Egentlig foretrækker jeg betegnelsen fritænker, for der ligger selvfølgelig en stringent tankevirksomhed bag min holdning, men de færreste mennesker ved hvad begrebet dækker over, mens ateisme klart signalerer, at det handler om en gudløs holdning til verden.

Den væsentligste grund til min ateisme er selvfølgelig logisk tænkning, som jo er kendetegnet for den menneskelige intelligens. Logikken er også det eneste sted vi finder universelle sandheder, da de jo er definerede som gyldige følgeslutninger i sproget.

Logikken siger mig, at når mere end 5.000 vidt forskellige religioner alle påstår at repræsentere sandheden om verden, så kan højst en af dem have ret. Men hvordan kan vi afgøre hvilken af dem?

Undersøger vi dem nærmere, så ser vi, at de fleste af dem påstår tilstedeværelsen af guder eller i det mindste af overnaturlige kræfter. Der findes ingen konstaterbare fænomener, der kan underbygge disse påstande. Man hører så tit det argument fra troende, at det heller ikke kan bevises, at der ikke er nogen gud. Her fortæller logikken os, at det er et falsk argument. Man kan ikke med logikkens redskaber modbevise en påstand, der fra starten bygger på en fantasi. Men man kan logisk påvise, at der er tale om en fantasi.

Men fantasien eksisterer skam i milliarder af mennesker, så næste skridt må være at opklare, hvordan den fantasi er opstået, og hvordan den har fået fodfæste i disse menneskers verdensbillede. Her vrimler det til gengæld med konstaterbare fakta, som vi kan behandle logisk.

Det første faktum har jeg allerede påpeget, nemlig mangfoldigheden af religioner. Nu er der vel næppe nogen der tror, at sandheden om verdens skabelse er, at Moses gud har skabt Europa, at Allah har skabt Mellemøsten, at Brahma har skabt Indien og at Norden blev skabt af jætten Ymers døde krop i Ginnungagap af Odin, Vile og Ve. Vi kan med andre ord konstatere, at de religiøse "sandheder" helt skyldes påvirkninger fra den kultur, vi lever i. Et kristent barn bliver indoktrineret med Jesus, et muslimsk barn med Islam og et jødisk barn med G-d med pseudonymet tetragrammaton, for hans rigtige navn må ikke udtales.

Men hvad er så årsagen til, at disse fantasier kunne opstå i fortidens mennesker? Det skydes ganske enkelt to faktorer. Den første er at fortidens mennesker ikke kunne forstå naturens fænomener, og dette ukendskab gjorde dem bange, så de håbede at overnaturlige kræfter ville beskytte dem, hvis de ofrede noget af deres overskud til dem. Den menneskelige hjerne vil altid søge en årsag til enhver begivenhed.

Den anden faktor er den menneskelige fantasi, som mistolkede uforståelige sanseoplevelser, omend vidt forskelligt fra kultur til kultur. Sådan opstod troen på mirakler, der understregede tlstedeværelsen af guder. Mirakler er jo pr. definition noget, der strider imod naturlovene, og som derfor må skyldes mægtige guddommelige kræfter.

Her trådte så en ny menneskelig faktor ind i billedet, nemlig lysten til parasitisme. Ved at organisere gudetroen som religioner, kunne nogle mennesker slippe for selv at skulle skaffe sig føden. Det var meget nemmere at helliggøre sig selv og kræve ofre på gudernes vegne. Fra oldtidens shamaner til nutidens paver og andre religiøse overhoveder har dette uvæsen floreret, og holdt store menneskemængder i troens jerngreb.

Et nyfødt barn har ingen religion, og vil heller ikke udvikle det selv, hvis det ikke bliver indoktrineret. Det viser alle studier af ferale børn, d.v.s. børn, der har overlevet alene i naturen, eller blevet holdt indespærret og komplet afsondret fra omverdenen under deres barndom.

Troende kan i sagens natur ikke forstå ateister, men ateister kan godt forstå, hvad der foregår i hjernen på troende. Næsten alle ateister har jo haft en fortid i barndommen, hvor de var troende, men har blot formået eller været heldige med at kunne frigøre sig fra indoktrineringen.

Så de spørgsmål enhver troende bør stille sig selv er: Hvorfor tror jeg netop på min nuværende tro? Og hvorfor frygter jeg et liv uden tro?

Ateisterne har fundet svaret. Man kan leve et udmærket og åndeligt indholdsrigt liv uden den mindste snert af religiøs tro.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hej Ole.
Og det kan vist ikke siges meget anderledes, det var et meget däkkende indläg som jeg er 100% enig i.

Men der vil nok komme nogle indvendinger alligevel, fra de halv religiöse, hvilket ikke skulle undre mig.

Når man tänker på hvad der er blevet skrevet og stadig bliver skrevet af tonsvis af hellige beretninger op ad stolper og ned af stolper og stadig ikke et eneste bittelille bevis på guders eksistens, må man sige at menneskene sku er tålmodige, nu har de ventet i 2014 år sådan ca, det ku jo väre der kom et lille pip fra et sted "udenfor " universet, hvor skaberierne siges at foregå.

Nu nävnte du godt nok at alle på et tidspunkt som börn har väret troende, pudsigt nok synes jeg ikke at jeg nogensinde har troet på en gud, nu gik jeg også i skole under krigen og religion såvidt jeg husker foregik med 4 klasser ad gangen i den lokale bio, tyskerne havde besat vores skole, så det var noget besvärligt at blive indoktrineret, fordi man havde stort besvär med at fölge undervisningen og jeg sögte vistnok tilflugt på de bagerste räkker, desuden var mine foräldre ikke videre religiöse, husker ikke om de i det hele taget gik i kirke, jeg blev på et tidspunkt indmeldt i söndagskole, men mödte vistnok kun op en gang, så havde jeg fået nok sludder, så jeg har nok altid väret ateist.

Bertrand Russell, som jeg har den største respekt for (og lært rigtig meget af, især omkring livsindstilling og ja så Filosofiens Historie) og som jeg i en årrække var meget optaget af, han har skrevet bogen: "Hvorfor jeg ikke er kristen", og ja ofte har jeg tænkt mig at skrive en bog med titlen: "Hvorfor jeg er kristen" (i paulinsk forstand).

Nå men form og skrivestilen kan godt være utraditionel, så jeg vil svare således:


Hanskrist: hvis min ide om hvad de religiøse spirituelle spørgsmål dækker over var som vedkommende (ole bjørn og treram), ville jeg også være ateist. Men de kommer ej heller i nærheden af at have forstået de religiøse spirituelle spørgsmål. Og man kan selvfølgelig ej heller magte en religionskritik hvis man ikke har forstået de religiøse spirituelle spørgsmål, det siger sig selv. Så der er ingen religionskritik i trådstarteren, det første indlæg. Der er kun en lang smøre om hvordan et menneske har fået menneskehedens religiøse spirituelle erfaringsliv og dimensioner galt i halsen.

Nu til noget meget mere konstruktiv og tidssvarende naturvidenskabelig moderne:

Hanskrist: nu har jeg en naturvidenskabelig tilgang til astrofysik og evolutions -biologi, såvel som til menneskets religiøse spirituelle oplevelser, frem for at påstulere, påstå, en masse vrøvl om menneskets religiøse spirituelle erfaringer og liv, mener jeg at vi skal gå naturvidenskabelig til værks også her

Hanskrist: med den ny tværvidenskabelige disciplin neurotheologien er vi endelig langt om længe i den priviligerede stilling at vi nu endelig kan gå naturvidenskabelig til værks i forhold til menneskets religiøse spirituelle erfaringer og liv (trosliv)

Hanskrist: endelig kan vi begynde at undersøge menneskets spiritualitet, hvordan vi indefra og fra os selv erfarer og oplever virkeligheden, ellers noget der har været en utilgængelig sort boks, i mange år, men nu er vi begyndt at kunne studere på naturvidenskabelig basis

Hanskrist: vores suveræne 1. persons perspektiv på virkeligheden, vores dynamiske indre spiritualitet (el åndelighed) kan nu udforskes dag for dag bedre og bedre takket være den ny videnskab om hjernen

Hanskrist: dette var Freuds drøm, og synd han ikke fik dette at opleve, men istedet bliver det to Freud entusiaster som Cozolino og Eric Kandel der får lov til at opleve hvordan den ny videnskab om hjernen kaster forklarelsens lys på menneskets bevidsthedsliv, sindet, og ja vores spiritualitet

Hanskrist: "God himself as Spiritual created ecstacy Presence" er netop ikke tro på 'en' Gud der eksisterer som et naturligt et sted værende væsen

Hanskrist: hvis dette var tilfældet, da røg al teologi på gulvet, fordi teologien i så fald har haft forkerte principielle grundantagelser og definitioner knyttet til begrebet Gud

Hanskrist: også derfor Tillich siger at den værste form for ateisme er påstanden om Guds eksistens, eller er at påstå Guds eksistens

Hanskrist: dette gir overhovedet ingen mening, da man i så fald har blandet en naturkategori med den spirituelle (eller åndelige kategori, dimension)


Hanskrist: når vi taler gud er vi ude over et bestemt sted og tid lokaliseret væsen, størrelse eller entitet

Hanskrist: det er os mennesker der er endelige sted og tidsbestemte væsner, og spørgsmålet er om vi (eller Gud, "the infinite") kan afstedkomme en transcendation (fx via en inkarnation (den kristne tanke); eller en opløsning tid og sted (som ego-self strukturen), som er især den østlige religiøses forståelse af forholdet

Hanskrist: den vestlige paulinske spiritualitet følger her:



Hanskrist: i forbindelse den kristne paulinske spiritualitet (modsat den gængse østlige religiøse) gælder: no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal som ej heller ego-self strukturen opløses el svækkes (there is no loss of self but an enriching of it) og begge dele fremgår af efterfølgende:



Hanskrist: Tiden er tilværelsens gåde, og hukommelsen kaster lys over vores eksistens som er endelig tid, og vores essens som er infinite eller Tiden som evighed

Hanskrist: hukommelsen er det mest gådefulde over menneskets liv kunne vi lige så vel påstå, som at det er Tiden (Tiden med stort T)

Uden hukommelsen ville vi være prisgivet "det her og nu -tid og sted -værende", men takket være hukommelsen har vi levende fortid, personlig såvel som kollektiv fortid (fylogenesen er på en og anden måde tilstede i ontogenesen via DNA), såvel som levende fremtid som muligheder vi kan realisere via vores mentale forestillings kapacitet og vores noumenale eller spontane skabende frihed/Ånd.


Hanskrist: go søndag folkens, keep the spirit, bevar begejstringen, jeres gode humør, jeres affektive ekstatiske gejst/ånd, samspillet mellem forhjernen og de senest tilkommende evolutions biologisk set, ganglier
Hanskrist: i så fald I vil kunne undgå alders betinget demens, og holde jer åndsfriske alle de 100 år + mere vi nu skal leve, fordi vi ikke ryger og fordi vi spiser sundt, sover godt og dyrker motion.


mange kærlige ekstatisk fornufts hilsner

husk hvor vigtig det med vores humør og begejstring er!!!! ja husk at være beskæftiget med jeres ekstatiske noumenale spontane spiritualitet, begejstring og entusiasme. Fornuften er en fin ting, men bare ikke nok til at komme godt igennem det her liv, der skal mere til, nemlig den religiøse spirituelle dimension hidrørende vores noumenale forhold (ikke fænomenale).


Ekstatisk fornuft fortrænger og ødelægger ikke fornuften, men den fuldender via en ekstatisk begejstring og ukuelige optimisme (tro på fremtiden, tro på at fremtiden er vi selv herre over) det fornuften er begyndt på.

Et menneskeliv er 'dødsbestemt', bestemt til at være et endeligt liv, men et endeligt liv, til fuldendelse og opfyldelse, et liv der skal gestaltes (fuldendes) af os hver især fordi:

the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures.
This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed.

Således står vi ikke nøgne den dag vi skal herfra, men vi står overklædt med uforkrænkelig Tid/Liv, the infinite, Guds Evighed, Hukommelse:

the presence of the infinite in everything finite

sådan fuldender vi livet, ja vi går imod større og større fuldkommenhed ind i eksistens; altså foreningen af essensen med eksistensen, foreningen af det guddommelige (åndelige/spirituelle) med det menneskelige eksistentielle.

Hvad vil du dog med alt dit ordkløveri, Arne. På wikipedia, som du jo er så glad for at bruge, står der fra Oxford Dictionary:


Det er jo netop fordi det strider imod naturlovene, at man tilskriver det overnaturlige årsager. Du finder tilsvarende definitioner på næsten alle vestlige sprog.

Er det virkelig så svært for dig at forstå?

:o)

P.S. Måske skal vi anse det for et mirakel, hvis vi en dag oplever, at du forstår, hvad naturvidenskab drejer sig om.