Så var der historien om manden der hele sit liv, hver gang han var faret vild på sin vej her i livet, konstant var blevet mødt med nøjagtig det samme råd, du skal op at køre igen og så bare fremad. I over 40 år fik han dette råd og 62 år gammel opdager han at det gode råd om at komme op på hesten igen, op at køre igen og se at komme fremad kun gælder hvis man befinder sig på den rigtige vej, er på rette spor, på den rigtige kurs her i livet. Er et menneske dette, på sin rette vej og kurs her i livet, gælder uden tvivl rådet om at komme op på hesten igen, op at køre igen, for at bevæge sig fremad her i livet, men er et menneske ikke dette vil det kunne få katastrofale følger at lytte til dette det mest almene udbredte råd der findes, ja det vil fuldstændig kunne ruinere et menneske.

At vende om og køre tilbage er jo også at være fremadrettet og at køre fremad, for der er jo ingen der siger at man skal køre tilbage baglæns i bakgear.

Alle veje fører ikke til Rom, men der er dog nok rigtig mange forskellige veje vi kan vælge der fører til Rom.

Hvad skal du i Rom Hans? Besøge Skt Peter's efterfølger Pave Frans?

Og iøvrigt er den by Rom der tales om jo ikke en by der i forvejen er bygget op, men den by Rom du selv skal bygge op, og det er i den sammenhæng vi siger at Rom ikke bliver bygget på en dag.

At vende skuden, bilen, og køre tilbage til hvor man kom fra må vi huske (om vi ikke gør det i bakgear) stadig er at være fremadrettet og at køre fremad. Selv om vi har været på strækningen før har vi aldrig set det fra det omvendte perspektiv.

For nogle mennesker er en omvendelse (vende om, omvending kursen) lykken og det rigtige at gøre. Vi taler med Paulus, William James og Harald Høffding om de genfødte og tvefødte naturer her i livet. Her må vi huske på at harmoniske enfødte naturer vil have meget svært ved at sætte sig ind i de tvefødte naturers problemstillinger. Som min far altid sagde, nogle mennesker er nærmest fra fødslen havnet på deres rette hylde og andre vil som dig Hans have de største vanskeligheder med at finde din den rette hylde her i livet.

Jamen mand du har jo været på din rette hylde her i livet! Ja to tre år ca var jeg på min rette hylde (tak Skt Peter, du gav mig i det mindste to tre lykkelige år). Faldt du så som en alt for tung solsorteunge ned fra hylden som disse falder ud af reden før de kan flyve?

At give op, at opgive, i forbindelse en omvendelse som Paulus på sin vej til Damaskus er de tvefødte naturers skæbne og livsvisdom og enfødte naturer vil have svært ved helt at forstå hvad der her er på tale. Desværre mangler også psykologien og psykiatrien i vore dage forståelse for de tvefødte eksistentielle dilemma her i livet, hvilket er en af grundene til at mange mennesker fastholdes kronisk i et liv med store psykiske vanskeligheder såvel som i misbrug. Også derfor må psykologien og psykiatrien se måbende til fra sidelinjen når de tvefødte religiøse omvendelses samfund med lethed, endda uden psykofarmaka og terapi, magter at få misbrugere og mennesker med kronisk ondt i livet, på retkøl igen. Vi ser dette mest udtalt i Guds eget land USA, hvor der ikke findes den samme religionsforskrækkelse som her i gamle ateistiske Europa.

Psykiatrien og moderne videnskabelig psykologi siger at den frie vilje og moralsk ansvarlighed eksisterer ikke.

Heroverfor påstår Paulus (Rom sidste halvdel kapitel 7 og hele kapitel 8 ) og mellemkrigstidens kontinental europæisk eksistentialisme og teologi at mennesket har en fri vilje og er moralsk ansvarlig overfor Gud sig SELV her i livet, og at en omvendelse til KRISTUS = "Livets Åndelige Sandheder og Lovmæssigheder" gives alle mennesker som en mulighed de kan vælge som moralsk ansvarlige frie væsner at tage imod.

Jo ældre jeg bliver jeg kan se at Gud i KRISTUS og KRISTUS i Gud, Gud i mennesket og mennesket i Gud, nok fylder verden med større HEALING POWER end moderne videnskabelig psykiatri og psykologi, som nægter at anerkende den frie vilje og moralske ansvarlighed.

Det er mig stadig en gåde at psykiatrien og psykologien ikke opererer med de to vigtigste instanser i et menneskes liv, GUD og SAMVITTIGHEDEN der fordrer en FRI VILJE.

Hvordan ind i helvede kan man(d) lege psykolog og psykiater uden at have forstået den religiøse spirituelle dimension der gælder et menneskers liv? Det fatter jeg ikke en brik af. Og hvordan kan psykiatrien og psykologien forkaste mellemkrigstidens kontinental europæiske eksistentialisme og teologi, nok kronen på værket i al moderne filosofi. Jeg er godt klar over at denne forkastelse er foregået i blind tiltro til en forkert naturvidenskabelig forståelse mennesket. Og at når man ikke kan finde samvittigheden og GUD og den frie vilje nogen steder når man(d) undersøger hjernen, ja så eksisterer disse instanser ikke. Dette passer som fod i hose med at de fremmeste hjerneforskere er tilhænger af new age buddhismen såvel som de i deres unge dage har eksperimenteret med stoffer hvorfor de totalt afviser den vestlige spiritualitet eksistentialismen, der råder over eller opererer med de tre instanser GUD, SAMVITTIGHEDEN og den FRI VILJE, som new age mindfulness buddhisme bevægelsen, der totalt dominerer moderne neurovidenskab nægter at anerkende.

Hans, hvis hvad du skriver er korrekt er det jo alle mennesker i en hel epoke af menneskehedens historie, der har misforstået de her ting du taler om. Jamen det er det også og kun fremtidige generationer vil kunne råde bod på vores uforstand de her spørgsmål.

-0-0-0-0-

Nu har jeg undret mig over at der i de to sidste måneder ikke har været tøj at finde i min vasketøjskurv. Mysteriet kunne jeg selvfølgelig lade være med at finde en forklaring på da det jo egentligt er meget bekvemt ikke at have tøj at skulle vaske.

Men i håb om at en sexet au pair pige som en anden engel udenom min viden skulle være flyttet ind jeg iværksatte alligevel en større undersøgelse gåden mysteriet om hvorfor min vasketøjskurv nu havde været uden tøj i et par måneder.

Vi var lige ved at opgive at finde forklaringen, men så opdagede drengen at manden her nu siden maj havde gået i nøjagtig det samme tøj fra yderst til inderst.

Hvordan kunne sådan noget da hænde for manden?

Jo en morgen på vej til bageren mødte jeg nabokonen og hun udbryder "nej Hans, hvor ser du godt ud i dag, det tøj klær dig helt fantastisk". Selv om jeg allerede næsten havde besteget min cykel, måtte jeg stille den igen og jeg for op i lejligheden og gik model foran det store spejl så lang tid at da jeg endelig nåede bageren var der ikke flere håndværkere tilbage, men hvad gjorde det når bagerjomfruen forsatte hvor nabokonen slap, "hvor ser du ellers godt ud i dag Hans".

Da jeg kom hjem var jeg svimmel af lykke og min verden har stået stille lige siden.

Endelig langt om længe havde jeg fundet mig selv og min stil, ganske vist som ved et sjovt tilfælde, træf.

Og for ikke igen at gå vild i tøjvalg og tøjstil jeg tog den beslutning med mig selv at nu var det problem løst en gang for alle dersom jeg ikke eksperimenterede mere. Så det var altså forklaringen på din tomme vasketøjskurv hen over sommeren?

Nu husker jeg at min mor har fortalt mig at jeg som lille dreng havde et par spejder ruskind og fløjs korte bukser jeg absolut ville have på hver dag, hvilket medførte at jeg den vinter stod på skøjter i korte bukser og kom til juletræsdans i korte bukser.

Er der også her i dag tale om korte bukser?

JA!

Så er det sgu da dine stænger nabokonen og bagerjomfruen er faldet for Hans.

Du kunne jo prøve at skifte til kort nederdel den dag du vasker det tøj du har haft på her hele sommeren. Du profiterer åbenbart, som de fleste piger og visse kvinder også gør det, ved at vise dine stænger frem.

Foreløbig status over Rødhus strand livet 2018

Nedbrudt og ødelagt, fysisk og psykisk og ja åndeligt (menneskeligt og moralsk) søgte jeg instinktivt mod havet den 19 april, årets første sommerdag (over 25 grader).

Ubevidste instinktive forhold drev på mig. Bilen havde stået ubrugt fra julen 2017 til den 19 april 2018 hvor noget driver mig til at tage bilnøglerne og starte bilen for første gang i 4 måneder og køre mod Rødhus strand.

Jeg er punkteret på min venstre fordæk er min første tanke og jeg stopper op igen, går udenfor og undersøger, men nej. Starter igen og den humper stadig på venstre fordæk og mig ud af bilen og tjekke igen. Men jeg kan ikke finde noget. Nå men så må jeg til mekanikeren oppe i byen. Men sørme på vej til ham forsvinder de der "hump" fra venstre fordæk og jeg vælger at vende rundt og køre min planlagte tur til Rødhus strand. Nå senere har kloge folk fortalt mig at der bliver buler i dækkene når bilen står stille i flere måneder.

På vej mod Rødhus strand, de sidste 4 - 5 km går vejen igennem Moseby et ret uberørt skov og naturområde hvor man begynder at kunne skimte at nu nærmer vi os stranden. Pludselig brød en dæmning og jeg tudede, brast hjerteskærende højlydt i gråd som kun Hans kan. Ofte har jeg tænkt om mit hoved er fyldt med vand, vi taler om tårer i stride strømme, og det i deciliter ikke blot centiliter, over længere tid, ja den uimodståelige gråd varede fra Moseby til jeg holdt på stranden i Rødhus.

Fuldstændig opløst i tårer holder jeg mutters alene der på stranden i min fars røde vw polo.

Jeg var bare færdig og havde nået bunden. Dum er jeg jo ikke, så jeg vidste godt hvad klokken havde slået i mit liv.

At noget er fuldstændig galt fat i mit liv ved jeg alt om. Igennem længere tid har jeg besvimet flere gange hver dag, gået i gulvet flere gange hver dag. Og jeg har haft i 6 måneder (oktober til marts) så voldsomme hjertearytmier at jeg hver gang jeg skulle hvile er fløjet op igen fordi jeg troede at nu skulle jeg død, nu sprang pumpeværket. Mit hjerte opførte sig meget ubehageligt skørt og faktisk forventede jeg på grund af de ubehagelige smerter sammen med hjertearytmiernes voldsomhed at det nok var kommet til vejs ende med mig. Hvilket sjovt nok ikke gjorde mig så meget. Overvejede om jeg skulle rydde op og hvem pokker der skulle have mit bibliotek. Forfængelig var jeg også, ja det irriterede mig lidt at jeg ikke nåede at få blueprintet mine vigtigste filosofiske tanker. Følte faktisk dette var det mest tragiske ærgerlige i mit liv. Det største tab.

De få mennesker jeg havde betroet mig til om min tilstand bad mig gå til lægen, ellers var det svært for dem at skulle lægge øren til mine symptomer.

Jeg begyndte så at filosofere over Hjerte og Hjerne problemerne, konflikterne, i mit liv. Vigtigt at forstå er at for mig er der intet psykisk som ikke også er fysisk på en eller anden måde. Og at det åndelige, spirituelle, der er en dimension af at vi er frie kreative tænkende væsner, kan virke ind på det psykiske, "sjælelige", og dermed via den vej, over tid ændre på de fysiske biologiske konditioner der er vores.

Men desværre hjalp det ikke på mine besvimelser og hjertearytmier. Og jeg nåede så langt at jeg lovede min fortrolige veninde at om mine hjertearytmier ikke var gået væk i løbet af 14 dage så ville jeg gå til lægen. Nu var der kun 14 dage til at finde en spirituel løsning, at SPIRITUALITET, at den "åndelige healing power" (gennem dette at jeg er en fri kreativ tænkende væsen), ville komme mig til undsætning. Ja jeg er ikke Christian Science discipel for ingenting.

Jeg anser mig selv for at være ret så fortrolig med den SPIRITUELLE verden, dette at vi mennesker er skabende væsner, gennem at vi er frie kreative tænkende væsner. Og altså at dette virker ind i det psykiske og over tid kan ændre på vores fysiske biologiske konditioner. Men hvorfor pokker kunne jeg ikke få fat i noget SPIRITUELT der virkede på mit dårlige hjerte og elendige helbredstilstand?

Jeg begyndte at forberede mig på at den læge (og ikke mindst lægesekretær) der ikke havde set mig i mange år at de nu snart skulle have fornøjelsen af at møde mig. Og jeg skrev et længere brev/mail (hvor der endnu ikke er trykket på "send") til lægen der forklarede hvad det var i mit liv der havde belastet mig og måske traumatiseret mig og derfor kunne være årsag til min elendige forfatning, tilstand. Fåg da hvor jeg tudede mens jeg skrev det brev, jeg fik så ondt af mig selv (af at skrive sandheden om de sidste tre forfærdelige år af mit liv) at tastaturet og min skjorte og bukser blev gennemvædet af tårer. Nu når jeg alligevel nok skulle til lægen med mit hjerte måtte jeg lige huske at spørge om hvor alt det vand til tårerne kom fra, ja måske er mit hoved fyldt med væske. Men hvordan kan det være at jeg kan præstere samme mængde væske, tårer, dagen efter? Hvor hurtigt gendannes denne væske der vælter ud fra øjnene mine. Måske det kommer an på hvor meget et menneske elsker og lider og knytter sig selv til kærligheden.

Nå men så en af de sidste aftner af de 14 dage jeg havde givet mig selv til at finde en SPIRITUEL løsning, der kom jeg forbi noget der hed: "soul body fusion" og i samme øjeblik jeg læste disse ord var jeg klar over at her var uden tvivl noget at hente. Og på en times tid vidste jeg mere om "soul body fusion" end de eksperter der har arbejdet med det i årevis. Så nu var der kun at gå igang med arbejdet. Og når jeg arbejder med noget er det altid 3 x 20 minutter hver dag. Hvis ikke 3 x 20 minutter kan afstedkomme en positiv forandring så virker tingene ikke eller så er de ikke effektive nok.

Allerede første 20 minutters praksis kunne jeg mærke at det her var godt og på tredje dagen var alle mine hjertearytmier symptomer forsvundet og de har ikke været der siden, til trods for at jeg havde haft det i svær grad et halvt år før hver eneste dag, flere gange om dagen og altid når jeg skulle hvile og slappe af. Dog er mine besvimelser endnu ikke helt gået væk, men de er aftaget hen over sommeren.

-0-0-0-0-

Jeg har søgt ensomhed eller alenehed, SOLITUDE.

Et sted jeg kunne være alene med min sorg der var blevet så kompliceret at jeg havde svært ved at relatere til andre mennesker. Jeg sad bare i min bobbel opdagede jeg. Jeg var væk, langt væk fra mig selv og andre.

Og Rødhus strand, her hvor himmel og jord mødes er ikke et dårligt valg af sted. Her hvor himmel og jord mødes og vi bliver mindet om at selv på jorden har vi ikke fast grund under fødderne hvis vi vil erobre nyt land, for da må vi ud hvor vi ikke kan bunde. Vil jeg gerne herfra og dertil da går vejen over det store ubevidste urolige hav, hvor vi ikke kan bunde, og hvor vi risikerer at drukne, gå ned.

"Your sacred space is where you can find yourself again and again" - Joseph Campbell

Jeg var klar over at jeg måtte etablere en forbindelse til havet og bølgerne, det vægtløse erotiske element. Og da jeg ikke har en kvinde at svømme væk i og hengive og overgive mig selv til så var der kun Vesterhavet tilbage om noget erotisk, noget nydende og flydende, såvel som den totale hengivelse og overgivelse et naturligt element, igen skulle være en del af mit liv. Hun var en kold dame den 8 maj, men hun er blevet varmere hen over sommeren.

Aldrig nogensinde i mit liv har jeg ukritisk eksponeret mig selv for solen så mange timer stort set hver dag og jeg har ikke brugt en dråbe solcreme og aldrig har jeg haft en så fin god "fugtig" hud uden at skalle (hvis vi ser bort fra næsen). Nu ved jeg at for mit vedkommende er solcreme noget lort. Som dreng brugte vi sgu da ej heller solcreme og der var der da ingen problemer med masser af sol. I alle de mellemliggende år har jeg ødelagt min hud gennem brug af solcreme. Godt jeg fandt ud af det forhold.

Så lagde du dig igen ud med lægevidenskaben Hans. Ja til trods at jeg alle dage har været naturvidenskabelig orienteret og tænkende, så kommer jeg meget ofte i konflikt med lægevidenskaben såvel som jeg er dybt religiøs, altså jeg mener vi er frie skabende tænkende væsner og at når vi handler i verden vores kreativitet ud gennem ny adfærd så påvirker dette, oftest i første omgang, vores psykologiske og følelsesmæssige wellbeing og wellness og over tid skaber dette fysiske biologiske forandringer.

Tydeligvis er du ved at være ved vejs ende Hans, ihvertfald når du skriver om SPIRITUALITET gør du ikke tingene sværere at forstå end de er. Og dette er tegn på at du forstår tiden er knap og skal der siges noget skal det siges så det kan forstås.

Ja som Jesus og Paulus mener jeg at tiden, tid der er liv, er så kostbart at vi ikke må misbruge denne tid, vores livstid, vi er blevet tildelt, gennem at bilde folk ind at der er en hemmelig esoterisk åndelig virkelighed for særligt indviede og at det kræver mange timers anstrengelser og øvelser dagligt gennem mange år at få indblik og erfaring deri (DETTE ER GURU BULLSHIT FRA ENDE TIL ANDEN). Dette er at frarøve folk deres tid og dermed også deres liv, da vi fået livet i form af tid. Hvor hører evigheden så hjemme? I tiden! Ikke udenfor tiden og livet!

Kære du

Jeg har læst dit indlæg med stor medfølelse og endte alligevel op med et stort grin over det sidste afsnit i dit indlæg. Jeg ka' ikke være mere enig ... :))

Alt det bedste til dig
RoseMarie

Ih hvilken glædelig overraskelse RoseMarie at mærke liv fra dig du søde meget læsende barfodskvinde



Jeg er også blevet barfodsmenneske. Jeg løber mellem 7 - 15 km barfodsløb hver dag og har haft fødderne i sand ved Rødhus strand ca 6 - 12 timer hver dag siden først i maj og har fået nye fødder i en alder af 62 år. Ufatteligt da jeg troede vi nu engang havde de fødder vi havde, men den anderledes brug af fødderne har ændret min gang på jorden og liv og sans i fødderne som de aldrig har været stærkere ja stærke fødder har jeg fået. Ballet og dans nu kommer jeg med mine musiske fødder.



RoseMarie her er noget digt og poesi jeg faldt for straks fuldstændig på røven.


Sara Rahmeh: jeg kommer fra et land langt væk


Fåg da hvor er det godt, sjældent poesi og digt siger mig ret meget, men det her var sgu da til at forstå samtidigt med at det var sigende noget meget vigtigt og aktuelt. Det var talt til os der lever i dag.

mere Sarah Rahmeh



Mange kærlige hilsner Hans-Kristian



PS:



Mit liv er fyldt med aften og nat



Med efterår og vinter



Solen går mere ned i vest



End den stiger op i øst



Det bliver sværere og sværere at gøre sig fri af den stemning at jeg skal herfra



Og hvad så med I andre



Og hvad med mig selv i forhold til I andre, har jeg måske et stunt tilbage, et nummer mere at byde jer på af tossestreger eller skal jeg bare gå over på den anden side uden mere ballade



-0-0-0-0-



Jeg vil gå fra indsigt til udsigt og udsyn



I stedet for at se ind ad vil jeg begynde at se ud ad



Jeg har ikke tiden til at se ind ad mere



Tiden er knap og jeg vil have udsigt og udsyn, se ud ad med mit ud-se-ende-hed



Det er mit udseende som udsyn det kommer an på nu



Jeg er jo også manden der har set ind ad hele livet, men da tiden nu er knap og jeg ikke gerne vil spilde tiden, så vil jeg prioritere højst dette at se ud ad, det jeg kalder mit udseende, resten af mine dage.

Jeg vil have udsyn udsigt og horisont i mit liv nu



Så må vi jo håbe du får øje på en kvinde i horisonten



Vil du være en mand med udsyn og horisont Hans?



En mand med udsyn udseende og horisont?



Vil du vende din indsigt om til udsigt?



Jeg har søgt indsigt og hvad har jeg fået ud af det?



Nu vil jeg have udsigt i stedet for, udsigt og udsyn og horisont



Udseende udsigt udsyn og horisont



Mit gode udsyn og udseende der er gået tabt over for meget indsigt må vindes tilbage



En ny måde at bruge øjnene på, en ny måde at bruge amygdala og hippocampus på



SE UD mere end at SE IND



SE UD AD mere end at SE IND AD



Vinde mit udsyn og udseende tilbage



Mit gode udsyn og udseende