0
registrerede
82
gæster og
1072
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Cancer poserer som livstegn
For enden af en evig nat Ligger jeg vågen med Husenes kuber og vejens kværn Bag det støvgrå morgenglas – Øjne stirrende Automater runde uden fokus Venter på den gode søvn Men finder kun pulserende smerte Der rutscher gennem hovedet Skønt al bevægelse Forlængst er hørt op – Gennem lys og mørke bliver flyene ved Frenetisk pumpende turisttransit Lufthavn kloakdyr mund og røv Bestandigt malende kæbeløs Og konger og kunder tager hjem og væk Men ekskrementer ophobes herude Uophørligt aflejres de I stinkende fræsende forstadsdis – Dette er Danmark Og disse er dagene Sommer igen nu Og aldrig en chance Ingen tøver, ingen venter Maskinen sover aldrig Monolitten skal have mad Gradvist forstummer vor tøven Men vore drømme, ønsker og begær Bliver et med dens bøvs efter mere – Den stjæler søvnen sommetider, Den giver den aldrig tilbage. Den giver aldrig noget tilbage.
Jeg skal tænke på dens brøl Og glidende himmellys som livstegn: Dragen lægger guldæg og lorten har værdi For os og mig og dudedem der lever I disse dage og dette land, Men der er søvngængersignaler, Det er sommer og jeg kan ikke smile mere. Jeg er træt af død og penge og Denne forbandede ild i mit hoved. Jeg vil sove nu og hvile, Og for hver gang stilheden dræbes Og livet dør en lille smule Vendes apati til had.
Det er morgen, forstad, askeland.
Lill sover (lav guttural hvæsen konnoterer frostmorgenmoter) og Bo ligger vågen Med husenes kuber og vejens kværn Mod glassets støvgrå morgenskærm.
- Bo Green Jensen.
Mens han sad i gældsfængsel, blev Robert Baker, en kunstner fra Edinburgh, slået af den virkning lyset havde, når det kom ind mellem tremmerne i hans celle og gennemskinnede brevet han læste, og udfra dette indtryk opfandt han det første panorama, en konkav, gennemsigtig billedudsigt over byen.
Denne opfindelse blev snart afløst ad Dioramaet, som ved at forrykke rummet tilføjede en illusion af bevægelse. Endvidere lyde og nye lyseffekter. Daguerres Diorama af London står stadig i Regent’s Park, et sjældent levn, eftersom disse udstillinger altid var afhængige af kunstige lysvirkninger, frembragt med lamper eller gasblus, og derfor næsten altid endte med at brænde op.
- James Douglas Morrison, Guderne – oversat af Bo Green Jensen. https://www.youtube.com/watch?v=Wbx6gULYNbc
mvh Simon
|
|
|
|