Cancer poserer som livstegn
For enden af en evig nat
Ligger jeg vågen med
Husenes kuber og vejens kværn
Bag det støvgrå morgenglas
– Øjne stirrende
Automater runde uden fokus
Venter på den gode søvn
Men finder kun pulserende smerte
Der rutscher gennem hovedet
Skønt al bevægelse
Forlængst er hørt op –
Gennem lys og mørke bliver flyene ved
Frenetisk pumpende turisttransit
Lufthavn kloakdyr mund og røv
Bestandigt malende kæbeløs
Og konger og kunder tager hjem og væk
Men ekskrementer ophobes herude
Uophørligt aflejres de
I stinkende fræsende forstadsdis
– Dette er Danmark
Og disse er dagene
Sommer igen nu
Og aldrig en chance
Ingen tøver, ingen venter
Maskinen sover aldrig
Monolitten skal have mad
Gradvist forstummer vor tøven
Men vore drømme, ønsker og begær
Bliver et med dens bøvs efter mere –
Den stjæler søvnen sommetider,
Den giver den aldrig tilbage.
Den giver aldrig noget tilbage.
Jeg skal tænke på dens brøl
Og glidende himmellys som livstegn:
Dragen lægger guldæg og lorten har værdi
For os og mig og dudedem der lever
I disse dage og dette land,
Men der er søvngængersignaler,
Det er sommer og jeg kan ikke smile mere.
Jeg er træt af død og penge og
Denne forbandede ild i mit hoved.
Jeg vil sove nu og hvile,
Og for hver gang stilheden dræbes
Og livet dør en lille smule
Vendes apati til had.
Det er morgen, forstad, askeland.
Lill sover (lav guttural hvæsen
konnoterer frostmorgenmoter) og
Bo ligger vågen
Med husenes kuber og vejens kværn
Mod glassets støvgrå morgenskærm.
- Bo Green Jensen.
Mens han sad i gældsfængsel, blev Robert Baker,
en kunstner fra Edinburgh, slået af den virkning
lyset havde, når det kom ind mellem tremmerne i
hans celle og gennemskinnede brevet han læste, og
udfra dette indtryk opfandt han det første
panorama, en konkav, gennemsigtig billedudsigt
over byen.
Denne opfindelse blev snart afløst ad
Dioramaet,
som ved at forrykke rummet tilføjede en illusion
af bevægelse. Endvidere lyde og nye lyseffekter.
Daguerres Diorama af London står stadig i
Regent’s Park, et sjældent levn, eftersom disse
udstillinger altid var afhængige af kunstige
lysvirkninger, frembragt med lamper eller gasblus,
og derfor næsten altid endte med at brænde op.
- James Douglas Morrison, Guderne – oversat af Bo Green Jensen.
https://www.youtube.com/watch?v=Wbx6gULYNbcmvh
Simon