1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hej Simon.
Når jeg ikke har tillid til, at vi mennesker vil kunne "forklare naturen i og omkring os" (som du udtrykker det), så er det set ud fra et darwinistisk synspunkt, der fører mig til, at vi ganske vist er en fremragende dyreart, der v.hj.a. vore sanser, vores logik og vore værktøjer (kan man vel summere det til) har opnået stor magt over vore omgivelser, og tillige har givet os så gode overlevelsesevner, at vi faktisk overbefolker kloden.
Men derfra og så til at vi skulle være i stand til - engang ude i fremtiden - at fatte selve sandheden (hvis der er en) om altet - såsom: - hvor kom Big Bang og naturlovene fra? - hvad er universets fremtid? - hvad er menneskers tanker, følelser, fornemmelser og intuitioner? - hvad er drømme? det er jo et uhyre stort spring, og det er jo ikke - darwinistisk set - en evne, som har betydning for vores overlevelse.
Så når du skriver:
- At skabe viden, er en vedvarende proces Arne. Vi har ingen som grund til at tro/mene den pludselig skulle ophøre – netop en tro om et sådant ophør må du forklare med fornuftigt argumentation. Tro har ingen vægt, det er solid argumentation der er værd at forholde sig til, også på debatter som denne, og det ved du godt. så er jeg enig i, at vi da bestemt stadig vil opklare mere og mere, men jeg ser ingen begrundelse for en tro på, at vi engang ude i fremtiden vil nå frem til at opklare spørgsmål som de ovenstående.
Mit gæt (kald du det bare "min religiøse tro") på, at der her kan være grænser, som naturvidenskaben ikke kan overskride, mener jeg hermed at have begrundet.
Og så må spørgsmålet da være: Hvad er begrundelsen for dit gæt (jeg fristes næsten til at kalde det "din religiøse tro" ) på at vor dyrearts samlede viden engang ude i fremtiden vil kunne overskride alle grænser?
Jeg er enig med dig i, at rationel handling er vor dyrearts måde at overleve på, når det er dét, der er i spil, men her og nu, i dette land har vi jo "råd til" at se på større ting, såsom sandheder om tilværelsen.
Du hævder så her, at "Der er intet mystisk ved din eksistens -" - og mit spørgsmål her er jo så: Hvor ved du dét fra? - eller er det blot noget, du tror?
M.v.h. Arne 
P.S.: Spørgsmål om objektiv og subjektiv sandhed bør vel også overvejes, men jeg lader det foreløbig ligge. A.
|
|
|
|