annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20791635
Åndelig Føde 2675888
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2636055
Så er der linet op... 1940730
Jesu ord 1647317
Galleri
Strandbumse livet
Hvem er online?
0 registrerede 714 gæster og 162 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 48 af 603 < 1 2 ... 46 47 48 49 50 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#17776 - 12/06/2014 16:23 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 155
Sted: Sverige/ Thailand
Lord Byron gave us this 1805: The First Kiss of Love.

Away with your fictions of flimsy romance;
Those tissues of falsehood wich fully has wove!
Give me the mild beam of the soul-breathing
glance
Or the rapture which dwells on the first kiss of love.

Ye rhymers, whose bosoms with phantasy glow,
Whose pastoral passions are made for the grove;
From what blest inspiration your sonnets would flow
Could you ever have tasted the first kiss of love!

If Apollo should eér his assistance refuse,
Or the Nine be disposed from your service to rove,
Invoke them no more, bid adien to the muse,
And try the effect of the first kiss of love!

I hate you, ye cold compositions of art;
Though prudes may condemn me,and bigots reprove,
I caught the effusions that spring from the hearth
Which throbs with delight to the first kiss of love!

Your shepherds, your flocks, those fantastical themes,
Perhaps may amuse,yet they never can move,
Arcadia displays but a region of dreams,
What are visions like these to the first kiss of love?

Oh!cease to affirm that man, since his birth,
From Adam till now, has with wretchedness strove:
Some portion of paradise still is on earth,
And Eden revives in the first kiss of love.

When ages chills the blood, when our pleasures are past,
For years fleet away with the wings of the dove,
The dearest remembrace will still be the last,
Our sweetest memorial the first kiss of love.
_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#17778 - 12/06/2014 16:57 Re: Mellemrummet [Re: treram]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 759
Sted: Sverige/Danmark
Kære treram.

Jeg kunne ikke ønske mig en smukkere kommentar til mit svar til Hans om pinsemyten. Man kunne fristes til at tro, at du var clairvoyant. griner

Mvh

Ole Bjørn :o)

Top Svar Citer
#17790 - 16/06/2014 08:55 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Hej RM..

Det er jo sommer! – synes bare lige jeg ville sige det..;)

Noget svæver rundt i mellemrummet; ja jeg tror sgu’ det er kunsten - kunsten at svæve. Man ku’ jo forestille sig begrebet ’kunst’, som en handlingsimpuls i selve mennesket der uanset disciplinerede fantasiskabelser udtrykt som et håndværk, vil udtrykke sig gennem længsler, drømme og begær i alle mennesker og i ethvert kultursamfund – hvor kunstformerne selv er det frigørende fra de ideologiske ”korsetter”, eller bare formuleret som at kunsten sætter noget allerede erkendt og erhvervet, det samfundsmæssigt opnåede, på spil imod nye erhvervelser ud i endnu usete tankelandskaber, med samfundsudvikling som iboende realitet. Dermed får kunstarterne for mennesket og samfundet sin særlige nytteværdi, forudsat altså fantasilandskaber realiseres i en eller anden form.

Jeg tror det er vigtigt for alle, på en eller anden måde at få udvirket længsler og begær i realitet, eller bare at vi får realiseret længslen som en utopi, selv det vil bevirke samling i tankelandskabet, en smule overblik. Og der er virkelig så mange måder at udtrykke ’det’ på, for/imod dét, noget der påvirkede os til at handle, i hvilken forbindelse det er rundtossende at tænke på poesiens samlingskraft for et historisk såret Chilensk folks videre færd, lige over dammen og til Poul Martin Møllers (kristelige borgerlige tyranni), ”poesiens forgribelse af det evige liv”, og til Sartres formulering af en kæmpe som Rimbaud, at ”hans digtning anbringer os på den anden side af de menneskelige vilkår: på guds side”, eller som Adarno udtrykte det, at ”det lyriske udtryk er i stand til at besværge billedet af et liv, som er uden den tvang, der udgår fra den herskende praksis” – fælles ku’ de sikkert være blevet enige om, at alle må handle på refleksionen, for ellers høster døden med et uddøende samfund som det indre ørkenlandskab. I sig selv er det jo helt fantastisk at tænke på hvor meget T.S. Eliot har betydet for frihedselskende amerikanere, hvor mange unge elskende der har holdt disse digte i sine hænder og har forbundet sig til sansebilleder som de siden så på verden med, ja hvor meget den tavse Rilke i grunden betød for så mange mennesker, ikke mindst for en Thorkild Bjørnvig, der lige måtte sunde sig over mødet med en afrikansk farmer; så det betyder noget at vi forstår vores drømme, at vi sætter billeder på verden, det lidt kan vi vel gøre, som selv- og sygepleje ;)

”…for fuldkommenheden er en drøm
af denne verden, og den hjælper denne
verden med at komme videre”.

- Michel Seuphor.

mvh
Simon
Top Svar Citer
#17816 - 19/06/2014 18:29 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Her lidt pluk fra Emily Dickinsons klangfulde digte i oversættelse af Elsa Gress – de befinder sig i ”Engagement, epistler og essays” (1977), som måske ku’ være et glimrende indryk i bogreolen, sådan til udryk i tide og utide. Elsa var herligt rapkæftet, den i manges øjne ”allersureste mokke”, men morsomt er det nu i eftertiden at se, hvordan disse allersureste rapkæftede m/k'ere tit ender som de allermest savnede i det off. rum, når de som skabere af de ubehagelige spejlbilleder omsider forsvinder for altid – de før så anstødte, må pludselig leve uden sund kritik der jo ku’ vække noget til live, og det viser sig sjældent at være så rart endda… ;)

ED levede i samme hus livet ud; engang i den tidlige ungdom tog hun den beslutning slet ikke mere at forlade sin faders hus, livet hendes betragtedes i øvrigt af samtiden som mere eller mindre uinteressant, nå ja, den ”golde tante” fra den victorianske familie, gav dog immervæk anledning til ikke så få forestillinger om sit seksuallivs karakter, hun blev med tiden både lesbisk og incestuøs, og har således på distance været genstand for en vis form for interesse, der angiveligt skyldtes en række afviste men glohede mænd som rygtesmede, for forestillinger om ringeagt for egen person og væsen har næppe været på tale, det måtte altså være fruentimmeret den var helt gal med.
Men altså, bag vinduer så blanke i det store hus, så hun med klare blikke direkte ind i menneskets indre frygt og savn, og ramte dér noget i den ydre verden, som den indre verden måtte spejle sig i. Det var nu fremdeles efter hendes død, der kom vist kun omkring 4 digte ud mens hun levede, men så skete der også noget. Hun beskrev sine indtryk med omkring 1000 kortdigte i sit ”Brev til verden”, der så med tiden skulle føre hende ind i verdenslitteraturen som en af de allerstørste, ved siden af en Blake o.a. Hendes digte viser noget om hendes usædvanlige personlighed og tænkning, mange digte er svære at oversætte – lægger nederst en link til udpluk fra digtsamlinger – men herunder har Elsa altså været på spil, som den dygtige oversætter hun nu engang var:

Glattet af tiden med fin politur
hvor blank den smerte står
der truet trued barndommens citadel
og undergraved dens år

Gennemskåret af sortere sorg
misundeligt må i erindre
den smerte der hærgede barndommens land
og var så let at lindre

- -

Et såret dyr springer højest
har jeg hørt en jæger fortælle.
Det er kun dødens ekstase
Siden bliver krattet stille.

Den bøjede klinge, der spændtes,
den stormslagne klippe der bløder:
en kind er altid rødest
hvor feber bag huden gløder.

Glæden er angstens rustning
der varigt beskytter dens gru,
at ingen skal se hvor blodet flød
og råbte højt: ,,ramt er du !”

- -

Imens jeg frygted det, det kom,
men var dog mindre svært,
fordi det ved den lange frygt
blev noget næsten kært.

For man kan passe smerten til
og sømme sorgen om.
Værre at se den kommer vist,
end vide at den kom.

At prøve smertedragten
mens den er ny og stiv
langt værre er end bære den
det hele lange liv.

- -

Hjertet ber først om glæde,
så at fries fra plagen,
siden om små doser medicin,
til at stilne smerternes jagen,

siden om lov til at sove,
sidst om dets dommer vil råde
viseligt, mildt og give det lov
at søge om dødens nåde.

- Emily Dickinson.

mvh
Simon

Ups! http://mith.umd.edu//WomensStudies/ReadingRoom/Poetry/Dickinson/


Redigeret af Simon (19/06/2014 18:39)
Top Svar Citer
#17817 - 19/06/2014 20:11 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
Zenia
Uregistreret

Ingeborg Næstved blev døv som stor skolepige - og i alderdommen svigtede også synet. ... (Hun døde i 1979 i en alder af 92).

Dette til trods skrev hun livet igennem mange digte. Det mest kendte blev: "Giv mig en blomst, mens jeg lever" ... og var næsten med hver søndag i Giro 413, da jeg var barn. ...

Følgende får altid en tåre frem i øjet på mig, fordi det afspejler både tålmod overfor en hård skæbne ... og en aldrig svigtende tro på en kærlig Skaber.:

Citat:
"Det var på Frederiksberg - det var i maj
at jeg blev født på H.C. Ørstedsvej.

Jeg voksed op i fryd og barneleg
for det, der kom, det kendte jeg jo ej.

Men så en dag, jeg kom fra skole hjem,
og kunne kun til moder hulke frem:

Jeg har så ondt i ho´det, å - og mor
den smerte bag i nakken er så stor.

Mor lagde mig i seng, og far kom ind
og klapped blidt min blege barnekind.

En Meningitis lukked øret til
for hele livets glade tonespil.

Gud lukked med sin hånd mit øre til.
Jeg gik i stilhed, midt i larmens verden.
Men inde i mit hjerte, larmed smerten,
før jeg fik lært at sige: " Som Du vil."

Nu er der stilhed - også i mit sind,
Nu ved jeg, at Gud intet ondt mig ville.
Han ville kun jeg skulle blive stille,
ad stille veje finde til Ham ind.

Halvhundred år var øret lukket i
- men det, jeg mødte der var sandt og ærligt
alt hvad jeg så af stort og herligt
fik i min sjæl sin dybe melodi.

Det lyder som et dæmpet strengespil,
disharmoni derind kan ikke trænge
thi hånden, der berører disse strenge
Alkærlighedens Fader hører til.

Man spørger mig så ofte,
hvorledes det går til,
at jeg, der ej kan høre
dog kender toners spil?
jeg kan det ej forklare,
jeg tror så sikkert bare,
det er den måde, Gud mig trøste vil.

Thi er mit hjerte bange,
da bli´r min angst til sange,
og sangen letter angsten fra min sjæl
og når mit hjerte banker
af glade lyse tanker,
de formes til så rigt et tonevæld.

Trods stilheden i livet
blev toners væld mig givet
at frydes ved - og glæde andre med,
Mens Vejen, jeg må vandre,
jeg deler med jer andre
den gave, Gud mig gav i Kærlighed.

Slut på citat.

m.v.h.
Zenia
Top Svar Citer
annonce
Side 48 af 603 < 1 2 ... 46 47 48 49 50 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
21/12/2024 06:36
Helligånden
af Anonym
20/12/2024 03:04
Træers skønhed
af Hanskrist
18/12/2024 23:29
Troens frihed
af Arne Thomsen
10/12/2024 18:51
Spørgsmål
af Anonym
07/12/2024 02:29
Nyheder fra DR
Juletravlhed på hittegodskontoret - hve..
22/12/2024 10:14
Baseballstjernen Rickey Henderson er dø..
22/12/2024 09:32
Dagens vejr er vådt, vådt, vådt
22/12/2024 08:36
Trump er stærkt utilfreds med afgifter ..
22/12/2024 07:36
Formodet gerningsmand bag angreb i Tyskl..
22/12/2024 07:06
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Over 1000 har fået dobbelt straf for ha..
22/12/2024 08:18
Mand på elløbehjul er død efter påk..
22/12/2024 07:26
Roligt på vejene søndag men travlt på..
22/12/2024 07:12
Ny hærenhed døjer med mangelfuldt mate..
22/12/2024 07:10
Flere skal uddannes til at bekæmpe ekst..
22/12/2024 06:00