”så oplever jeg - nu 81 år gammel - tillige den smukkeste, den reneste og den mest erotiske kærlighed til min - også elskende – Afrodite.”

- Nu ved jeg ikke hvad du mener med ”ren sex”, var det idéen om sex som en i grunden griset affære, men hvor grisebasseriet med jesusvennen hængende på væggen over sengen, straks forvandles til en ophøjet guddommelig oplevelse, forstået korrekt? ;)
Det er da bare glædeligt du har kærlighed og sex i dit liv Arne, men jeg ser ikke hvordan dit åbenbart vanskelige svar bortviser pointen i mit svar til Mich?
Pointen var måden hvorpå du altid tilskriver kærligheden guddommelig status og værdi, og fordi du jo som grundlæggende livssyn tilskriver naturen i og omkring dig et guddommeligt ophav, og af dén grund har det svært med videnskaber der ingen grund har til at implicere din guddommelige ven dér i forklaringsmodeller.
Fantasien om den guddommelige natur løftes jo ikke opover overnaturlig tro på guder, blot fordi man iklæder fænomenet et par buddhistiske bukser, vel Arne? ;)

Tror du virkelig en appelsin er drattet ned i turbanen, blot fordi du tilslører svar du gir, hvis de da overhovedet kan betragtes som svar på spørgsmål?

mvh
Simon

Jeg tror jeg vil redigere lidt:

Det er fint du har en dejlig oplevelse af sex, nærhed og kærlighed som noget smukt, Arne. Jeg mener ikke selv sex og kærlighed er noget usmukt. Tillige synes jeg det er fint du ser en forbindelse mellem dit liv, og en større mening med livet selv, beskrevet som digtning i bibler og af mennesker, der synes at en sådan fortælling hjælper dem til en forståelse af noget meningsfyldt med tilværelse såvel som med dem selv.
Det væsentlige (for dig) i den forbindelse er vel, at dit livssyn som skabelon betragtet forvandler oplevelser til både noget smukt og noget bærligt, at altså derved også det ubærlige bliver lettere at håndtere med troen, og så fremdeles. Jeg har ingen problemer med den slags Arne, men jeg får problemer, når du vil forklare naturen i og omkring os med dine oplevelser af den, at du blander det objektive og subjektive sammen i en skål og kalder det sandhed.
Mon svaret blev lettere spiseligt med dén gaffel? - held og lykke med den gode kærlighed dér, lyder fint ;)

mvh
Simon

Hej Arne

”Jeg må indrømme, at du overrasker mig.”

- Det er det ingen grund til. Har altid forsvaret religiøse menneskers ret til at udleve deres tro og livssyn, det indebærer skam ikke enighed i trosindholdet ;)

”og at jeg glæder mig over, at du faktisk går ind i emnet.”

- Går altid til emnet. Du derimod, er ham vi ser fravige argumenter for meninger du trods alt fremmer, selv om du forsøger at gemme sig bag andres rygge, hvilket i sig selv er oplæg til kritik.

”Faktisk tror jeg slet ikke, at vi mennesker nogensinde vil kunne magte en sådan forklaring.”

- At skabe viden, er en vedvarende proces Arne. Vi har ingen som grund til at tro/mene den pludselig skulle ophøre – netop en tro om et sådant ophør må du forklare med fornuftigt argumentation. Tro har ingen vægt, det er solid argumentation der er værd at forholde sig til, også på debatter som denne, og det ved du godt.

”Jeg har stor respekt for "det objektive", men for mig er det alt rigeligt - ikke at forklare - men at opleve - verdens - min elskedes - og min egen – væren.”

- Der er intet mystisk ved din eksistens, eller din evne til at sanse og nære behov for kærlighed og sex. Mystikken findes kun i overnaturlig tro, ikke i naturen eller videnskaber. Det vi ikke ved er ikke spor mystisk, og der er ingen grund til at mystificere naturen. Den er spændende, dramatisk og smuk nok i sig selv.
Derudover er dit sanseapparatet på ingen måde særlig tillidsvækkende, du bliver selvfølgelig snydt af sansebedrag som andre mennesker, og må selvfølgelig tænke efter (metode). Derfor tænker og indretter du netop dit liv ganske rationelt, nøjagtig som du ville agere, hvis pludselig vi placerede dig midt i et af verdens store naturreservater i 12 mdr. Du ville komme hjem igen som superrationalist ;)

mvh
Simon