Hej jeg ”skylder” dig nogle svar.


Du skrev:

"Tak for dit svar - uanset at du har diverse overvejelser.

For mig betyder det ikke så meget, om dét, der skrives, er 100% dækkende og korrekt, og jeg trækker da gerne tilbage, når jeg indser, at jeg har fejlet.
Det kan jo være et skridt på vejen til erkendelse"


Sara:
Det var ikke dig der fejlede, men mig der flyttede mig ved gentagende genlæsninger af dit indlæg.

***

Du skrev også:

"Du fortæller, at du har været en tur rundt i forskellige livsanskuelser ("menneskelivets tilværelse i universet") i din søgen efter "renhed og sandhed" - "livets gåde", samt at det har ført dig tilbage til kristendommen."


Sara:
Ikke tilbage til kristendommen.
"Tilbage" til Bibelen.

***

Arne:

"Det er for mig noget meget, meget smukt - en beretning om ærlig og oprigtig søgen."


Sara:
Sådan troede jeg også selv, det var -- ærlig og oprigtig søgen - altså uselvisk- men jeg erfarede, det hele var motiveret af egoisme og drømmen om noget bedre, samt ønsket om at blive elsket.

Det at søge Gud er vel en egoistisk handling, hvorimod det at gøre hans vilje er kærlighed til Gud. (?)

Men ok, der er jo mange guder, så man skal jo først kende/ finde den sande Gud før man kan gøre det man tror at mene er hans vilje.

***

Arne:

"Hvordan denne søgen førte dig tilbage til "Bibelens sprogbilleder", tror jeg ville interessere mange - i hvert fald mig."


Sara:
”Østens vindes visdom” var for fremmed for mig og jeg troede/tror ikke på genfødsel. Og så førte det mig ikke nærmere til Gud.

Jeg erfarede, at jeg blot var egoistisk i min egen selvoptaget søgen efter renhed og sandhed i et liv med Gud og egentligt bare ønskede at blive elsket --- og den kærlighed der blev mig vist af mennesker, modtog jeg ikke i frygt for at blive besmittet/snavset, så jeg måtte "sadle om" og finde en anden vej der opbyggede mig i stedet for at nedbryde mig.

At det blev Bibelen, jeg vendte mig mod/til, forklares nok ved min kulturkristne opvækst, men senere fordi jeg fik stor glæde og kærlighed til ordene og budskabet, selv om jeg ikke tror på alt i Bibelen.

Jeg ”plukker” stadig sprogbilleder. Alt imens jeg vikles ind i Bibelens univers, så jeg til tider finder mig selv i en situation, hvor jeg ikke altid ved om jeg tror, eller om jeg blot mener kun at forstå budskabet, jeg læser, da troen jo kommer af det man hører.

Så måske en form for utilsigtet frivillig hjernevask, jeg ved det ikke?

Men jeg har nu så mange sprogbilleder og redskaber, som jeg har gjort til mine, at jeg syntes, det er nemmere at være mig.

Derfor glæder jeg mig over kendskabet til Bibelen, og hvad dens ord har gjort ved /for mig og vil i tillid fortsætte at læse i bogen, så jeg kan få hjælp gennem Ordet til at blive frelst fra migselv, ved at forsøge at elske Gud og næsten trods min egoisme, selv om tvivlens angreb til tider er så stærk, at jeg mest har lyst til at vende "det hele" ryggen.

Sara

Hej Arne tak for dit svar.

Her kommer et lidt sent svar fra mig, som jeg håber giver udtryk for, at jeg har forstået dit indlæg.

******

Du skrev:

Jeg ser, at jeg nok har udtrykt mig for uklart med ordene:

Dét, jeg mener, er, at ordet "Gud" for mig at se er blevet trampet så meget på, så alt for småligt opfattet, så misbrugt, at det efterhånden er slidt op.

For mig betyder ordet Gud noget, der er så ufattelig meget større, end vi mennesker nogensinde vil kunne erkende, hvorfor tavshed, som jeg ser det, er bedst.


Sara:
Jeg er uforstående overfor, du tillader din tanke at mene noget negativt, om hvad andre siger eller gør ved ordet Gud.

Da vi selv ser og tolker vores egen daglige virkelighed, mener jeg, det er en negativ tilgang og selvskabt smerte som forhindre/bremser dig på din vej til at søge nærmere Gud, når du tillægger andres brug af ordet som misbrug så stor en betydning, at du helst fravælger at bruge det.

(Gør du også dette med ordet kærlighed?)

Gud er jo først og fremmest bare et ord – en lyd – som ikke er særligt konkret, da der findes mange guder, samt at det ikke er et navn, og det vides jo aldrig hvad andre lægger i ordet, som højst sandsynligt er anderledes end din forståelse, hvad jeg også syntes, du selv giver udtryk for.

Man kan vel ikke mene at ens egen værdi af ordet også gælder for andre?

******

Arne:
Hvad ordet "Satan" angår, hælder jeg mere til, at det dækker over en illusion om det onde samlet i én kraft, hvor jeg mere opfatter dette som en "tendens til at ramme ved siden af".


Sara:
Dit syn på ordet ”Satan” - og det at ramme ved siden af, er anderledes end mit.

Jeg syntes, du roder/blander begreberne sammen, men nu er vores tro/”tro” jo heller ikke ens.

For mig betyder Satan modstander – han ER modstander af Gud.

Han rammer ikke bare ved siden af. Han synder mod alt hvad Gud står for, og er først og fremmest en der står uden for os selv.

I følge Bibelen er Satan denne verdens gud som forblinder de ikke troende og han er løgner og løgnens far.


2. Korinther 4:4 Fra Bibelen på hverdagsdansk


Johannes 8:44 Fra Bibelen på hverdagsdansk


Følger man Satan denne verdens gud/ånd af fri vilje eller i foblændelse eksempelvis - ramme man ved siden af, som er det samme som at synde, da Gud/Jahve er den retmæssige hersker/ejer over alt skabt og derved er den eneste sande Gud som bør æres ved at mennesket adlyder hans bud.


Arne:
At søge at nærme sig Gud, Nirvana, "det totalt fuldkomne" - kald det, hvad du vil - det synes jeg, er det bedste, man kan gøre.

For mig starter dét med erkendelsen af altings væren - ikke som en selvfølge, men som et vidunder.

I kristendommen hedder det jo "skaberværket", og i den ortodokse kristendom starter bønnen netop hermed.


Sara:
Det er jo foreneligt med Bibelens ord om at søge Guds rige først.
Det dobbelte kærligheds bud - og Jesu ord om at Gud skal tilbedes i ånd og sandhed.


Med venlig hilsen Sara og undskyld indlægget blev så langt.

Hej Arne.

Tak dine venlige informationer.

*

Angående bogen "Vejen"

Jeg har tjekket biskop Kallistos Ware lidt ud på nettet.

De tekster jeg så af ham omhandlede Maria og Jesu dyrkelse, hvad jeg ikke går ind for.

Jeg går heller ikke ind for treenighedslæren, som jeg forstod han gør, så bogen "Vejen" er nok ikke en bog jeg lige vil læse, men tak til dig alligevel.

Angående ikoner er det heller ikke noget for mig, da jeg opfatter det som afgudsdyrkelse.

Jeg mener, det kun er Gud/skaberen der må/skal tilbedes og dette bør gøres i ånd og sandhed.

Venlig hilsen fra Sara.