Kære HansKrist:
Det er jo menneskeligt at fejle ... og guddommeligt at tilgive ... og her overfor dig tilgiver jeg med glæde. ...
Jeg husker godt den tid, du nævner her, og også, at det dengang gjorde lidt ondt, men til gengæld lærte du mig jo et og andet i den forbindelse. ...
I dag ville det ikke kunne svide på samme måde, og det er jeg taknemmelig for. ...
Egentlig tænker jeg, at det bedste sprog er hjertesproget, og kommer helt banalt til at tænke på en popmelodi, som hed:
"Brug dit hjerte som telefon - så kan du altid regne med nogen" ...
For mig er enkelhed vigtig ... og altfor mange ord viger jeg lidt tilbage for. ...
MÃ¥ske er det noget med at "blive som barn igen".
Eller måske er jeg bare ikke klog nok, og du er jo om nogen en "Ordenes Mester", og dit dybe engagement kan ingen jo frakende dig.
m.v.h. og alt vel
Zenia
NB: Kære Arne: Tak for din respons.