|
0
registrerede
15
gæster og
195
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Det er jo sommer! – synes bare lige jeg ville sige det..;)
Noget svæver rundt i mellemrummet; ja jeg tror sgu’ det er kunsten - kunsten at svæve. Man ku’ jo forestille sig begrebet ’kunst’, som en handlingsimpuls i selve mennesket der uanset disciplinerede fantasiskabelser udtrykt som et håndværk, vil udtrykke sig gennem længsler, drømme og begær i alle mennesker og i ethvert kultursamfund – hvor kunstformerne selv er det frigørende fra de ideologiske ”korsetter”, eller bare formuleret som at kunsten sætter noget allerede erkendt og erhvervet, det samfundsmæssigt opnåede, på spil imod nye erhvervelser ud i endnu usete tankelandskaber, med samfundsudvikling som iboende realitet. Dermed får kunstarterne for mennesket og samfundet sin særlige nytteværdi, forudsat altså fantasilandskaber realiseres i en eller anden form.
Jeg tror det er vigtigt for alle, på en eller anden måde at få udvirket længsler og begær i realitet, eller bare at vi får realiseret længslen som en utopi, selv det vil bevirke samling i tankelandskabet, en smule overblik. Og der er virkelig så mange måder at udtrykke ’det’ på, for/imod dét, noget der påvirkede os til at handle, i hvilken forbindelse det er rundtossende at tænke på poesiens samlingskraft for et historisk såret Chilensk folks videre færd, lige over dammen og til Poul Martin Møllers (kristelige borgerlige tyranni), ”poesiens forgribelse af det evige liv”, og til Sartres formulering af en kæmpe som Rimbaud, at ”hans digtning anbringer os på den anden side af de menneskelige vilkår: på guds side”, eller som Adarno udtrykte det, at ”det lyriske udtryk er i stand til at besværge billedet af et liv, som er uden den tvang, der udgår fra den herskende praksis” – fælles ku’ de sikkert være blevet enige om, at alle må handle på refleksionen, for ellers høster døden med et uddøende samfund som det indre ørkenlandskab. I sig selv er det jo helt fantastisk at tænke på hvor meget T.S. Eliot har betydet for frihedselskende amerikanere, hvor mange unge elskende der har holdt disse digte i sine hænder og har forbundet sig til sansebilleder som de siden så på verden med, ja hvor meget den tavse Rilke i grunden betød for så mange mennesker, ikke mindst for en Thorkild Bjørnvig, der lige måtte sunde sig over mødet med en afrikansk farmer; så det betyder noget at vi forstår vores drømme, at vi sætter billeder på verden, det lidt kan vi vel gøre, som selv- og sygepleje ;)
”…for fuldkommenheden er en drøm
af denne verden, og den hjælper denne
verden med at komme videre”.
- Michel Seuphor.
mvh
Simon
|
|
|
|
