Filosofering over følgende Einstein citat:

"Livet er som at cykle. For at holde balancen, skal man holde sig i bevægelse". ...

Hvilke elementer det enkelte menneske har behov for - for at holde balancen/holde sig i bevægelse er kanske helt individuelt ... ??

og som sådan derfor egentlig udenfor andres rækkevidde af forståelse - og måske bedømmelse.....??

Det, jeg fortsat ikke forstår - er nok mest til Ole:

Hvordan noget, som et menneske opfatter som komplet uden betydning og kommende fra den frie fantasi fra en anden - alligevel kan afføde så voldsom en interesse. ??

Det ville da være ønskeligt, om vi satte os for at lære af hinandens forskellighed ... fremfor at tilskrive andre nogle negative motiver, som de måske slet ikke har, men som for dem er en nødvendighed for at opretholde en balance i det smukke liv, vi alle så gavmildt har fået tildelt. ??

God-dejlig-morgen fra det vestjyske
Zenia

NB: Tolerance er en god ting i livet. ...

Der er skam ingen meningscensur i videnskaben. Det er de mange diskussioner mellem uenige videnskabsmænd vist et tydeligt bevis på.

Der er skam heller ingen, der tvinger dig til at tro på, at de nævnte forskere og filosoffer finder spørgsmålet meningsløst. Det fremgår bare af deres skriverier, og det er tilstrækkelig underbyggelse for mig, for det er også i overensstemmelse med den logik, som er en del af enhver forskeruddannelse.

Stakkels Einstein bliver tillagt utallige "citater" som han aldrig havde hørt om, så det giver jeg intet for.

Men du undlader jo omhyggeligt at tage stilling til de ting, som jeg spurgte dig om, Arne. Hvorfor? Er det fordi du overhovedet ikke er i stand til at begrunde dine udtalelser? Hvorfor kalder du spørgsmål, som aldrig vil kunne besvares, for meningsfyldte? Hvad er meningen med at stille spørgsmål, som man ved er umulige at svare på? Kan det gøre os klogere på noget som helst?

Selv børn kan forstå meningsløsheden i visse spørgsmål, når de grinende spørger: "Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald?" eller "Kan Gud skabe en sten, der er så tung, at han ikke kan løfte den?".

Hvad millioner af mennesker i vores fortid har fundet meningsfyldt vedrører ikke mine spørgsmål til dig. Hvad meningsfuldt er der i at stille spørgsmål, som ikke kan besvares? og Er negationen til et meningsløst spørgsmål pr. definition meningsfyldt, eller er det også meningsløst og vice versa?

Ordet er dit, Arne.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Kan vi ikke slippe for flere falske Einstein citater, Zenia. Det, du her kom med, er så banalt, at det er en fornærmelse at tillægge det til Einstein. Han var væsentlig mere sublim i sine udtalelser.

Den "voldsomme interesse" kommer af, at de fleste mennesker ikke er i stand til at forstå, hvad de læser. Derfor digter de deres egen mening ind i opfattelsen, og da den er forskellig fra andres, så opstår uenighederne.

Vi lægger alt for stor vægt på ordet som kommunikationsmiddel. sådan har det altid været, fra heksedoktorernes besværgelser og præsternes hokus pokus i nadverritualet til troende menneskers bønner til gud. Det er alt sammen noget, der foregår i vores fantasi, i et forsøg på at besværge virkeligheden til at rette sig efter vore ønsker.

De fleste ateister har ingen problemer med at acceptere de troende, hvis de opfører sig rimeligt pænt, og afholder sig fra at missionere. Men det kniber gevaldigt med tolerancen den anden vej.

Mvh

Ole Bjørn :o)