0
registrerede
7
gæster og
193
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Universets kærlighed
|
Der er skam ingen meningscensur i videnskaben. Det er de mange diskussioner mellem uenige videnskabsmænd vist et tydeligt bevis på.
Der er skam heller ingen, der tvinger dig til at tro på, at de nævnte forskere og filosoffer finder spørgsmålet meningsløst. Det fremgår bare af deres skriverier, og det er tilstrækkelig underbyggelse for mig, for det er også i overensstemmelse med den logik, som er en del af enhver forskeruddannelse.
Stakkels Einstein bliver tillagt utallige "citater" som han aldrig havde hørt om, så det giver jeg intet for.
Men du undlader jo omhyggeligt at tage stilling til de ting, som jeg spurgte dig om, Arne. Hvorfor? Er det fordi du overhovedet ikke er i stand til at begrunde dine udtalelser? Hvorfor kalder du spørgsmål, som aldrig vil kunne besvares, for meningsfyldte? Hvad er meningen med at stille spørgsmål, som man ved er umulige at svare på? Kan det gøre os klogere på noget som helst?
Selv børn kan forstå meningsløsheden i visse spørgsmål, når de grinende spørger: "Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald?" eller "Kan Gud skabe en sten, der er så tung, at han ikke kan løfte den?".
Hvad millioner af mennesker i vores fortid har fundet meningsfyldt vedrører ikke mine spørgsmål til dig. Hvad meningsfuldt er der i at stille spørgsmål, som ikke kan besvares? og Er negationen til et meningsløst spørgsmål pr. definition meningsfyldt, eller er det også meningsløst og vice versa?
Ordet er dit, Arne.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|