”Min gode og kærlige elskede, Afrodite, født første gang for nogle tusinde år siden, har netop sagt: Mennesket skal jo have et eller andet at tro på og holde sig til - eller hva'? Sådan er det!”.

- Hvor har du det fra, Wikipedia? ;))

Jeg må anbefale dig cd’en Den Velsignede af Ole Paus, på hvilken sangen ’Livet og jeg’ befinder sig – desværre finder jeg ikke nummeret på YT, da der åbenbart ikke findes det menneske der fandt sangen bemærkelsesværdig nok til putning på den ellers glimrende musiksky. Ikke desto mindre forestiller jeg mig sangen vil sige akkurat dig noget; du, vores kronisk misforståede debattør, der er absolut åben for formeninger af ethvert guddommeligt tilsnit, lige fra den euforiserende bibel Wikipedia til de østlige tragedier ud i åndemaneriet - men ikke græsk kulturhistorie! ;)
Det er en af Paus’ senere godbidder, men den tidlige ’Pausposten’ ku’ være en intuitiv appetitvækker, dog skal jeg lige advare mod den udprægede ironikers distance til selvhøjtidelighedens dilemma, for dem der er sit guddommelige væsen allernærmest. Ellers tror jeg såmænd ikke du render ind i større forhindringer Arne.
Skulle du nu aldrig have hørt om Ole Paus, har du så chancen for et bekendtskab folk sjældent fortryder. For lige udover at være en skarp lyriker med musisk håndværksmæssig kunnen, er han på sine gamle dage blevet storynder af den salmesang der lyrisk matcher dine forventninger til en mening med livet/døden, men har i mange år – selv blandt de særlig hellige – været en anerkendt folkesanger, deroppe i mit elskede Norge. Så ræk glad hånden ud mod den pausianske røst her, for naturligvis skal du lige ha’ en elskværdig haps til en våd kind, og samtidig vide, at eudaimonien fra dit salige livssyn nu alligevel overstråler en fattig forklaringskraft i mødet med spørgsmål, hvorfor du ønskes en guddommelig weekend med den her: http://www.youtube.com/watch?v=iM2HpKvd7Kw

Mvh
Simon
P.s.: det er en pragtfuld cd, så du kan roligt købe den ;)

godt gået, super initiativ, Arne,, med at skelne mellem os, det skulle vi gøre noget mere ud af.


Jeg vil gerne her selv præcisere min position:



Badiou's kendte eksempel på en sandheds begivenhedsproces er Kristusbegivenheden som vi finder denne beskrevet hos Paulus.

det, der har grebet og sprængt dig

Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket

Det er denne ekstatiske forrykelse og grebethed (begejstring) der er kernen i den Paulinske i-Kristus spiritualitet.

Den (denne ekstatiske forrykkelse og grebethed i Kristus) er karakteriseret og kendetegnet ved at være diskontinuert, altså et brud med det bestående og med væren som det værende.

Den er fyldt med spontanitet og glæde, jubel og lovsang.

Den er fyldt med overskud af frihed (diskontinuitet) og muligheder og er tegn på at vi altid står i en ny begyndelse, den NY SKABELSE, fordi det er et brud med tidløs væren, som det værende, kosmisk statisk væren såvel som det bestående, traditionen.

1 Kor 14 viser Paulus med al tydelighed at denne ekstatiske fornuft eller begejstring, grebethed og forrykkelse vi møder i Kristus, ikke er fornuftsstridigt, ikke ødelægger fornuften. Både Tillich og ja A. Schweitzer i sin egenskab af at være mediciner, har stor beundring for at Paulus indtager denne position.









Tillich:



mange kærlige hilsner HansKrist.

PS:

vi mangler måske at få kategoriseret jmp michael. Hvilket vist ikke skulle være så svært.

PPS:

jeg tror ikke debat interesserer simon (slet ikke sober debat (han vil intimidere og latterliggøre andre)), han bruger denne portal til at informere os alle om hvad han har læst og har kendskab til af kultur. Og enhver begyndende debat rakker han ned, da det jo ikke handler om hvilken kultur han har kendskab til, som hvad han har læst og forstået og er glad for. Simon er som et stort barn, han vil kun høre sig selv. Tænk bare på hvordan han har ændret trosfrihed. Og var du her ikke arne eller zenia eller treram, ville det ikke være til at holde ud at kigge ind på stedet. Simons umættelige behov for at intimidere, belyve og latterliggøre og ringeagte andre, fortæller psykoanalytisk ikke så lidt om at det ikke er lykkedes ham at komme til orde i sit eget liv, indenfor sit eget fag, og nok også i forhold til faderen i sin tid, vel også derfor han stikker en cigaret i kæften for at ligne de gamle (fædrene og onklerne), og den gamle, som han ikke tør gøre oprør imod, hvilket også er tydeligt nu vi dag for dag bliver informeret om hvad det er han har læst. Aldrig har jeg set så meget gammeldags kulturarv, ikke så mærkeligt at han er ellervild med Dawkins Dennett og de andre H-er, som må være eneste opmuntrende og oplysende og nytænkende i hans kulturarvegods bagage der er så ordinær kedelig og støvet som det er tilrøget, iltfattigt og tegn på kol'tur, mere end kultur.

Det er mange år siden jeg påstod at fornuft var lig med mangel på frisk ilt til hjernen (som det var mangel på skøn frydefuld svulmende hjerte og hjertebanken), en slags kol kvælning, hvorfor streotype angste neurotiske mænd der gerne ville være fornuftige sjældent trak vejret som de sjældent var spontane og livlige. Og hvis mænd var meget neurostisk bange for deres egen spontanitet og livfuldhed, så valgte de cigaretter at kvæle sig selv og deres spontanitet, livfuldhed med. Hvorfor mænd der røg, sådan lidt enten svimlede rundt på usikre ben og øre i hovedet eller også var de rasende (grundet mangel på ilt), der var de to typer. Folks raseriudbrud når de mangler ilt har jeg simpelthen studeret i årevis, besøg et værtshus hvor der ryges og I kan selv forsikre jer om at her er aggressionerne løse.

Hjertet og hjertebanken (vores diskontinuitive spontanitet befinder sig her) og gode lunger, ilt til organerne og et godt kredsløb, er altafgørende for vores sundhed. Vores ekstatiske spontanitets -legeme sidder i hjerte og lungeregionen. Jeg er et hjertemenneske, et spontanitets menneske og jeg bryder mig ikke om fornuften som kvælning, mangel på spontanitet.

Vigtigt at forstå, er at hvordan vi lever vores liv, også kommer til udtryk i vore tanker og filosofiske ståsted. På en dag har jeg jo lige så meget hjertebanken og optager jeg ligeså megen ilt som de to jeg ligner mindst, simon og michael, bruger en uge på. Fordi vi lever forskelligt liv, ender vi også op med forskellige livsanskuelser og filosofiske ståsteder.

Frit efter min hukommelse fra tv avisen forleden aften: der dør ca 220 mennesker i trafikken om året, men der dør ca 14000 mennesker om året af rygning. Og de fleste af dem får en forfærdelig kol død, kol lidelser de sidste år af deres liv. Da jeg har afvænnet hele min familie med at ryge, så er det ikke der jeg på nærmeste hold har iagttaget hvordan folk lider kol døden, men jeg har lige haft det tæt inde på livet, gennem naboer og bekendte for hvem dette er blevet deres skæbne.

vil lige påpege at min modstand imod rygning ikke er noget nyt, men at jeg allerede som stor dreng lagde mig ud med alle i min familie der var rygere. De har fortalt mig at de mange gange havde lyst til at slå mig ihjel grundet mine mange provokationer om deres neurose. Men idag takker de alle for at de ikke længere ryger.

Hvorfor nu al den rygesnak, i den her debat om de vores ekstatiske spontane diskontinuerte livligheds-forhold, jo fordi der intet er som rygning der dræber og kvæler, spontanitet og livfuldhed, alt det diskontinuerte springende skiftende spontane glædelige forsvinder og bliver ødelagt af rygning.

Ole Bjørn er ikke Zeff. Hvis Ole var/er god til noget, så er det sproglig nøjagtighed. Det har Zeff ikke. Der er for mange grammatiske fejl i hans skriverier. Men de gemmer sig der, hvor folk normalt ikke ser efter. Så det ville være dårlig camouflage af Ole - med mindre at han vidste, at jeg ville komme med denne analyse.