3
registrerede Hanskrist, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
53
gæster og
748
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#20467 - 13/04/2016 23:22
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
Ja sandelig er det blevet rigtigt igen, det helt rigtige forår med træer der i solsiden laaangsomt klær sig på med lysegrønne håb om en snarlig sommer. Ja der er allerede en kurre på tråden her og dér, snart jubles der under redebyg med skæld ud til dovne hanner, forårsglæden er lavet af klorofyl, og her skal du ha’ lidt naturlig forgængelighed fra en af Himmelstormerne:
Nature Morti
lutter vold derude i regnen sjælen herinde skinner
som en sjælden pagode for fred løfter den sig ned i foråret som skal blive katakomber foråret som lader mig gense min fødeby
i tagkammeret ligger legeklodserne spredt belyst af søndag aftens sol besmykket af deres eneste pynt: latter fra fortovet dernede
belyst er også modningen
lutter modning
lutter de gamle søndage
du kan ikke både få natten og dagen
natten er meget smuk, ja og dagen er meget smuk, ja
men de er så forskellige som to væsner
hvem er så jeg? jeg er den der ser ind i skyhvirvlerne den der raskest i sin sygdom lægger sig bag de våde lyskurve (hvor går grønne mænd hen når de røde kommer)
og venter på genfindelsens sted for min barndom er devirgineret
jeg drikker slet aldrig mere jomfrublod hvis ikke han vender tilbage brækker jeg mig i den elektriske altankasse
han var uendelig mild, som min søn men med varsomste grusomhed forlod han mig
natten og dagen række skånselsløst deres tunge mod hverandres drøm under beklædningen livrem
du kan ikke få dem begge men din længsel skifter mellem to elskere
vi ses rask og kedelig vi ses savlsyg og inderlig
han pillede et hår af min trøje tatoverede mine forårsmåneder og gik
han barberer sig
han spytter
*
LIVET
livet er der det kan mærkes i anklerne han skal leve med det solen er rød og grøn – det ved du godt – ligesom om sommeren – forventningsfuld
*
Her lidt fra sidste samling Almanak, for i det ene nu, sad han og drak kaffe med venner, idet næste, var han helt og aldeles væk – væk som alt for mange døde venner, der ligger en vinter i dét, hvortil kommer overgrebene bøsser og lesbiske udsættes for af stakkels moralister, hvilket vel gjorde sit til en tidlig vinter. Men der er så meget musik i ham, strofer der stadig blomstrer op i øjnene på os, og dem må vi glædes over, som så meget andet i denne lysende tid:
LAPPEDYKKEREN
Lappedykkeren drejer sig Omhyggeligt, snapt På vandspejlets cyangule.
Imidlertid regner det Så fiskene kan mærke Fuglen med den glædesfyldte Fjertots nærvær.
Livet er et godt liv.
Gud er den gode Gud Og det er det vigtigste at stole på.
Og lappedykkeren venter I venlighedens regndråbe.
Guds omsorg Guds medfølelse Tro, håb og kærlighed I fugleøjets emalje.
Solens hemmeligheder Sort pis Og grovkornet medfølelse
*
NATUREN
Din hånd Evigt dalende Som et bøgeblad Hvor er du?
Naturen Vi er selv er produkt af den: Naturen går over sine bredder
Jeg kan se du har en tatovering Den kører jeg efter
Og alt imens: Bach Den Femte Evangelist
Jomfruer i Karlsvognen
De siger rosen ikke venter For den skal dø i aftenlyset Vi dufter nu, det har de ret i Intenst som kunne de spares Til i vinter.
- Morti Vizki.
mvh Simon
P.s.: "Sne" er en finurlig og smuk lille samling! ;)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20473 - 15/04/2016 17:31
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
Her lidt flere af firsernes farverige undertoner, smukt ophøjede med dramaturgisk talent; i guder der var mange pragtfulde visionære digtere til, helt uden hensynet til det såkaldte ”generationsskifte” – foruden afdøde er de fleste vel nu på varig ydelse, afblomstret i livets hastighed, som et lille skridt til side for det nye..
Nye dage
Dagen slænger sig nonchalant over verden og betragter afslappet intenst horisonten hvorfra nye dage er på vej. Nye dage med nye stemmer der stiger stærkere og højere for hver passeret nat med dens styrkende, altindebærende omfavnelse af jorden. Kun lyset fra månen og stjernerne – men hvilket lys.
Hvilket livgivende lys fra stjernernes evige dage der omfavner jorden under søvnen. Hvilken gødning fra søvnen når længslerne løber frit bag øjnene mens dit ansigt er uskyldigt som et spædbarns. Her er du dig selv. Du kunne aldrig dræbe.
Sortheden, lyset og drømmenes gødning.
Styrke … Til de nye dages stemmer der nu spirer op slående rødder i jorden groende til fantastiske planter der synger summende, sanser med alle blade nye ukendte ord, gamle kendte sanser i nye frugtbare forbindelser …
Højere, højere, højere gror stemmerne i fuldendt harmoni blå, røde, grønne toner toner over verden og indvarsler det nye: »Vi er frugten af nattens fortrængninger vi er det glemte i mørket. Vi er dem der troede på stjernerne vi er dem der elskede drømmende trofast intuitivt mens andre lod dem blegne i dagens smukke lys.
Nu er vi kommet til verden og verden er kommet til os vore rødder stikker dybt. Se vore grønne blade se vore toners farver se vore kroppes blødhed vore sansers voksen og ordene i forbindelser som andre glemte i fremtiden. Se hvor vi bliver højere og højere himlen støtter sig til os for vi er de nye dage.«
*
Til F. P. Jac
I. Under søvnen er visionerne koncentreret om dit sinds vakuum og du ånder ud: Tanker for det nye.
De svæver rundt og søger så igen dit sinds vakuum.
Endnu har de ikke fundet en tid uden rummets kopi. Endnu har de ikke fundet et rum uden tidens gentagelse.
II. Vi er de fortabte midt i tomrummet mellem ruinerne og det genopbyggede. Vi er derfor også genopbygningen – tomrummet mellem stilladsets stålbjælker.
Vi er luftens renhed der summer af uindåndet ilt – renset af kriges udladninger som efter et tordenvejr.
Vi vil blive indåndet af beboere af det genopbyggede. Vi er det endnu ikke sete.
III. Vore tilstande bliver til handlinger mens vi fortsætter med at forblive ændrende os selv og virkeligheden fra her til horisontens cirkel. Vi er centrum for det nye vi er her, hvorfra planerne føres ud i livet som radier mens vi fortsætter med at omfavne cirklen med vore lange arme og fingre og former den til noget endnu mere rundt.
Vore fingerspidser mødes i en omfavnelse af luften. Vore øjne ser mønstre af en udvikling træde frem. Vore ører hører den klingende lyd af vore ord der spiller på dette luftgitter.
Kan du dufte materialets skinnende farve som en blomstrende kvinde af sten.
IV. I stedet for kedelige betragtninger over begivenhederne efter at de har fundet sted – dramatiske og farlige udforskninger af tidens kim! Nogle vil blive til hirse andre igen til kødædende planter.
Her kræves mod, klare øjne og gartnerens behændighed mens han med et smil på spring i mundvigen beskærer voldsomt en lille plante og kærtegner uendeligt forsigtigt et kæmpe træ med nye frugter.
- Michael Strunge, Livets Hastighed.
mvh & god weekend i det grønne..;) Simon
Redigeret af Simon (15/04/2016 17:32)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|