Hej Ove.

Jeg har ikke indtryk af, at Luthers teologi har den store indflydelse på Folketingets forhandlinger om velfærden i Danmark. Med mit kendskab til politik på topplan, så er det udelukkende økonomiske uenigheder mellem de politiske fraktioner der afgør i hvor høj grad, samfundet skal hjælpe ældre og demente.

Næstekærlighed eller mangel på samme forekommer også blandt ateister og andre ukristne grupperinger, men det er da et interessant spørgsmål, i hvor høj grad religiøse traditioner har haft en indflydelse på vores nuværende kultur.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Jeg tror nu snarere, at det var Jesus, som forkyndte næstekærlighed.

Diskussionen om tro versus gerninger er en uvidende diskussion. En handling uden kærlighed har ingen værdi ligesom en tro uden handling er værdiløs.

Luther forandrede folks billede af Gud fra at være billedet af en dømmende og straffende Gud til at billedet af en god og kærlig Gud.

Må de kristne følge dette billede af Gud i handling, så vi alle kan se det og ikke kun i tale mens vi alle kan se, at gode, kærlige og tilgivende i handling, det er de i hvert fald ikke. Helt i modstrid med deres tale.

Bare vi snart kunne slippe for Luther og Paulus og gå direkte til Jesus.

Det var trods alt derfor, at Luther oversatte Biblen til hverdagssprog, ikke for selv at blive et blasfemisk gudebillede, som de kristne gør ham til.

Ligesom Paulus er Luther kun en budbringer, ikke en guddommelig autoritet. Det er Jesus derimod og ham lytter de kristne aldrig til.

Jeg blev engang spurgt om Jesu ord til den rige unge mand, "gå hen, sælg alt hvad du har, giv det til de fattige og kom så og følg mig.", skal tages bogstaveligt.

Ja, det skal det.

Hov hvor blev du af? Nå, der er du, mens du prædiker kristendom og Luthers og Pauli fortræffeligheder for masserne.

Hej Zenia

Selvom jeg bare er en ganske almindelig person vil jeg da gerne gå op imod de kloge og betydningsfulde.

Nogle påstår at kærlighed er en følelse, andre påstår at det er en bevidsthedstilstand. Nogle påstår at kærlighed er mere end en følelse.

Jeg påstår at kærlighed er en handling. En handling, som ikke udført er frygt - både før og efter.

Hej Ole Bjørn.

Jeg tror at Zenia har ret i, at demens først og fremmest er omgivelsernes sygdom. Min tidligere chef har en mand, som er blevet dement og mens vi arbejdede sammen var hun meget åbenhjertig omkring forløbet. Jeg vil tro at hun læssede af på mig i sin hverdag hvilket hun var velkommen til. Dette fører mig til min første konklusion: Stå ikke alene med det, inddrag andre, hvis du har adgang til sådanne nære forhold.

Der skete intet mindre end, at hun selv fik kræft og måtte i kemoterapi, men heldigvis havde hun efter lang tids kamp fået anbragt sin mand på et sted hvor professionelt personale kunne tage sig af ham. Problemet er, at der ikke findes sådanne steder i hver enkelt kommune pga besparelser, så der er ikke så mange muligheder og lange ventelister.

Jeg synes ikke, at man skal skamme sig over, at man lever sit eget liv videre mens man samtidig sørger for at ens mand bliver overladt i professionelle hænder.

Det kan ikke være sjovt, når et menneske man har kendt i mange år skifter personlighed og langsomt glemmer både en selv og det liv man har haft sammen.

Jeg har nogle gange tænkt overhvordan det ville opleves hvis jeg selv blev dement. Det kan jeg selvfølgelig ikke vide.

Men når man er sammen med demente tror jeg, at man skal bestræbe sig på at have det godt sammen med dem nu og her.

At de så ikke kan huske det et øjeblik efter betyder måske ikke så meget. Vi husker jo ikke altid selv de positive begivenheder, som får os til at have det godt.

Mvh

Michael skriver:



Hvor finder du Jesus?

Er det den historiske Jesus du finder? Og i bekræftende fald, hvor finder du ham?

Jeg glæder mig til at høre om den Jesus du indikerer du kender og som har guddommelig autoritet, og ja da især hvor du finder ham.

Hilsen HansKrist.

PS:

hvordan går det til at du skriver som du skriver i tråden om demens? hvorfor drøfter du din Jesus-teologi her?