Hr. lægmandsprædikant..

Jeg skrev:
Egentlig tænkte jeg nu bare på stimuli-respons-relationen med dit ”symbolske snorketræ”, der videnskabeligt set er lige så søvndyssende en affære, som når du fører ”livets mening” og din himmelnisses eksistensevne ud i en ikke observeret stjernesuppe og højt erklærer, at kosmologer aldrig vil vide en døjt om indholdet i din imaginære stjernesuppe, for så store ”eksistentielle spørgsmål” overgår det da langt menneskets intellektuelle kapacitet og erkendeevne at besvare, ja dvs. lige bortset fra ”åndeligt højtudviklede stjernebørn” som dig og andre i frikirken, der jo intuitivt kommunikerer med ”universets skaber”…;)

Som du ser, lader også produktionsmetoden bag dit eventyrlige verdensbillede sig observere og beskrive – det er såmænd ikke vanskeligere end at gennemskue hvad Scientology og JV præsenterer – mens en relation til noget videnskabeligt, som fx kosmologi, derimod ikke lader sig finde. Det synes jeg imidlertid ikke du skal være så ked af Arne, for jeg synes slet ikke man kan stille sådan en forventning til dig, i og med noget sådant immervæk kræver en anelse bakkekontakt. Men dit meget romantiske syn på naturen, forestillingen om naturen der producerer moral og etik (gudens finger der rører i kaffen, osv.), og som passer så fint med overnaturlig tro indeholdt i andre religiøse trossamfund, synes jeg godt man ka’ honorere med hele 2 ud af 4 mulige point, hvor så særlig din evne til at stirre dig blind på ordet ”ånd”, ja projicere det ud på hvad som helst, må være det ene point værdigt. Som du ser, ka’ ateister også være gavmilde overfor kreationister ;)

Du skr.: ”Jeg er overrasket over, hvor meget Simon har bidraget til denne tråd - ved at hjælpe mig til stadig mere afklaring og tydeliggørelse.”

- Det ska’ du ikke takke for, det er skam debatters formål at tydeliggøre meningsindhold og diskutere relevansen i forklaringer, du så desværre ikke har kunnet tilbyde.
Man ku’ såmænd forenkle meningsindholdet i din trosbekendelse ydermere, ved at påpege, at du fra debattens begyndelse bare har vist, at du ka’ finde ud af at påføre naturen en række overtroiske idéer om ”åndelighed” du indlæser i symboler på dit ”snorketræ”, m.a.o. en ganske almindelig suggestiv praksis blandt religiøse troende, men ikke blandt agnostikere ;)
Så det var sådan set substansen du havde at tilbyde debatten Arne. At jeg ikke har kunnet få øje på værdien du tillægger dine meninger om dig selv som ”åndelig begavelse”, kommer vist kun bag på dig. Spørgsmål dertil, har du som vist ikke været i stand til fornuftigt at besvare, og det kommer så til gengæld næppe bag på dig selv.


mvh
Simon

Hr. Prædikant..

Jeg konstaterer bare, at du fra start til slut kun har serveret os religiøse trosbekendelser, men reelt aldrig har bidraget med noget interessant indenfor natur/videnskab, filosofi, litteratur/lyrik etc. Kort sagt, at du er en religiøs mand der synes det er vigtigt at overføre din tro på noget overnaturligt på selve naturen, længere er den såmænd ikke Arne ;)

mvh
Simon

Hr. lægprædikant..

Du har jo indset, at du agiterer for rent hokuspokus og der ingen fornuft findes i din tro om universet skabt af en guddommelig bevidsthed, nøjagtig som du har indset at Huxley ikke ka’ bruges som kosmologisk reference til forsvar for dén idé.
Så det hele strander udelukkende i dit eget grundsyn om livet selv som noget meningsfuldt, hvilket var hvad du oprindeligt påstod, men altså ikke ku’ producere overbevisende argumenter for. Det var på dette grundlag du faldt på halen for kreationisters metode med at ratificere religiøs dogmetro ved at forklare den kendte verden som et produkt af fantasien om en for mennesket altid ukendt guddommelig skaber – der bare ka’ flyttes længere og længere ud i uvisheden – der imidlertid ikke skaber belæg for at indføre guddommelige entiteter i videnskabelige forklaringsmodeller for bl.a. universets dannelse.
Det var m.a.o. din oprindelige men dårligt begrundede påstand om selve livet som noget meningsfuldt, du rigtig gerne ville ha’ flyttet opmærksomheden væk fra, men fik pludselig anbragt dig i endnu en kattepine, nemlig ved at elskværdiggøre selve uvidenheden, m.a.o. skulle din kærlighed til livet altså nu placeres i det du intet vidste om – derude i det ukendte hvor netop guden var placeret, pudsigt sammentræf, ikke sandt: kærligheden og guden, anbragt udenfor menneskets erkendeevne; ja hvor ér det nu vi før er stødt på dén idé, hmm…? ;)
Og sådan er du siden bare fortsat ud af tangenten – ja, klaveret er forlængst ophørt med at være synligt – med at sløre den ene forklaringsuduelighed efter den anden. At du helt må lægge afstand til en logisk sammenhæng i fornuftige betragtninger og metoder, sir naturligvis sig selv, men at du ligefrem har ladet dig opsluge af idéen om dig selv som en ”uforklarlig åndelig begavelse” der skal forklares ved hjælp af din storartede ”intuition”, det er dog alligevel den ultimative flugtrute – i hvilken forbindelse jeg ærligt skal bekende, at jeg længe har ventet at se beskeden om din forsvinden i det guddommelige univers pr. Gufo! Det er imidlertid ikke sket, ikke endnu da, og det glæder mig overordentligt Arne, idet jeg stadig må fastholde, at du må finde den mening du gerne tilskriver livet, blandt mennesker her på jordkloden – bare et hint, ja du ku’ jo starte med dig selv…;)

Uanset hvor godt jeg ka’ lide dig Arne, idet jeg jo synes du er en kærlig mand med stærke forventninger til det gode i mennesket, ja et godt syn for det urimelige og uretfærdige, ja så er jeg ikke overhovedet enig i nødvendigheden for disse maniske flugtforsøg fra fornuftige forklaringer for meninger og standpunkter vi mennesker indtar, og synes i øvrigt det er ganske meningsløst, at ville respektere alt og alle. At jeg anser dig for en troende der søger at forklare meningen med sit liv de forkerte steder, ka’ du strengt taget forholde dig indifferent til, men på debatter må vi trods alt fastholde argumenterne som flødeskummet på næsetippen; så jeg synes m.a.o. du har langt til mejeriet, men det skal ikke forhindre mig i at ønske dig en god aften - du overfølsomme "jesuit"! ;)

mvh
Simon