annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20791635
Åndelig Føde 2675888
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2636055
Så er der linet op... 1940730
Jesu ord 1647317
Galleri
Efterårsjævndøgn Rødhus
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 824 gæster og 317 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 82 af 603 < 1 2 ... 80 81 82 83 84 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#19042 - 28/01/2015 04:02 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Hej i natten RM…

Jah, det var vel Det, og meget apropos, men hellere sne end spandevis af regn, og det jeg tror mange med små ben og arme vil være helt enige i – trods alt og for os på længere ben, er det jo vidunderligt med traveture i det knagende underlag og til synet af blomstrende kinder i færd med at udøve arkitektur i vinterlandskabet. I det mindste er kulden så god til at få luvet lidt ud i bakterier og vira, desuden er der lidt naturromantik over opdagelsen af fuglenes pludselige tilbagekomst sydfra. Jeg holder af flere grunde meget af årstidsskiftene, men synes ikke rigtig vinteren helt er hvad den var, hvilket også har sine grunde men også kan vise noget om erindringer udsat for romantiske overgreb, som et halvgammelt solur der anmærker de lyse stunder. For øvrigt er det sjovt at mærke sig hvor ofte Det går igen, som netop en sommerfugls basken…

Men nej, Dessau nøjedes med Det ene digt af Inger Christensen, muligvis fordi hendes blikfang og essayistik har været hans pen til stor inspiration. I stedet får vi digtet Advarsel af Aarestrup:

Det skum som kranser vandet
det lys som farver jorden
skymasserne som længe
har samlet sig til jorden

Den store fyldte regnbu’
og du og jeg, veninde
hvor længe tror du inden
vi skilles ad og svinde?

Nyt bølgeskum vil komme
nyt skyggespil vil syne
og andre skyer trække
på himlen op og lyne

Forgå, fordunste skal vi
som dråberne der strømme
og som en regnbu’ slukkes
alt hvad vi se og drømme

Forstyr os derfor ikke
den skønne korte vandring
der truer alt, der kommer
den dræbende forandring!

- Emil Aarestrup.

Frances Mayes’ Et hus i Toscana er såmænd en fin fortælling i natlampens skær, det er filmen derimod ikke, men Hollywood-maskinen ødelægger jo det meste den kommer i nærheden af, lige med undtagelse af selve bøgerne, de heldigvis ikke kan flytte så meget som et komma i.
Men det ér jo et vanvittigt koncept, sådan at presse gode fortællinger ind i en skabelon på max 120 minutter. Men vanviddet stopper skam ikke dér, for værktøjet i brug mod kunders kedsomhed er jo altid de samme barnagtige aspargesdukker, der så skal reddes fra enten ensomheden eller verdens undergang af dukken Ken, der så med tandpastasmil og pistol stjæler 120 minutter fra os til en billetpris på 100 kr. Ærlig talt RM, jeg føler mig sgu nøjagtig lige så dum, som når jeg betaler 500 kr. for at rende rundt og reklamere for Nørgård T-shirts. Ja, der er jo ingen grænser for hvad man mere eller mindre bevidst kaster penge efter, som desværre tit havner i de forkerte lommer.
Men mon ikke Frances Mayes havde det nogenlunde som P. D. James, da hun solgte sine rettigheder og til i mine øjne rigtig gode krimis – der jo også var engelske – og hvor en nette lille sum, der frit kan anvendes efter ønske, sikrer overlevelsen og udsigten til andre gode fortællinger, det vil jeg mene.
I virkeligheden har ganske få en virkelig god historie og måde at fortælle den på, hvorudfra flest jo koger suppe på samme ben. Svært få har et blik som Inger Christensens, Borums m.f. der virkelig havde noget at sige, om end ikke på helt samme scene som spradebasserne der kravler rundt på andres rygge – ja tænk bare på Shakespeare, hvis værker ”man” partout ville tilskrive en anden. Så er det trods alt noget lettere at være en flødebolle på et rødt tæppe, hvor de rigtige og bedste også dér trives bedst i munden! ;)

Jeg ka’ godt lide flere af Dessaus essays, man har et fint udsyn gennem hans øjne, selv om Toscana kræver ens egen tilstedeværelse – var det en god tur, ku’ du mærke Medici’ernes ånde i nakken trods de forgangne minutter, lige dér hvor tiden står bomstille? ;)
For øvrigt ville jeg ikke blive spor overrasket, hvis bøgen besluttede sig for at springe ud i morgen, men ak, det er der hverken forår, sommer eller fugl i!

mvh
Simon


Redigeret af Simon (28/01/2015 04:08)
Top Svar Citer
#19045 - 29/01/2015 07:32 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
Go'morgen Simon

Åh ja, at gå en tur i knirkende sne, at smide sig på ryggen i uberørt sne for at baske lidt med armene, så man kan se aftrykket af et vingevæsen. At bygge snemænd og snehuler, at le bare fordi, man ikke kan la' vær', når lyset fordobles og hjernen skruer lidt ned for det søvndyssende melatonin ;))))

Ja, sne er godt, men godt er det også at kunne se erantis og vintergækker, inden sneen dækker jorden med den hvide vinterdyne. På mig virker det godt med en bevidshed om, at de ér der, og foråret meget snart er på trapperne ... oh yeah ler

Nå, men nu må vi ha' lidt sne her, så vi kan drømme os ud i et vinterhvidt vidunderland ;))
To af de lidt ældre herrer har begge begivet sig ud i hver deres SNE.

Her først Stuckenberg:


SNE

Hvide Jord, tavse Sne!
Fred, hvis Aandepust i Mulde gemmer
Soltids Fryd og Soltids Ve,
Luft, hvor ingen Fugl sin Strube stemmer,

dybe Fred, der sletted ud
Finkens Jubel, Droslens Klage,
bærende dit Klosterbud
gennem stille Vinterdage,

— se, du blev mig til en Gud,
kold og klar, og tavs du hefter
om mit Sind den Lykkes Skrud,
som jeg rastløs ledte efter,

Lykken ved at følge stum
Livets Millioner Sange,
for at vinde ud en Sum
af tre fire rene Klange,

Ensomhedens Vinterfred,
hvor paa Nattens høje Himmel
Stunderne, der stille led,
funkler frem som Stjernevrimmel.




... og så er det Schades tur:


SNE

Nå, så fik vi da sne,
og jeg, som troede, vi ikke skulle have sne,
og så ser det virkelig ud til, at vi skal have en ordentlig bunke sne,
og ikke gå og tænke på sne evig og altid, uden at den kommer.

Også luften har sne i sig
den er ligesom ladet med sne,
måske er der en snetykning langt borte,
som man sådan kan mærke i sig,
uden at man direkte ved det,
men som kommer, så man kan se det.

Jeg har hele tiden håbet på sne,
det er dog sjovt, at den kom.
Ja, nu ligger den der -
se, hvor hvid den er,
jeg er saftsusemig glad for den,
jeg har jo hele tiden nok tænkt, at den ville komme.

Og så ligger den der lige med ét -
det er dog sjovt, at den sådan kommer,
uden at man gør noget som helst for det,
jeg har ikke halet den ud af luften,
det er kommet sådan af sig selv.



Og fra sneen suser vi direkte til Dessaus øjne og eftertanker fra Norditalien ... og stemme! for jeg er igang med lydbogen, som han selv gi'r stemme og rytme, hvilket ikke er så ring' endda smiler Her fornemmer man (og husker) den veltrænede radiostemme, som er meget behagelig at lytte til.

Jeg er kommet godt og vel halvvejs igennem, og det er nogle skønne betragtninger, han også har fra barndomsårene og fra voksenlivets forældrerolle. Dem ka' jeg li', og det endda ret så godt smiler

Gad vide, om vi får sne i dag? Der var i hvert fald et ret så tykt lag is på bilen her til morgen, men temperaturen sagde +1 grad.

Gode morgenhilsner til dig fra mig smiler


Redigeret af RoseMarie (29/01/2015 07:35)
Top Svar Citer
#19062 - 07/02/2015 14:29 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
Halløjsa i Mellemrummet og hej til dig, Simon smiler

Frosten og sneen kom. Snefnug og sølvsne, sådan lidt af hvert, og nu er græsset igen at se ... og vintergækker og erantis også. Foråret trækker i mig, og jeg synes også at fornemme fuglenes småkvidren ta'r til i styrke smiler

Og nej, det er jo stadig slet ikke som forår i april, det ved jeg godt. Men et lille forår i februar kan nu også lyse og varme lidt op for selv den mest vintertrætte og trættekære ;) ... og det kan Inger Christensen også, lyse og varme og sætte lidt liv og livsmod i gamle klude. Der ligger et håb derinde mellem alfabetets tegn og bogstaver. Det ligger der lige til at blive set og nydt som forårsblomsterne i min have smiler



alfabeterne findes

alfabeternes regn

regnen der siler

nåden lyset

stjernernes stenenes
mellemrum og former

flodernes løb
og sindets bevægelser

dyrenes spor
deres gader og veje

redernes bygning
menneskers trøst

dagslys i luften
musvågens tegn

solens og øjets
samvær i farven

den vilde kamille
ved husenes dørtrin

snebunken vinden
hushjørnet spurven

jeg skriver som vinden
der skriver med skyernes
rolige skrift

eller hurtigt over himlen
i forsvindende strøg
som med svaler
jeg skriver som vinden
der skriver i vandet
stiliseret monotont

eller ruller med bølgernes
tunge alfabet
deres skumtråde

skriver i luften
som planterne skriver
med stilke og blade

eller rundt som med blomster
i cirkler og duske
med prikker og tråde

jeg skriver som strandkanten
skriver en bræmme
af skaldyr og tang

eller fint som med perlemor
søstjernens fødder
og muslingens slim

jeg skriver som det tidlige
forår der skriver
anemonernes bøgens
violens og skovsyrens
fælles alfabet

jeg skriver som den barnlige
sommer som torden
over skovkantens kupler
som hvidguld når lynet
og hvedemarken modnes

jeg skriver som et dødsmærket
efterår skriver
som rastløse håb
som lysstorme tværs
gennem tåget erindring

jeg skriver som vinteren
skriver som sneen
og isen og kulden
og mørket og døden
skriver

jeg skriver som hjertet
der banker skriver
skelettets og neglenes
tændernes hårets
og kraniets tavshed

jeg skriver som hjertet
der banker skriver
hændernes føddernes
læbernes hudens
og kønnets hvisken

jeg skriver som hjertet
der banker skriver
lungernes musklernes
ansigtets hjernens
og nervernes lyde

jeg skriver som hjertet
der banker skriver
blodets og cellernes
synernes grådens
og tungens råb



Varme tanker og hilsner fra RoseMarie
Top Svar Citer
#19064 - 09/02/2015 11:07 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Hej RM..

Helt enig, det er værd at samle på små forårsstemninger, og let, når mandage som denne stråler i solskinnet – da særlig når man putter sig med lungebetændelse og the..;)
Vender straks tilbage, når der er oppegående pust, bedste hilsner..
Simon

P.s.: smukt digt!
Top Svar Citer
#19065 - 09/02/2015 20:08 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
Hej Simon

Øv da ... og dejligt at du alligevel kan nyde solstrålerne trods host og the ;)

Smil og knus til dig her med Benny Andersen i det lune hjørne ;)

VIRUS BLUES

Øm i alle led,
Angstens kolde sved.
Alle åndehuller klistret til
Blikket flyder ud,
Der findes ingen gud,
Mørke kræfter driver deres spil.
Det er selve livet der trues
derfor synger jeg min virus blues,

Tårnhoj temp'ratur.
Brug mig som komfur.
Hjernen er som en stor polyp.
Sælg kun mit skelet
imens det er komplet.
Livet siver ud med tudens dryp,
Men jeg bruger den smule der ka bru'es
til at snøvle min virus blues.

Verden, farve!
Pas godt på dig selv,
Vogt dig for virus-invasion.
Det er djævlens værk.
Jeg som var så stærk
tar' nu tælling til en million
plus de piller der ska slu'es
så jeg kløjs i min virus blues.

En virus fra Virum
er virk'lig viril
og rammes man, så holder man en meget lav profil
man går lige dørken
ligger som en vandmand i en ørken,
Det' slut med at gi' flere interviews
I må nøjes med min virus blues.

Bare grav mig ned
i ubemærkethed.
Glem kun hvad jeg fabled om engang:
Et liv i lyst og fred,
social retfærdighed
mit budskab har nu få't en anden klang:
Mit fremtidshåb er mindre end en flues
derfor raller jeg min virus blues.


Varme opadgående luftstrømme fra RoseMarie
Top Svar Citer
annonce
Side 82 af 603 < 1 2 ... 80 81 82 83 84 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
21/12/2024 06:36
Helligånden
af Anonym
20/12/2024 03:04
Træers skønhed
af Hanskrist
18/12/2024 23:29
Troens frihed
af Arne Thomsen
10/12/2024 18:51
Spørgsmål
af Anonym
07/12/2024 02:29
Nyheder fra DR
Syriens nye leder vil have kontrol over ..
22/12/2024 18:20
Mindst 10 personer mister livet i flysty..
22/12/2024 16:24
Guinness tager hul på reservelagre for ..
22/12/2024 16:07
Paven langer igen ud efter Israel: 'Hvil..
22/12/2024 15:34
Rusland imødekommer nødråb fra georgi..
22/12/2024 15:09
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Putin har taget imod den slovakiske prem..
22/12/2024 16:31
Tidlig adgang til kunst og kultur kan si..
22/12/2024 16:01
”Selv i ly af mørkets forenede kræft..
22/12/2024 16:00
Præst hjalp efter tsunamien: Mennesker ..
22/12/2024 16:00
Sognepræst har grublet over julens trad..
22/12/2024 16:00