Fyld til Høstens Læs,
og Furen brød Stubmarkens stride Lag;
hvor Lystigt drev de deres Stald paa Græs,
hvor bugned Skoven for de drøje Drag! –

Højhedens Optog og Herolders Skrig
og alt, om Skønhed, alt, som Rigdom gav,
forventer Timen, uafvendelig,
og Ærens Veje fører til en Grav.
I Stolte! giv ej Skylden til dem selv,
om Mindets Kirke aldrig gav dem Hus,
om ej det lange Skibs Mæanderhvælv
har sunget deres Lov til Orgelbrus. –

Maaske der gemmes i en uset Grav
et Hjerte, en Gang fyldt med himmelsk Ild,
Hænder, som kunde svunget Rigets Stav,
stemt Lyrens Strenge til ekstatisk Hil!

Fuld mangen Perle og af renest Skær
er skjult i Havets aldrig maalte Skød,
fuld mangen Blomst maa blomstre uset her
og sprede i den øde Luft sin Glød.


Håber du nyder den lune sommer, nu heden har lagt sig lidt, RM, du ka’ jo nynne med på dén her:

Hvem sidder der bag skærmen
med klude om sin hånd
med læderklap for øjet
og om sin sko et bånd,
det er såmænd Jens vejmand
der af sin sure nød
med hamren må forvandle
de hårde sten til brød.

Lidt mere bulder og regn ville såmænd stadig ikke være værst, sagt med solglad stemme og brun næsetip – forøvrigt glæder det mig, at det græske folk omsider vender EU-bureaukraters nedladenhed ryggen, nu det danske folk for længst har solgt deres stolthed til bankvæsnet og igen må nøjes med en ”statsminister” der ikke blev valgt…;)

mvh
Simon

P.s.:

Kunne min skrift

Kunne min krop drive ud min skrift
kunne ordene sejle fra hændernes hud
fylde mit rum og pumpe luften
som blodet der svimler i kroppens lykke
og styrter i årenes skakter.

- Søren Ulrik Thomsen, 1981.

mvh
Simon

Her flere pip, under himlens trommeskind blandt andre bevingede, samt lidt mere, om disse tidsrums tavse ord:

FLAMMEN VIL SE MØRKET
DERFOR DØR DEN

Når jeg kun kan skrive
med de sidste trevler
af hjerte nerver nyrer
kan jeg ikke skrive

så venter jeg til næste dag
som stabler sine arabiske
indiske japanske
skyr over mit hoved

og så er verden nærmere
end verden i fingerspidserne
her lades alle
hudløse ude

ingen panik sir jeg
det går nok
selv fuld af blod
er postkassen grøn

det er håbets farve
det gå tinte att gråta jämnt
eller ændre verden hvis
man ryster på hånden

skriver jeg hermed
egenhændigt
med de sidste trevler
mellem nat og morgen.

- Ivan Malinovski.

Nu vi roterer i en næsten Benny Andersen’sk tilstand, ja måske ligefrem ønsker at ændre på …

VILJEN & VERDEN

Man ringer til Folketinget og får Handelsbanken
Så prøver man Polyteknisk Læreanstalt og en stemme siger
˶Hyggemøbler˝
Man kysser in kone og opdager hun hedder Lavina og har
fregner
Man løser billet til Glumsø og før man får set sig om
er man i Jokkmokk
(hvoraf dog ingenlunde kan sluttes at man kommer til Jokk-
mokk ved at løse billet til Glumsø endsige Gladsaxe)
Man putter et stort og tydeligt N i stemmeurnen og i næste
nu er det et rent og skært Ø der er statsminister
Man sir ˶Nejtak det er næsten for meget˝ men Jordens og
Ekstrabladets rotation fortsætter uanfægtet
Skyder man en kejser er det altid kokkepigen man rammer
men det modsatte er absolut ikke givet
Tilsidst ser man næsten ingen anden udvej end at gå i Det
Kongelige og se ˶Sparekassen˝ den dag i dag
Telefonsvaret lyder ˶Alt udsolgt til imorgen˝
Man køber sig en turkotatarisk parlør og kommer hjem med
en rødspættefilet i lommen det er da logisk
Tænk bare hvis det bare en enkelt gang bare var omvendt
men det er sikkert for meget forlangt
Det ligger simpelt hen lidt tungt med kausaliteten i dag
Man prøver sig frem.

- Ivan Malinovski.

Det var alt for i dag. Nyd fortsat skyers forløsning og næsetippens dryp, dryp, dryp…;)

mvh
Simon

Ohøjsa RM..

Her lidt til dine haveøjne, serveret af Paul la Cour fra digtsamlingen Levende Vande (1946). Selv om mange nok vil savne solens varme stråler på deres strandnumser, er der jo noget helt skeløjet dejligt over haven våd af regn, og vil æde to slyngplanter på, at haver aldrig får svært ved at vælge mellem bagende sol og drikkeregn – ja hvordan var nu sangen med de faldende regndråber…;)


Havens Morgen

Graa Dugg er Haven,
drivende, som dugget
op af Undergrunden
med sit Taageflor.
Solens Løvehoved
luder over Græsset,
hvor den slikker Duggen
som en Dyremor.

Fuglehjertet vaagner
som et Vand, den store
Stilhed tørstigt hæver
i den sprøde Stund,
og imens han tømmer
sine Hænders Bæger,
glitrer Sangens Vellyd
om den tavses Mund.

*
Det her, er jeg helt fortabt i!

Suite

Sove med Maanen i det ene Øje og Solen i det andet
En Kærlighed i Munden en smuk Fugl i Haaret
Smykket som Markerne Skovene Vejene og Havet
Skøn og smykket som Verdens Omkreds

Flygt ud igennem Landskabet
Mellem Røgens Grene og alle Vindens Frugter
Fødder af Sten som er klædt i Sand
Grebet om Livet af alle Flodens Muskler
Og den sidste Bekymring paa et forvandlet Ansigt.

*

Fortsat god sommerregn, og pssst til alle, våde som tørre: der er Søren Ryge i aften!

mvh
Simon