|
1
registreret Arne Thomsen
12
gæster og
79
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Derfor er jeg ateist.
|
Egentlig foretrækker jeg betegnelsen fritænker, for der ligger selvfølgelig en stringent tankevirksomhed bag min holdning, men de færreste mennesker ved hvad begrebet dækker over, mens ateisme klart signalerer, at det handler om en gudløs holdning til verden.
Den væsentligste grund til min ateisme er selvfølgelig logisk tænkning, som jo er kendetegnet for den menneskelige intelligens. Logikken er også det eneste sted vi finder universelle sandheder, da de jo er definerede som gyldige følgeslutninger i sproget.
Logikken siger mig, at når mere end 5.000 vidt forskellige religioner alle påstår at repræsentere sandheden om verden, så kan højst en af dem have ret. Men hvordan kan vi afgøre hvilken af dem?
Undersøger vi dem nærmere, så ser vi, at de fleste af dem påstår tilstedeværelsen af guder eller i det mindste af overnaturlige kræfter. Der findes ingen konstaterbare fænomener, der kan underbygge disse påstande. Man hører så tit det argument fra troende, at det heller ikke kan bevises, at der ikke er nogen gud. Her fortæller logikken os, at det er et falsk argument. Man kan ikke med logikkens redskaber modbevise en påstand, der fra starten bygger på en fantasi. Men man kan logisk påvise, at der er tale om en fantasi.
Men fantasien eksisterer skam i milliarder af mennesker, så næste skridt må være at opklare, hvordan den fantasi er opstået, og hvordan den har fået fodfæste i disse menneskers verdensbillede. Her vrimler det til gengæld med konstaterbare fakta, som vi kan behandle logisk.
Det første faktum har jeg allerede påpeget, nemlig mangfoldigheden af religioner. Nu er der vel næppe nogen der tror, at sandheden om verdens skabelse er, at Moses gud har skabt Europa, at Allah har skabt Mellemøsten, at Brahma har skabt Indien og at Norden blev skabt af jætten Ymers døde krop i Ginnungagap af Odin, Vile og Ve. Vi kan med andre ord konstatere, at de religiøse "sandheder" helt skyldes påvirkninger fra den kultur, vi lever i. Et kristent barn bliver indoktrineret med Jesus, et muslimsk barn med Islam og et jødisk barn med G-d med pseudonymet tetragrammaton, for hans rigtige navn må ikke udtales.
Men hvad er så årsagen til, at disse fantasier kunne opstå i fortidens mennesker? Det skydes ganske enkelt to faktorer. Den første er at fortidens mennesker ikke kunne forstå naturens fænomener, og dette ukendskab gjorde dem bange, så de håbede at overnaturlige kræfter ville beskytte dem, hvis de ofrede noget af deres overskud til dem. Den menneskelige hjerne vil altid søge en årsag til enhver begivenhed.
Den anden faktor er den menneskelige fantasi, som mistolkede uforståelige sanseoplevelser, omend vidt forskelligt fra kultur til kultur. Sådan opstod troen på mirakler, der understregede tlstedeværelsen af guder. Mirakler er jo pr. definition noget, der strider imod naturlovene, og som derfor må skyldes mægtige guddommelige kræfter.
Her trådte så en ny menneskelig faktor ind i billedet, nemlig lysten til parasitisme. Ved at organisere gudetroen som religioner, kunne nogle mennesker slippe for selv at skulle skaffe sig føden. Det var meget nemmere at helliggøre sig selv og kræve ofre på gudernes vegne. Fra oldtidens shamaner til nutidens paver og andre religiøse overhoveder har dette uvæsen floreret, og holdt store menneskemængder i troens jerngreb.
Et nyfødt barn har ingen religion, og vil heller ikke udvikle det selv, hvis det ikke bliver indoktrineret. Det viser alle studier af ferale børn, d.v.s. børn, der har overlevet alene i naturen, eller blevet holdt indespærret og komplet afsondret fra omverdenen under deres barndom.
Troende kan i sagens natur ikke forstå ateister, men ateister kan godt forstå, hvad der foregår i hjernen på troende. Næsten alle ateister har jo haft en fortid i barndommen, hvor de var troende, men har blot formået eller været heldige med at kunne frigøre sig fra indoktrineringen.
Så de spørgsmål enhver troende bør stille sig selv er: Hvorfor tror jeg netop på min nuværende tro? Og hvorfor frygter jeg et liv uden tro?
Ateisterne har fundet svaret. Man kan leve et udmærket og åndeligt indholdsrigt liv uden den mindste snert af religiøs tro.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
