På den 12. planet boede en kritiker.
- Nåda, sagde han, der har vi skam noget forkert tøj.
- Hvorfor siger du, at mit tøj er forkert? spurgte den lille prins.
- Jeg er kritiker, og det er min opgave at fortælle folk, hvad de gør forkert.
- Jeg har ikke andet tøj, sagde den lille prins, men tøjet er da ikke særlig vigtigt.
- Der tager du fejl, sagde kritikeren. Det er uhyre vigtigt, hvordan folk er klædt på. Det viser jo om de har smag og dannelse. Klæder skaber folk.
- Det lyder som det rene vrøvl, sagde den lille prins. Man kan da ikke se på tøjet, om man har en smuk stemme, eller om man har mange venner.
- Selvfølgelig kan man det, sagde kritikeren. Man kan både se, om man har fået en god opdragelse og om man er rig, og hvis man er rig, har man jo mange venner.
- Kan fattige da ikke have mange venner? spurgte den lille prins.
- Nej, ikke nær så mange som de rige, sagde kritikeren. Folk vil jo gerne være venner med de rige, for så kan de prale med, at de kender dem.
- Det lyder besynderligt, sagde den lille prins. Hvorfor skulle man prale af at have rige venner. Det lyder ikke som et rigtigt venskab.
- Så har du ikke forstået noget, sagde kritikeren. Alle vil gerne være som de rige, for de har kultur. De klæder sig rigtigt og ejer smukke ting som dyre malerier og store huse og kan sidde på første række i teateret. At kende dem er næsten ligesom selv at være rig.
- Jeg ejer da en hel planet, sagde den lille prins, men der er nu ikke plads til et stort hus på den, og jeg har kun en enkelt ven, en rose. Den ejer kun fire torne, og det er jo ikke meget at prale af, men den er da smukkere at se på end både huse og malerier.
- Jaså, sagde kritikeren. Det lyder interessant. Har den vundet nogen skønhedskonkurrencer?
- Det tror jeg ikke, sagde den lille prins, for så ville den nok have fortalt det. Den er faktisk lidt forfængelig.
- Hvis ingen kritikere har berømmet dens skønhed, så er den ikke værd at kende, sagde kritikeren med bestemthed. Det er os, der afgør, hvad der har værdi, så alle kan ønske sig det.
- Siger du, at min rose ikke har nogen værdi, sagde den lille prins vredt. Den gør min verden smuk og har givet mig sit venskab, selv om jeg ikke er rig. Derfor er den mere værd for mig end alt andet i hele universet, og den er helt ligeglad med hvad tøj jeg har på. Du har nok ingen rigtige venner selv, når du kun tænker på at kritisere.
- Tværtimod, sagde kritikeren. Alle med kultur vil gerne være venner med mig for ikke at blive kritiserede.
Han så dog alligevel lidt bekymret ud ved tanken, men så fattede han sig og fortsatte: Jeg tror du er forelsket. Så ser man ikke hvordan verden virkelig er.
Men den lille prins gad ikke høre mere på ham og var allerede på vej væk.

På den 13. planet sad en mand omgivet af gamle bøger, og anstrengte sig for at se meget klog ud.
- Jamen dog, sagde han, da han så den lille prins. Er du kommet for at høre om videnskaben.
- Er du da videnskabsmand, spurgte den lille.
- Jeg er meget mere end det. Jeg er nok den i verden, som ved mest om videnskab, for jeg har kikket i alle disse bøger.
- De ser da noget gamle ud. Er du sikker på, at det er rigtigt, hvad der står i dem?
- Det er da klart. Jeg har jo netop fortalt dig, at det er videnskab, og det betyder, at det er rigtigt. De er jo skrevet af videnskabsmænd.
- Siger de videnskabsmænd da, at det er rigtigt?
- Det gjorde de, da de levede, men nu er de døde.
- Jeg troede da, at videnskab handlede om hele tiden at finde nye og bedre forklaringer på alting.
- Der tager du fejl, for disse bøger handler om evige sandheder, som der ikke kan laves om på.
- Det lyder da ikke rigtigt, at der ikke kan findes bedre forklaringer, sagde den lille prins.
- Det har jeg jo lige fortalt dig, og her på min planet er det mig, der bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert.
- Så er det da godt, at du ikke bestemmer over andre planeter, for der mener man noget helt andet.

Og så rejste den lille prins videre mens han tænkte, det var virkelig en meget mærkelig voksen.
Men tilbage på planeten sad manden og stirrede ud i luften og prøvede at se ud som om han virkelig var klog på videnskab, og at det ikke bare var tomt pral.