1
registreret
(1 usynlig),
18
gæster og
1056
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#18846 - 16/11/2014 10:23
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Simon]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Simon.
Du er tydeligvis ikke i stand til at forholde dig til "alternativet til verdens væren" og forsøger at påklistre mig angst for guder (som du jo ved, at jeg har afskrevet) og angst for at dø. Men hvis du fik dén oplevelse, jeg får, ville du glemme alt om den slags - og så ville du også kunne opleve det vidunderlige ved altings væren - som for mig tillige gør døden mere harmonisk
Dit indlæg #18836 - 13/11/2014 02:12 er meget langt, kommer ind på meget forskelligt og er fyldt med vilde påstande om mig. Det ville hjælpe, hvis du kunne samle dig om nogle få væsentlige punkter.
Og angående universets flygtighed minder dine ord mig om Chamberlains: "Peace for our time". Hvorfor dog indskrænke oplevelsen af verden så "nærsynet"?
Og endelig: Når jeg skriver, at jeg "nøjes med at opleve", så tror jeg godt, du ved, at det ikke medfører passivitet
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#18847 - 17/11/2014 02:59
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej Arne..
Ja ja, det er sjovt at være til og alt det dér – man sku' aldrig være andet (Marguerite Viby) – og alligevel har en stor del af verdens befolkning det ret vanskeligt med at være til p.a. ringe livsbetingelser der gør livet knapt så morsomt som hos dig i andedammen dér, hvorfor mange vælger livet helt fra. Og vi har tillige forladt din tossede idé om at mærke og opleve verden som en eksistens – det er en planet i solsystemet du taler om, ikke en kvinde! Det er noget sjusk med dine fortællinger! ;)
Du ka selvfølgelig godt bruge din levetid på at sidde og bekende dine oplevelser af livet for os, men bekendelserne viser bare intet om verden som den ér eller noget om andre menneskers liv i den. Det interessante ville derimod være at se dig forklare, hvilke værktøjer du mon forestiller dig anvendt, for at skabe bedre livsbetingelser for mennesker der ikke har din Marguerite Viby-oplevelse af livet, men der er måske kun lidt gudetro i værktøjskassen (som faktisk ér den rigtige referent til dine tågede forestillinger om et ”meningsfyldt univers”, og hvor det stadig ingen rolle spiller om du fylder lidt buddhistisk mystik i forestillingsverdenen).
For min skyld må du gerne mene at videnskaber ikke ka ”bevise” guder og at ateister tror en masse om dem, for den sags skyld at frikadeller er bedre end kødrand og at du kan opleve ”verdens væren” osv. Det er revnende ligegyldigt, for hvad der tæller er hvilke argumenter du ka lægge til grund for dine meninger og på hvilke præmisser.
Så det er svært at finde noget interessant til debat i dine stemningsrapporter, ja forbindelsen du forestiller dig eksisterer mellem dine stemningsrapporter og selve verden omkring dem. Problemet er, at disse stemningsrapporter fra vadestedet kun medvirker til at fjerne fokus fra verden og menneskers virkelige problemer med livet, og at dine stemningsrapporter rent faktisk er en værre suppedas af påstande du som sagt ikke kan pakke ud og redegøre for sandhedsværdien af.
Og det er så her jeg påpeger, at dit verdensfjerne livssyn med guden i spidsen er aldeles unyttigt og helt uden betydning for andre end i forvejen religiøse troende, at de gode værktøjer i stedet hedder politisk filosofi med henblik på bedre økonomiske og videnskabelige analysemodeller. For det er med disse værktøjer i brug, at vi skaber bedre vilkår for den eksistens (væren) du taler så meget om. Det udelukker jo ikke, at vi ikke samtidig ka nusse rundt i livssynsanskuelser og tankemodeller, skabe god poetik m.m. Gennem kunstarter ka vi måske ligefrem forbedre personlige egenskaber og værktøjer, blive bedre til at kommunikere vores indtryk og indstilling til omverdenen, livet, samfundet, medmennesker osv.
Så som du ser, er det ikke svært at forstå du er glad i livet, tillykke med det men det er vi såmænd mange der er, men render altså ikke rundt og forklarer verden og livet med vores sanseoplevelser Arne. Der er ingen værdi at se i det du kommunikerer, ingen debat, det er som et lysbilledshow med Arne ved mikrofonen: her til højre ser vi verdens væren, min personlige oplevelse, osv.osv. ;)
mvh Simon
Redigeret af Simon (17/11/2014 03:00)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#18849 - 17/11/2014 15:39
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Simon]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Simon.
Jeg ser, at du fortsat - men forgæves! søger at pådutte mig: - "gudetro" - "forestillinger om et meningsfyldt univers" - "en værre suppedas af påstande - jeg - ikke kan pakke ud og redegøre for sandhedsværdien af." - "et verdensfjernt livssyn med guden i spidsen."
Det er lige før, jeg mistænker dig for bevidst at tale mod bedre vidende
For du ved jo godt, at jeg ikke har nogen "gudetro", at jeg ikke har "forestillinger om et meningsfyldt univers", og at jeg ikke har til hensigt, at overbevise andre om, at hvad der er sandt for mig, at dét også skal være sandt for andre.
Jeg ser også at du fortsat enten ikke kan eller ikke vil opfatte, hvad der for mig på én gang er det enkleste og det mest ufattelige: At verden/universet ER.
Det er blevet "grundtonen" i mit liv, det er dén, der føder, begejstring, taknemmelighed og en altomfattende aktiv kærlighed i mig - en kærlighed, der naturligvis også indeholder aktiv omsorg for alt og alle - så meget og så lidt jeg nu engang evner det - og med de midler jeg nu engang har til rådighed.
Beviser for, at det er sandt, at det er dét, jeg oplever, kan jeg ikke give dig - og at jeg ikke selv har behov derfor, det gi'r jo sig selv
Og når jeg skriver om det, er det jo dels for at afklare, men selvfølgelig også fordi jeg ikke bilder mig ind at være den eneste, der oplever verden/universet sådan
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#18851 - 17/11/2014 18:28
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej Arne..
Der ér intet mystisk ved din eksistensevne Arne, formalproceduren din hører blot til mystikeres almindelige fremtoningspræg: at gøre et stort nummer ud af, hvilken betegnelse man skal tilskrive livet for at snakke sig fra, at en (biologisk) eksistens er en (biologisk) eksistens!
Desuden har du i årevis fantaseret naturen ret ind i fjollet mystik, men det gør altså ikke naturen til mystik, hvorimod det gør dig til ham der mystificerer den – og verden ud af den virkelighed, hvori du har dine problemer med finde guden du tror har skabt dit ”meningsfyldte” (tanke-)univers.
Jeg har skam forståelse for at du ikke bryder dig om konklusionen og spænder fra med arme og ben, men også det hører til mystikeres fremtoningspræg. Imidlertid er dine trosbekendelser – uanset hvor ophøjet du føler deres ”eksistens” – altså ingen spændende eller interessant læseoplevelse; tænk dog på at vi alle har set samme sang og forklaringsflugt hundredvis af gange før!
Og da du jo har godt hoved og en udmærket fantasi, så burde du ku’ finde på nyt og spændende at skrive lidt om, eller i det mindste forklare hvad det er du oplever i verden omkring os, men det er måske bare fantasier du har produceret om verden? ;)
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#18854 - 18/11/2014 10:18
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Simon]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Simon.
Du bruger ordet/begrebet mystik, hvor jeg nøjes med ordet "ufattelig" - og du hævder med bestemthed, at "der er intet mystisk ved", hvad jeg skriver om. Dét begynder efterhånden for mig at ligne "en rationalistisk trosbekendelse"
For min skyld kan vi godt droppe "mystikken", det er jo ikke et begreb, jeg bruger, men at tilværelsen er "ufattelig", det fastholder jeg - og du vil vel ikke hævde, at du fatter, hvor universet (samt alt, hvad der er i det) kommer fra, hvordan det er, og hvor det bevæger sig hen?
Dine i det evindelige gentagne forsøg på at pådutte mig "en skabergud, der har skabt et meningsfyldt univers" viser mig, at du helt åbenlyst viger tilbage fra at erkende det ufattelige: Væren/ikke-væren.
(For mig er en skabergud et mislykket forsøg på at gøre det ufattelige fatteligt)
Er dine vanskeligheder med dét aspekt monstro, fordi det ikke passer ind i din rationalistiske verden?
(Gyldendal: "I almen tale er rationalisme en tør fornufttro, der ikke lader tro, følelser og fantasi vederfares deres ret.")
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|