|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
10
gæster og
186
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Derfor er jeg ikke ateist.
|
Bertrand Russell, som jeg har den største respekt for (og lært rigtig meget af, især omkring livsindstilling og ja så Filosofiens Historie) og som jeg i en årrække var meget optaget af, han har skrevet bogen: "Hvorfor jeg ikke er kristen", og ja ofte har jeg tænkt mig at skrive en bog med titlen: "Hvorfor jeg er kristen" (i paulinsk forstand).
Nå men form og skrivestilen kan godt være utraditionel, så jeg vil svare således:
Hanskrist: hvis min ide om hvad de religiøse spirituelle spørgsmål dækker over var som vedkommende (ole bjørn og treram), ville jeg også være ateist. Men de kommer ej heller i nærheden af at have forstået de religiøse spirituelle spørgsmål. Og man kan selvfølgelig ej heller magte en religionskritik hvis man ikke har forstået de religiøse spirituelle spørgsmål, det siger sig selv. Så der er ingen religionskritik i trådstarteren, det første indlæg. Der er kun en lang smøre om hvordan et menneske har fået menneskehedens religiøse spirituelle erfaringsliv og dimensioner galt i halsen.
Nu til noget meget mere konstruktiv og tidssvarende naturvidenskabelig moderne:
Hanskrist: nu har jeg en naturvidenskabelig tilgang til astrofysik og evolutions -biologi, såvel som til menneskets religiøse spirituelle oplevelser, frem for at påstulere, påstå, en masse vrøvl om menneskets religiøse spirituelle erfaringer og liv, mener jeg at vi skal gå naturvidenskabelig til værks også her
Hanskrist: med den ny tværvidenskabelige disciplin neurotheologien er vi endelig langt om længe i den priviligerede stilling at vi nu endelig kan gå naturvidenskabelig til værks i forhold til menneskets religiøse spirituelle erfaringer og liv (trosliv)
Hanskrist: endelig kan vi begynde at undersøge menneskets spiritualitet, hvordan vi indefra og fra os selv erfarer og oplever virkeligheden, ellers noget der har været en utilgængelig sort boks, i mange år, men nu er vi begyndt at kunne studere på naturvidenskabelig basis
Hanskrist: vores suveræne 1. persons perspektiv på virkeligheden, vores dynamiske indre spiritualitet (el åndelighed) kan nu udforskes dag for dag bedre og bedre takket være den ny videnskab om hjernen
Hanskrist: dette var Freuds drøm, og synd han ikke fik dette at opleve, men istedet bliver det to Freud entusiaster som Cozolino og Eric Kandel der får lov til at opleve hvordan den ny videnskab om hjernen kaster forklarelsens lys på menneskets bevidsthedsliv, sindet, og ja vores spiritualitet
Hanskrist: "God himself as Spiritual created ecstacy Presence" er netop ikke tro på 'en' Gud der eksisterer som et naturligt et sted værende væsen
Hanskrist: hvis dette var tilfældet, da røg al teologi på gulvet, fordi teologien i så fald har haft forkerte principielle grundantagelser og definitioner knyttet til begrebet Gud
Hanskrist: også derfor Tillich siger at den værste form for ateisme er påstanden om Guds eksistens, eller er at påstå Guds eksistens
Hanskrist: dette gir overhovedet ingen mening, da man i så fald har blandet en naturkategori med den spirituelle (eller åndelige kategori, dimension)
Hanskrist: når vi taler gud er vi ude over et bestemt sted og tid lokaliseret væsen, størrelse eller entitet
Hanskrist: det er os mennesker der er endelige sted og tidsbestemte væsner, og spørgsmålet er om vi (eller Gud, "the infinite") kan afstedkomme en transcendation (fx via en inkarnation (den kristne tanke); eller en opløsning tid og sted (som ego-self strukturen), som er især den østlige religiøses forståelse af forholdet
Hanskrist: den vestlige paulinske spiritualitet følger her:
the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures.
This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.
Hanskrist: i forbindelse den kristne paulinske spiritualitet (modsat den gængse østlige religiøse) gælder: no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal som ej heller ego-self strukturen opløses el svækkes (there is no loss of self but an enriching of it) og begge dele fremgår af efterfølgende:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Hanskrist: Tiden er tilværelsens gåde, og hukommelsen kaster lys over vores eksistens som er endelig tid, og vores essens som er infinite eller Tiden som evighed
Hanskrist: hukommelsen er det mest gådefulde over menneskets liv kunne vi lige så vel påstå, som at det er Tiden (Tiden med stort T)
Uden hukommelsen ville vi være prisgivet "det her og nu -tid og sted -værende", men takket være hukommelsen har vi levende fortid, personlig såvel som kollektiv fortid (fylogenesen er på en og anden måde tilstede i ontogenesen via DNA), såvel som levende fremtid som muligheder vi kan realisere via vores mentale forestillings kapacitet og vores noumenale eller spontane skabende frihed/Ånd.
Hanskrist: go søndag folkens, keep the spirit, bevar begejstringen, jeres gode humør, jeres affektive ekstatiske gejst/ånd, samspillet mellem forhjernen og de senest tilkommende evolutions biologisk set, ganglier
Hanskrist: i så fald I vil kunne undgå alders betinget demens, og holde jer åndsfriske alle de 100 år + mere vi nu skal leve, fordi vi ikke ryger og fordi vi spiser sundt, sover godt og dyrker motion.
mange kærlige ekstatisk fornufts hilsner
husk hvor vigtig det med vores humør og begejstring er!!!! ja husk at være beskæftiget med jeres ekstatiske noumenale spontane spiritualitet, begejstring og entusiasme. Fornuften er en fin ting, men bare ikke nok til at komme godt igennem det her liv, der skal mere til, nemlig den religiøse spirituelle dimension hidrørende vores noumenale forhold (ikke fænomenale).
Ekstatisk fornuft fortrænger og ødelægger ikke fornuften, men den fuldender via en ekstatisk begejstring og ukuelige optimisme (tro på fremtiden, tro på at fremtiden er vi selv herre over) det fornuften er begyndt på.
Et menneskeliv er 'dødsbestemt', bestemt til at være et endeligt liv, men et endeligt liv, til fuldendelse og opfyldelse, et liv der skal gestaltes (fuldendes) af os hver især fordi:
the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures.
This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed.
Således står vi ikke nøgne den dag vi skal herfra, men vi står overklædt med uforkrænkelig Tid/Liv, the infinite, Guds Evighed, Hukommelse:
the presence of the infinite in everything finite
sådan fuldender vi livet, ja vi går imod større og større fuldkommenhed ind i eksistens; altså foreningen af essensen med eksistensen, foreningen af det guddommelige (åndelige/spirituelle) med det menneskelige eksistentielle.
|
|
|
|
