Blasfemiparagraffen skal beskytte gud og religioner mod at man taler dårligt om dem, men ingen er blevet straffet efter denne lov siden 1971.

Det kan da godt ägre mig lidt, at det er umuligt at blive retsforfulgt for at håne guden og religionerne, hvad grunden til dette er, tror jeg er, at det i en retssag hvor gud er den kränkede, må det bevises at der eksisterer en gud, man kan jo ikke forsvare noget der ikke bevisligt eksisterer, og bliver han alligevel tilkendt en erstatning for " svie og smerter" bliver det noget besvärligt at få afleveret denne.

Og da religionerne kun eksisterer fordi de TROR der findes en gud, kan man jo også tillade sig at håne disse.
Hvis jeg var dommer ville jeg nok finde det noget latterligt at skulle forsvare en idiotisk noneksistent gud.

Du vil aldrig blive retsforfulgt for at håne den "berömte" flyvende thepotte, som kan sammenlignes med en noneksistent gud.
Da paven jo mener at han er gudens vikar her på jorden, hvilket er noget latterligt, må han nok ikke hånes, han eksisterer jo.

Om gudernes håndlangere alle de tåbelige gejstlige, präster, biskopper, kordegne, menighedsråd o.s.v. for ikke at forglemme Jesus og helligånden, også er beskyttet af samme tåbelige paragraf, mener jeg ikke, jeg har da utallige gange hånet disse uden at blive retsforfulgt, men vi har jo også ytringsfrihed (endnu, indtil muslimerne tager helt over).

Det samme har jeg tænkt Arne ... om dig Treram, og også undret mig over så megen spildt energi på noget, som for dig, Treram er ikke eksisterende. ?

Er det mon, fordi du Treram håber på at kunne rive troende ud af det, du mener er vildfarelser?

Ellers tænker jeg da bare omkring det eventuelle ønske om at såre Gud - tja, ... at det også er totalt til spild. ...

Hvorfor?

Jo, da for Kærligheden tåler alt ... og Gud/Skaberen ér jo ren kærlighed ... og da vi jo er skabte i hans billede, må vi jo også kunne bære både forsøg på hån og latterliggørelse fra dem, som (endnu) ikke kan rumme noget fra - hvad jeg vil tillade mig at kalde - troens univers.

Sol og glæde fra Vestjylland
Zenia

Ohøj i natten Treram..

”Du vil aldrig blive retsforfulgt for at håne den "berömte" flyvende thepotte, som kan sammenlignes med en noneksistent gud”.

- Selvsagt ikke, og paragraffen må indlysende for oppegående mennesker flest også væk snarest muligt. Det er bare en overflødig paragraf noget lign. andre love der burde fjernes. Desværre har vi jo fået en situation, hvor valgte politikere limer sig til folketinget uden nogen egentlig fornuft, hvorfor vi år efter år, ser disse mennesker i indbyrdes konkurrence om hvem der kan producere flest lovforslag.
Statens rolle burde begrænses til at sikre den individuelle frihed såvel som den frie konkurrence mellem private aktører og borgere gennem love og regelværk, ikke at forhindre personlig-, stats- og virksomhedsudvikling. Der er så meget lovværk der relaterer sig til ældgammel etik indenfor livs- og samfundsforståelse, som imidlertid har udviklet sig, og åbenbart henover hovedet på en del religiøse mennesker. Deres position er dog sikret, i og med de helt kan fravælge at udvikle sig, men deres fravalg må naturligvis ikke hindre samfundet i at udvikle sig.

”Hvis jeg var dommer ville jeg nok finde det noget latterligt at skulle forsvare en idiotisk noneksistent gud”.

- Det kommer du næppe heller til at opleve i noget vestligt demokratisk land. At vi må forsvare religiøse menneskers frihed til med ret at tro sig blinde på selvvalgt overtro, ligger i grunden blot som en af søjlerne i selve demokratiets struktur, men handler jo ikke om at favorisere overtroiske idéer fra religioner om ”mirakler”, ”næstekærlighed”, ”ånder” og alt mulig andet fra apologeters fantasier tilbage i fortiden. Enhver retslig dom må tage udgangspunkt i hvordan mennesker rent faktisk har handlet, ikke hvorvidt handlingerne stemmer overens med deres overtro.

”Om gudernes håndlangere alle de tåbelige gejstlige, präster, biskopper, kordegne, menighedsråd o.s.v. for ikke at forglemme Jesus og helligånden, også er beskyttet af samme tåbelige paragraf, mener jeg ikke, jeg har da utallige gange hånet disse uden at blive retsforfulgt, men vi har jo også ytringsfrihed (endnu, indtil muslimerne tager helt over)”.

- Alle er uanset livssyn og økonomisk status lige for loven, som indlysende må bygge på virkelighedsforankring og altså ikke troen om mirakler eller himmelnissers tilstedeværelse udenfor fantasien. Tro kan man gøre derhjemme, i retssale må der nøjagtig ligesom det forholder sig for videnskaber, fremmes sandsynlighed for at noget er sandt og rigtigt beskrevet. Det er jo sandsynligheden for at noget er korrekt beskrevet, sandheden handler om.
Det er end ikke sandsynligt at såkaldte muslimer – dvs. mennesker der favoriserer islamisk religiøs dogmetro som politisk lovværk – i kraft af et tænkeligt befolkningsflertal om skal vi sige 100 år, ville ønske sig at udskifte et folketings love med islamisk overtro som landets øverste myndighed. Dels vil muslimske familier, grundet indbyrdes forskelle i værdisyn, måske ikke engang være særlig reproduktive – kvinderne ku’ jo fx ønske sig et liv uden at ha’ sådan en statisk bassemand siddende på nakken m.m. – og dels vil fremtidens unge i højere grad være et produkt af en selektiv demokratisk samfundsproces, hvor deres personlige udvikling gradvist har formet sig under livsomstændigheder væsensforskellig fra deres forældre osv. Hvor fx private drømme om at se og opleve verden, ja endda leve og forelskes i mennesker andre steder i verden også er en option.
Selve ytringsfriheden er det nok også svært at forestille sig reduceret så betragteligt, fordi det eneste der pt. kan forhindre fx ironiske synspunkter om muhammed i at illustreres, vil være selve frygten for gale menneskers handlinger, som givet bare kommer til udtryk i nuancer hvor det kan, hvilket selvfølgelig i sig selv er problematisk i forhold til presse og trykkefriheden, men det belyser altså ikke forandringer i selve synspunkterne.
Vi har jo haft denne snak så mange gange før, og er som jeg husker det, som regel endt op i en indbyrdes forståelse for ytringsfriheden der må forstås som beskyttelsen af individets ret til frit at udtrykke sig, uden at få staten på nakken – som man fx ser det i teokratier og andre totalitære stater, hvor individer ligefrem bliver henrettet p.a. kritik af statens idealer. Det er jo også derfor det var så vanvittigt at se Arne sidde og snakke om tros- og ytringsfriheden som en beskyttelse af religiøs overtro, for det er overhovedet ikke hvad det handler om.

En anden ting er selve Vatikanstaten. For selv om det går ufattelig langsomt at vende denne kæmpe kolos af en kulturdamper, ja så tyder meget jo på en fornuftig udvikling – også når det drejer sig om præster der formøbler 300 mill. kroner af borgernes penge til deres egne ydmyge slotte. Og ser vi tilbage, ja så er ligefrem ev.teorien en indbygget forståelse, hvorfor vi altså nu bliver fri for den diskussion som tidsrøver. Også når det i øvrigt gælder præsters evt. kriminelle handlinger, ser vi hvordan Vatikanet begynder at udvise forståelse for Italien som myndigheden der må undersøge deres forhold, dvs. en underkendelse af Kurien. Så lidt sker der da. Forøvrigt har det altid været praksis at katolikker fik aborter, for man er vel heller ikke mere katolik end at man kan lade fornuften råde, når fx en 14 årig datter pludselig står med en graviditet og himmel og hav er i bevægelse med blikket fastfrosset på hendes skolegang.
Ak ja, dette vidunderlige Italien med den enorme kulturhistorie; dér er der virkelig en mærkbar kulturtradition at forholde sig til, hvadenten ens personlige tanke- og livsbagage så er m/u religiøs overtro. Læser man sig tilbage i historien mennesker engang var delen af, vil der altid være forhold man selv må glædes over ikke at delagtig i, det samme vil sandsynligvis være tilfældet for mennesker ud i fremtiden – eksempelvis vil nogen nok næppe tro deres egne små blå, når de læser hvordan en debattør i 2014 fik brygget sine mirakuløse himmelnisser ind i agnosticismen, for ikke at tale muslimen der brygger det lægefaglige ind i noget der minder et livssyn set fra en ufo – i forhold til hvilket jeg sku’ hilse fra Plato: the unexamined life is not worth living ;)

Mvh
Simon