|
0
registrerede
35
gæster og
1484
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej i natten RM…
Jah, det var vel Det, og meget apropos, men hellere sne end spandevis af regn, og det jeg tror mange med små ben og arme vil være helt enige i – trods alt og for os på længere ben, er det jo vidunderligt med traveture i det knagende underlag og til synet af blomstrende kinder i færd med at udøve arkitektur i vinterlandskabet. I det mindste er kulden så god til at få luvet lidt ud i bakterier og vira, desuden er der lidt naturromantik over opdagelsen af fuglenes pludselige tilbagekomst sydfra. Jeg holder af flere grunde meget af årstidsskiftene, men synes ikke rigtig vinteren helt er hvad den var, hvilket også har sine grunde men også kan vise noget om erindringer udsat for romantiske overgreb, som et halvgammelt solur der anmærker de lyse stunder. For øvrigt er det sjovt at mærke sig hvor ofte Det går igen, som netop en sommerfugls basken…
Men nej, Dessau nøjedes med Det ene digt af Inger Christensen, muligvis fordi hendes blikfang og essayistik har været hans pen til stor inspiration. I stedet får vi digtet Advarsel af Aarestrup:
Det skum som kranser vandet
det lys som farver jorden
skymasserne som længe
har samlet sig til jorden
Den store fyldte regnbu’
og du og jeg, veninde
hvor længe tror du inden
vi skilles ad og svinde?
Nyt bølgeskum vil komme
nyt skyggespil vil syne
og andre skyer trække
på himlen op og lyne
Forgå, fordunste skal vi
som dråberne der strømme
og som en regnbu’ slukkes
alt hvad vi se og drømme
Forstyr os derfor ikke
den skønne korte vandring
der truer alt, der kommer
den dræbende forandring!
- Emil Aarestrup.
Frances Mayes’ Et hus i Toscana er såmænd en fin fortælling i natlampens skær, det er filmen derimod ikke, men Hollywood-maskinen ødelægger jo det meste den kommer i nærheden af, lige med undtagelse af selve bøgerne, de heldigvis ikke kan flytte så meget som et komma i.
Men det ér jo et vanvittigt koncept, sådan at presse gode fortællinger ind i en skabelon på max 120 minutter. Men vanviddet stopper skam ikke dér, for værktøjet i brug mod kunders kedsomhed er jo altid de samme barnagtige aspargesdukker, der så skal reddes fra enten ensomheden eller verdens undergang af dukken Ken, der så med tandpastasmil og pistol stjæler 120 minutter fra os til en billetpris på 100 kr. Ærlig talt RM, jeg føler mig sgu nøjagtig lige så dum, som når jeg betaler 500 kr. for at rende rundt og reklamere for Nørgård T-shirts. Ja, der er jo ingen grænser for hvad man mere eller mindre bevidst kaster penge efter, som desværre tit havner i de forkerte lommer.
Men mon ikke Frances Mayes havde det nogenlunde som P. D. James, da hun solgte sine rettigheder og til i mine øjne rigtig gode krimis – der jo også var engelske – og hvor en nette lille sum, der frit kan anvendes efter ønske, sikrer overlevelsen og udsigten til andre gode fortællinger, det vil jeg mene.
I virkeligheden har ganske få en virkelig god historie og måde at fortælle den på, hvorudfra flest jo koger suppe på samme ben. Svært få har et blik som Inger Christensens, Borums m.f. der virkelig havde noget at sige, om end ikke på helt samme scene som spradebasserne der kravler rundt på andres rygge – ja tænk bare på Shakespeare, hvis værker ”man” partout ville tilskrive en anden. Så er det trods alt noget lettere at være en flødebolle på et rødt tæppe, hvor de rigtige og bedste også dér trives bedst i munden! ;)
Jeg ka’ godt lide flere af Dessaus essays, man har et fint udsyn gennem hans øjne, selv om Toscana kræver ens egen tilstedeværelse – var det en god tur, ku’ du mærke Medici’ernes ånde i nakken trods de forgangne minutter, lige dér hvor tiden står bomstille? ;)
For øvrigt ville jeg ikke blive spor overrasket, hvis bøgen besluttede sig for at springe ud i morgen, men ak, det er der hverken forår, sommer eller fugl i!
mvh
Simon
|
|
|
|
