|
0
registrerede
12
gæster og
88
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hr. lægprædikant..
Du har jo indset, at du agiterer for rent hokuspokus og der ingen fornuft findes i din tro om universet skabt af en guddommelig bevidsthed, nøjagtig som du har indset at Huxley ikke ka’ bruges som kosmologisk reference til forsvar for dén idé.
Så det hele strander udelukkende i dit eget grundsyn om livet selv som noget meningsfuldt, hvilket var hvad du oprindeligt påstod, men altså ikke ku’ producere overbevisende argumenter for. Det var på dette grundlag du faldt på halen for kreationisters metode med at ratificere religiøs dogmetro ved at forklare den kendte verden som et produkt af fantasien om en for mennesket altid ukendt guddommelig skaber – der bare ka’ flyttes længere og længere ud i uvisheden – der imidlertid ikke skaber belæg for at indføre guddommelige entiteter i videnskabelige forklaringsmodeller for bl.a. universets dannelse.
Det var m.a.o. din oprindelige men dårligt begrundede påstand om selve livet som noget meningsfuldt, du rigtig gerne ville ha’ flyttet opmærksomheden væk fra, men fik pludselig anbragt dig i endnu en kattepine, nemlig ved at elskværdiggøre selve uvidenheden, m.a.o. skulle din kærlighed til livet altså nu placeres i det du intet vidste om – derude i det ukendte hvor netop guden var placeret, pudsigt sammentræf, ikke sandt: kærligheden og guden, anbragt udenfor menneskets erkendeevne; ja hvor ér det nu vi før er stødt på dén idé, hmm…? ;)
Og sådan er du siden bare fortsat ud af tangenten – ja, klaveret er forlængst ophørt med at være synligt – med at sløre den ene forklaringsuduelighed efter den anden. At du helt må lægge afstand til en logisk sammenhæng i fornuftige betragtninger og metoder, sir naturligvis sig selv, men at du ligefrem har ladet dig opsluge af idéen om dig selv som en ”uforklarlig åndelig begavelse” der skal forklares ved hjælp af din storartede ”intuition”, det er dog alligevel den ultimative flugtrute – i hvilken forbindelse jeg ærligt skal bekende, at jeg længe har ventet at se beskeden om din forsvinden i det guddommelige univers pr. Gufo! Det er imidlertid ikke sket, ikke endnu da, og det glæder mig overordentligt Arne, idet jeg stadig må fastholde, at du må finde den mening du gerne tilskriver livet, blandt mennesker her på jordkloden – bare et hint, ja du ku’ jo starte med dig selv…;)
Uanset hvor godt jeg ka’ lide dig Arne, idet jeg jo synes du er en kærlig mand med stærke forventninger til det gode i mennesket, ja et godt syn for det urimelige og uretfærdige, ja så er jeg ikke overhovedet enig i nødvendigheden for disse maniske flugtforsøg fra fornuftige forklaringer for meninger og standpunkter vi mennesker indtar, og synes i øvrigt det er ganske meningsløst, at ville respektere alt og alle. At jeg anser dig for en troende der søger at forklare meningen med sit liv de forkerte steder, ka’ du strengt taget forholde dig indifferent til, men på debatter må vi trods alt fastholde argumenterne som flødeskummet på næsetippen; så jeg synes m.a.o. du har langt til mejeriet, men det skal ikke forhindre mig i at ønske dig en god aften - du overfølsomme "jesuit"! ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
