tanken og væren er forbundne og betinger gensidigt hinanden; en opfattelse der er den bærende konstruktion i den heideggerske ontologi og eksitential ontologiske undersøgelser

nemlig er det den måde vi er til på i verden, vores væremåde, væren til (dasein) der er grundlaget for at vi forholder os og har orienterende og erkendende evner i forhold til verden, det værende

det er det empiriske subjekt der som det faktisk eksisterende subjekt der i sin frie fakticitet og væremåde, måde at være til på i verden, der gør at vi pr natur forholder os orienterende og tænkende til verden og ja til os selv, vores egen tilværelse og ja væren også

så dette at tænke, bruge hovedet, er ikke noget kunstigt der er kommet til med skolen og moderne kulturliv og civilisation, det har at gøre med naturen i hovedet og hovedet i naturen eller at bevidstheden ikke er uden for verden og at verden ikke er uden for bevidstheden

sproget er det hus vi bor i og ikke kan falde ud af og det betinger og befordrer vores tænkning på samme naturlige måde som tyngdekraften gør at vi har vores gang på jorden



det receptive sanselige overfor det værende og det aktive spontane intentionale tænkende og manipulerende, undersøgende, element i forhold til det værende, hører uløseligt sammen, derfor er en muldvarp blind fx, den har ingen interesser (inter esser; intet mellemværende (udestående det værende) hvor synet ville have betydning for dens overlevelse); så det receptive sanselige er altid nøje afstemt vores overlevelses behov og interesser stammende herfra overfor det værende, som altså bestemmer vores måde at være aktive, vores frie fakticitet, i verden væren, måde at være til på i verden; så at kunne huske hvor og hvordan man i verden får sine behov opfyldt og at kunne viderebringe dette til sine medmennesker, sprogligheden, bliver det der kendetegner mennesket, og ja big brain, den store pande, forhjernen bliver vores stærkeste våben i overlevelseskampen, svarende til rovdyrenes klør og skarpe tænder


så at tænke, at forholde sig forstående erkendende og orienterende i vores måde at være til på, er lige så naturligt som at trække vejret, som vores åndedrag, som at vi drager ånde, som vores naturlige lungefunktion

at tænke er for mig den naturligste ting i verden

og som tyngdekraften der skal overvindes giver mig stærke ben, således medfører den disciplin det er at bruge sproget korrekt (retorikken og logikken) at jeg får stærke muskler mellem ørerne til at lytte med, høre med, altså tænke med


det er denne muskel mellem ørerne som michael og simone gerne vil slippe for at bruge, da de blot vil være til i ren empirisk sanselighed og æstetik for den andens vedkommende (den vulgære tidsløse NU -tids modus overfor det værende), men hvad får man i længden ud af ikke at ville bruge hovedet til det den er bedst til, nemlig at tænke med, det vil vi få at se om føje år, på frugterne skal nemlig de to herre kendes og bedømmes. Vi kan også bedømme ud fra 2003 og til nu 2013, hvem er kommet videre og hvem står og hopper på nøjagtig samme sted og siger det samme igen igen, det gør simone og michael, der er intet nyt sket overhovedet for deres vedkommende,

nå spøg til side :-)

mange kærlige hilsner HansKrist

Tak Hanskrist for responsen - men hvor er det lige, at forbindelsen mellem tanke og sjæl befinder sig.?

Har du mon en fornemmelse af det?

Er vores Sjæl en ren, uforanderlig størrelse fra begyndelsen til enden ... eller er den mon påvirkelig af f. eks. tankens kraft og energi?

Dét mediterer jeg videre på.

m.v.h.
Zenia

"det er det empiriske subjekt der som det faktisk eksisterende subjekt der i sin frie fakticitet og væremåde".

- Han forsøger at forklare, at sanseerfaringerne er forudsætningen for menneskets evne til at bevidne sin eksistens. Han snubler bare i sproget, fordi han gerne vil fremstå intellektuel.

"Og hvis du med dine udtalelser mener, at det væsentlige for os mennesker er at orientere sig og at tænke, så mener jeg, der er noget på den anden side af disse "nødvendigheder": at være".

- Noget ka' rigtignok sagtens være til uden evnen til tænkning, det ser vi jo adskillige eksempler på, men forudsætningen for at skabe beskrivelser af livet, kræver nu engang en tænksom hjerne - med lidt fornemmelse for situationen ;)

mvh
Simon

simon skriver (og kløjs i det igen):

simon citat slut


igen misforstår du pointerne hos Heidegger, som da du sagde at det var det værende Heidegger udelukkende var optaget af


du har aldrig læst Heidegger simone, aldrig studeret Heidegger, glemmer ej heller at du sagde det mest interessante ved Rüdinger Safranski var det historisk biografiske materiale, ja selvfølgelig er det dette for dig, der ikke magter at forstå Heideggers filosofi, der overhovedet ikke så meget som til en begyndelse magter at få skovlen under Heideggers filosofi, du har ikke engang fattet det mest principielle og hvad vi, eftertiden, har at takke Heidegger for,,



og deri har vi forklaringen på hvorfor vi fra din side ikke endnu har hørt to sammenhængende ord om Heideggers filosofi og at du i 10 år ikke en eneste gang har redegjort for hvori jeg vrøvler og misforstår Heidegger


fordi du når du drikker kaffe og ryger og nyder dine cigaretter har en forgiftet apperceptions illusion kørende om at du er filosof, læs, tænkende, så betyder dette ikke at du kan tilegne dig filosofi uden at studere filosofi, du er og bliver en intellektuel dovendyr der lever i falske illusioner og drømme om at du er filosofisk kompetent, man er ikke filosof fordi man sætter sig ned og her reflekterende ryger og drikke kaffe, man skal have noget at tænke på, og det har du ikke, du sejler i æstetisk dekadence og en vulgær tidsløs Nu -tids opfattelse, modus for det værende, som du netop tar fejl af i din kredsen omkring som det viser sig for dig i den uegentlige tidsløse NU tids dimension, og ja korrekt, her kan du og michael mødes