http://www.information.dk/510311

’Hold op med at mærke efter i dig selv’

Psykologiprofessor Svend Brinkmann har lavet en syvtrinsguide, der skal hjælpe det moderne menneske i en evig omskiftelig tilværelse. Den er et opgør med den selvhjælpsindustri, som har gjort os til usikre og selvoptageede børnevoksne.

Guide til selvhjælp:

1) Hold op med at mærke efter i dig selv

2) Fokuser på det negative i dit liv

3) Tag nej-hatten på

4) Fyr din coach

5) Læs en roman - ikke en selvhjælpsbog

6) Dvæl ved fortiden

Læs hele artiklen om det skulle ha interesse ved at følge link'et ovenfor.


Min kommentar til denne skønne provokerende artikel følger her:

Psyken selvet er verdensforbundet og vores bevidsthed og subjektivitet er intentional som intentionel, rettet mod og rettet af noget andet, såvel som nogen anden (fx jeg-du forholdet) og andre. Således er det første man finder, erkender, i forbindelse en selverkendelse at vi konstant kredser om noget og nogen, såvel som at vi gerne vil noget, med noget (vores arbejde eller golfspillet), såvel som med nogen (fx komme ham hende nærmere).





Min kommentar: undertrykke sine følelser og så stadig ha en nej-hat på der virker, der vil noget, det lyder lidt mærkeligt, for det er nu engang ved hjælp af følelserne at vi formår at sige fra, sige nej.



Endnu et citat fra artiklen:




Citatet ovenfor viser et forkert alternativ, forkert "enten eller" betragtning om selv og verden, for selv og verden er uløselige forbundne som jeg redegjorde for i min indledning "Psyken selvet er verdensforbundet,,,". Så ikke kun mindfulness og selvudviklingsbølgen opererer med dette falske alternativ, tilsyneladende gør professoren det også i sin overdrivelse.

Men det var nu ikke det værste, som kommer her: """Men svaret er ikke inde i dig selv. Der er ikke noget derinde. Kun organer,« griner professoren""".

"Der er ikke noget derinde" en rystende udtalelse som allerede Jung forfærdedes over, nemlig den moderne videnskabelige psykologi uden en lære og forståelse af sjælen eller den menneskelige psyke. Selvfølgelig er der noget derinde, mellem ørerne på folk (vi står hverken overfor black box; organer; eller tabula rasa), hvilke vore drømme, fantasier, erindringer og forestillinger klart viser, som de frie associationers metode kan hjælpe på vej fx. Mennesket er fyldt med impulser, motiver, affekter og emotioner som arketypisk intentionalitet, som vi også er intentionelle, med bevidste hensigter og forsætter, fremtidsplaner. Dette hører sammen med vores livshistorie, både vores levede liv som vi ser og erindrer det, husker og mindes det op til idag og som vi ønsker og forestiller os det skal forsætte imorgen og i overmorgen, og hvem det skal være med og hvad det skal være med, gå med og hvor i verden (selvforsynende øko landbrug eller flugt til Spanien, varmere himmelstrøg).

Brinkmann siger grinende at der ikke er noget derinde; jeg siger at der er alt derinde, vi har en hel mikrokosmisk verden i sig selv der står i en evig vekselvirkning den makrokosmiske. Sjælen er denne indre mikrokosmiske verden der er så rig så rig. Vi kender udtrykket, ens verden er styrtet i grus (og det er jo ikke altid at noget i den makrokosmiske har ændret sig, dog er de to altid forbundne og nogle gange er det en lille ting i den makrokosmiske virkelighed der medfører at vores indre verden, mikrokosmos styrter i grus).



Nå men alt i alt væsentlige ting ham Svend Brinkmann tar op til debat. Det må være vigtig at psykologien forholder sig til tidsånden og i den sammenhæng har noget væsentligt at sige.


mvh HansKrist.

Meningen er bare, hønsemand, at man skal holde op med det navlepilleri og rette sine tanker imod verden udenfor sig; for det er nu engang verden udenfor og omkring os der er det interessante, ikke at kredse selvoptaget om det fnuld man finder i navlen. Så fx du ku’ med fordel læse bogen, selv om det nok ikke sker og at du nok ville få immerrig svært ved at se bort fra dig selv! ;)

mvh
Simon

igen et forkert altenativ, forkert enten eller.

Mennesket skal ikke opgive sit jeg, sig selv (sine selv'er, fra dets forskellige livssituaitoner) såvel som sin individuerede intentionelle personlighed. Mennesket har en væsenskerne, og hvis man skal kunne mobilisere "nej hatten" overfor omverdenens, samfundets, mange inhumane og upersonlige kræfter, upersonligggørende kræfter (fx fra managements politikkens, kulturens evindelige krav om at vi skal være omstillings parate), da kræver det at man kender sig selv, det menneskelige og det personlige værdifulde.

Vi lever i en tid hvor mennesket opfordres til at opgive sig selv til fordel for samfundet som stort set styrer alt hos det moderne menneske, der i den grad mangler dannelse, personlighedsdannelse. Symptomerne herpå bliver netop new age; mindfulness og navlepilleri, med dets manglende forståelse af at mennesket er verdensforbundet. Hvorimod den kontinental europæiske eksistentialisme, og fx personalisme bevægelse, som psykoanalysen (inkl. Jung's analytiske psykologi); såvel som antropologisk psykologi (Århus Universitet fx), har nogle helt andre og bedre svar på problemet individ contra samfund, personlighed contra samfund.

Selvfølgelig skal mennesket ikke give afkald på sig selv, dets personlighed og værdighed, såvel som dets indre væsens kerne (sjæl, psyke), for at forsvinde væk, opløse sig selv, i et manisk eller ensidigt samfunds engagement. Vor tid har mere end nogen tid før i historien brug for personligheder der tør repræsentere og præsentere for os det sandt menneskelige og da ikke mindst at mennesket har medfødt personlighed (eller potentiale herfor) såvel som sjælelig eller psykisk rigdom og fylde. Det drejer sig om at en vis dannelse (vertikalitet) igen må på dagsordenen frem for at vi giver afkald herpå i et manisk politisk 24 timers samfunds engagement.

Hvis vi skal ha "NEJ -Hatten" på, kan det kun gøres ud fra at det klassiske dannelsesideal, vores vertikalitet, igen bliver taget seriøst op.

Det er næsten lykkedes det moderne efterkrigstids demokratiske vestlige samfund, at afskaffe det sandt menneskelige eller mennesket, der blot er blevet et middel for samfundsudviklingen, der igen er styret af kapitalismens umenneskelige anonyme og upersonliggørende stærke kræfter.

Uden en forståelse af det sandt menneskelige (eller mennesket og dets væsens kerne) kan man ikke føre en politik. Men det er nøjagtig hvad vi gør, da vi har afskaffet mennesket som værende et mål, nu er vi blot midler i en blind (anonym) kapitalistisk økonomisk samfundsudvikling der bestemt ikke har mennesket, som det sandt menneskelige for øje.

Og Svend Brinkmann har ret i at vi skal ha en Nej-hat på der virker, og det er på høje tid. Nu har jeg ikke læst bogen, men ud fra artiklen finder jeg at han på visse punkter har fat i den rigtige medicin, men også på andre punkter går galt i byen, fx omkring følelser og det forkerte alternativ, forkerte enten eller mellem selvet, psyken, bevidstheden på den ene side og så samfundet og omverdenen på den anden side.

Han er tydeligvis ikke et barn af antropologisk psykologi skolen i danmark. Et af mine motiver for at læse bogen, er dog at finde ud af om det nu også virkelig kan passe at han her har en blind plet i sin psykologiske dannelse og uddannelse.

Nej det er skam ikke spor forkert; andre end du ville skam få det betydeligt bedre at slutte det navlepilleri. Hvis ikke man fungerer i det sociale, kan man blive så umærkelig, at det at mærke sig selv, ender med at blive en særdeles følsom affære ;)

"mange inhumane og upersonlige kræfter, upersonligggørende kræfter (fx fra managements politikkens, kulturens evindelige krav om at vi skal være omstillings parate), da kræver det at man kender sig selv, det menneskelige og det personlige værdifulde."

- Dette ku du korte ned til: et kendskab til sig selv, modvirker fremmedgørelse - blot lærer man ikke sig selv at kende, ved at tolke sig ind i personlighedsmodeller, men ved at erfare noget om sig selv i netop den sociale omgang på bl.a. arbejdsmarkedet, og naturligvis ved at anvende sin refleksionsevne. Pointen er jo ikke forsvinde i (Luthersk) selvopmærksomhed med alle mulige fikse idéer der ingen virkelighedsforankring har, så man til sidst forsvinder fra samfundet og mister sin socialitet, hvortil det faktisk er vigtigt for ens selvforhold at oparbejde en vis adaptationsevne. Det betyder skam ikke at man mister sit privatliv.

Kravene du her omtaler, er en økonomisk politiks vederstyggelighed der skal forandres med politisk engagement, og altså ikke ved at vi forsvinder i vore navler - for det ville få ufattelige konsekvenser for vore efterkommere, og det ka' du da ikke få over dit næstekærlige hjerte? ;)

"Selvfølgelig skal mennesket ikke give afkald på sig selv, dets personlighed og værdighed".

- Netop ikke, hvilket meget hurtigt kunne blive tilfældet, hvis vi resignerer og forsvinder fra samfundet i selvhjælpsterapi under nedrullede gardiner. Vores værdighed afhænger meget af hvordan vi forholder os til den virkelighed der afgørende bestemmer vores levefod, vi kan ikke skabe vores levefod uafhængig af samfundet, ikke som verden ser ud i nutiden. Så problemet med den kyniske økonomiske politik, så mange lider og vil komme til at lide under, er, at den faktisk foregår uden vores deltagelse, at vi har overladt beslutninger til en lille gruppe politikere der i stigende grad fjerner sig fra deres vælgere, for til sidst helt at fjerne beslutningsprocesser fra vores nærmiljø. Dette sidste, kan vi opleve som en nærmest uoverkommelig opgave at ændre på, og vi kan derfor ende med netop kun at bekymre os om os selv og de allernærmeste.
Godt nok er vi blevet mange mennesker, men det udelukker jo ikke decentrale beslutninger i nærmiljøer, hvor vi netop kan opleve at skabe en værdig levefod, der også afspejler vores selvforhold, uden derfor at miste overblikket over den ganske verden.

"Det er næsten lykkedes det moderne efterkrigstids demokratiske vestlige samfund, at afskaffe det sandt menneskelige eller mennesket, der blot er blevet et middel for samfundsudviklingen, der igen er styret af kapitalismens umenneskelige anonyme og upersonliggørende stærke kræfter."

- Hvilket tidspunkt refererer du til som skellet?

"Og Svend Brinkmann har ret i at vi skal ha en Nej-hat på der virker, og det er på høje tid. Nu har jeg ikke læst bogen, men ud fra artiklen finder jeg at han på visse punkter har fat i den rigtige medicin, men også på andre punkter går galt i byen, fx omkring følelser og det forkerte alternativ, forkerte enten eller mellem selvet, psyken, bevidstheden på den ene side og så samfundet og omverdenen på den anden side."

- Netop dette må vente som stillingtagen til bogen er læst, ellers ender man ligesom Arne med at spørge Gyldendal, hvad meningen er i bøger ;)

Det sir sig selv, at vi må forblive med at være individer og ikke blot divider, og skal under ingen omstændigheder finde os i at vores privatliv og selvforhold nationaliseres, som befandt vi os i et nyt DDR - hvilket jeg pers. synes både Soc.dem. og Venstre er i færd med. Der må være et anstændigt forhold mellem det private og det offentlige, et naturligt balanceforhold mellem forpligtelser overfor os selv og overfor den sociale ramme. Begge dele er vigtigt. Så der bliver noget at tage stilling til, de kommende år, for netop ikke at skabe a, b og c-mennesker, med de psykologiske konsekvenser dette vil føre med sig, for masser af mennesker oplever skam ikke at være udenfor samfundet, nærmere at ha' fået det på nakken.

mvh
Simon

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/p1-debat-676#!/