SØVNENS DAG

Efter Nattens Søvn er det nu blevet SØVNENS DAG i dag den 16 marts.

I den anledning vil jeg tillade mig at vise jer det første jeg skrev for 20 år siden. Jeg snakkede med en præst forfatter teaterinstruktør og jungiansk terapeut (uddannet hos Ruth Poort). Efter at hun havde konstateret at mit liv bestod af jord og betonarbejde på akkord midtuge dagene og dansebal fredag og lørdag hvor jeg drak som et hul i jorden, udbrød hun, det er ikke nok for dig Hans, du skal noget mere. Hvorefter hun spurgte om der var noget jeg var dygtig til, ud over at støbe og drikke på akkord. Selv kunne jeg ikke komme på noget. Men hun blev ved med at jeg skulle noget, finde mit udtryk (hun var ikke jungianer for ingenting). Pyha hvilken stor forlegenhed og kattepine jeg der kom i. Kan du spille, kan du synge, kan du male og sådan blev hun ved. Pludselig råber hun, nu ved jeg hvad du skal, du skal skrive. Mig skrive, jeg er ordblind og kan ikke sætte to ord korrekt sammen. Jo du skal skrive, blev hun ved med at hævde overfor mig. Så gakkede jeg hjem og skrev mit første jungianske terapeutiske skriv som jeg finder er meget apropos SØVNENS DAG, det følger her:

NATTENS MYSTIK.

En hyldest til natten, vores skjulte anden natur.

Meget foregår om natten, kommer til os om natten.

Søvnen holder os tæt ind til livet, som moderen med sit barn på skød, søvnen ernærer os, som barnet ved moders bryst.

Ja søvnen er vores forbindelse til livet, fortæl dette til mennesket af i dag, som forsøger at oplyse, at udnytte, at leve alle døgnets 24 timer.

Der er lige så meget at blive klog på i mørket, i natten, i søvnen, som om dagen i lyset.

Der er intet nyt under solen, sagde ham fra bogen (bibelen), Platon forstod det, at bag denne verdens lys findes virkeligheden, de rene i ånden formår at skue dette rige, som ikke kan sanses på naturlig vis, men som ved en intellektuel akt, handling, en kreativ anstrengelse, hvor vi overgår os selv, kan begribes. Vi lukker ikke øjnene for verden, og for det der er i verden, men vi sprænger de bånd der holder os fanget i lyset, og som objektiverer os som individer i en stat, når vi nu er subjekter i åndens verden.

"Natten er ikke mindre skøn, ikke mindre guddommelig end dagen, om natten lyser stjernerne, natten bringer åbenbaringer, som dagen ikke kender. Natten er mere oprindelig, mere elementær end dagen. Natten er mere metafysisk, mere ontologisk end dagen. Det dybe og det dunkle svinder hurtigt i dagslyset, ikke blot i naturens, men også historiens verden. Dagen har ingen dybde". Berdyaev.

"Dagen kan lyve, den kan gøre træt, dens energi kan slippe op, dens dekorationer kan falme. Mennesket som lever på overfladen, kan gribes af længsel efter tilværelsens dybeste væsen, dens dybeste kilder. Den egentlige, inderlige fordybelse hører sammen med dagslysets forsvinden, med at man dykker ned i mørket". Berdyaev.

Natten venter, natten har et tilbud til os. Natten lindrer og forløser os fra hverdagens trvialiteter og fornedrelser. Depressionen er den dybe nat som forsøger at helbrede os, forløse os fra de overgreb, fra den voldtægt, livet i lyset, dagen, påførte vores sjæl.
Nattens Dronning, hvis nektar er bedre end alle lykkepiller, luk hende ind, byd hende velkommeen! Hun er som lindrende balsam, som en lise, for vores sjæl. Hun er vores brud, vores brudgom, den nødvendige forening, hvor vi får lov til at svømme hen i livets oprindelige kildevæld. At vi mennesker ikke er mere sindssyge end vi er, skyldes søvnen. Tak for natten, tak for søvnen, takket være disse er vi nogenlunde raske og sunde, endnu da. Men søvnløsheden har ramt det moderne menneske og kylet os op på overfladen, op i overfladiskhed. Sov for helvede folkens. Der er ikke den dårligdom som vi mennesker ikke kan sove os fra. Sov på den, sov på det.

Om natten når vi sover kysser vi livet.

Får vi vores søvn ødelagt får vi vores liv ødelagt. Også derfor de siger på engelsk: "kill insomnia before it kills you".

Derfor kærer læser, kom natten, søvnen, i hu og hold den hellig! Søn og helligdage bliver til søvn og helligdage.

Om dagen piner vi os selv, om natten lyster og forlyster vi os selv. Dagens hæsligheder får os til at længes efter nattens søvn og drømme. Om dagen går vi og det ad helvede til om natten drømmer vi os i himlen, op til Gud, guddomsriget hvor vi hører hjemme. Vi får ikke bare en på øjet, vi får en på hjernen så hatten passer næste dag vi står op.

Moderne mand og kvinde, hvad vil du vinde, hvad vi du opnå ved at ligegøre dig med denne verdens lys, ved at tænke verdens tanker, hvad tror du der sker den dag du formår at være 100% tilstede i denne verden alle døgnets 24 timer, ja du mister din forbindelse, din oprindelighed (religiøsitet) går tabt, og du overgiver dig selv til jordisk liv, ja du falder fra, frafalden vil du være, du faldne menneske, der har tabt din himmelske styrelse, den styrelse som klæder liljen på marken, og som gjorde at du voksede fra foster i moders liv, til legende barn, opnåede ungdommes skønhed, når frem til frugtbarhed og modenhed, og dersom du tør bevare denne forbindelse til din vækst og sundhed, helse, i det skjulte, så venter der dig den største triumf i form af forstandighed og visdom, ja himmelsk liv vil blive dig skænket.

Mange kræftsygdomme i dag, og det siger sig selv at de mange sygdomme som udspringer af træthed og overanstrengelse skyldes vores manglende forbindelse til natsiden og søvnen i vores natur, manglende forbindelse til det ubevidste. Dybdepsykologien burde være et forsøg på at genetablere denne forbindelse, vores religiøsitet, men som jeg ser det har den blot lidenskabeliggjort, betændt den lyse objektive dekadente og forgængelige verden som vi har ude foran os, ham der giver sig ud for at være en lysets engel lyser blot lidt kraftigere i dag, så vi har svært ved at skimte vores bagvedliggende natur der findes i forbindelse søvnen og ArkeÅnden her. Selv om natten, som ellers naturligt burde tilhøre Gud, og kærligheden, er vi oplyste og lystige, aktive med at misbruge hinanden som objekter, her havde vi dog chancen for at leve som subjekter i kærlighedens guddommelige univers.

Ved hjælp af billedbladet her og nu, kigger vi ind i en villa der er badet i kameraernes projektørlys alle døgnets 24 timer. Ved hjælp af blitzlys, speed og ecstacy, cigaretter og spiritus, og aggressiv musik forsøger vi at udvide, og udstrække den hæslige oplyste, objektive tilværelse på bekostning af nattens mystik, nattens fordybelse, og hvad ellers natten har at byde på af skatter som, romantik, dybsindighed, ægte kærlighed, visdom og meget mere af det der hører natten til. Det er som om vi ikke længere stoler på de kirtler i hjernen som virker om natten. Vi tør ikke natten, vi er metafysiske ængstelige, metafobisk, ontologisk set skræmte og aldeles usikre på vores oprindelse, forbindelse, religiøsitet, på vores søvn (på vores lille død), på vores nat, på det ubevidste.

-0-0-0-0-

Advarsel, her bør alle stoppe deres læsning, der er ingen grund til at læse de efterfølgende grå sider.

-0-0-0-0-

Er det ikke sjofelt at oplyse og opløfte, at objektivisere og overfladiskgøre kærlighedens dybe nat mystik, vores inderlighed, som vi gør det i vore dages ungdomsmassekultur, mediekultur, noget må gå tabt, men at de ælder ikke har noget at stille op imod disse dekadente strømninger, men selv er faldet på røven for disse strømninger, er blot et vidnesbyrd om den almindelige åndelige forfald hos velfærdsnationernes rige mennesker. Rige som de er på objekter og objektivitet og fattige som subjekter i ånden. Vi i vesten må vise at vi har mere at byde på kulturelt og åndeligt set end dette. Jeg både vægre og græmmer mig over at være den del af det samfund, jeg føler mig utilpas, og det gør mig ked af det, og på den politiske debat kan jeg høre at denne forbrugsfest skal forsætte, det er godt for økonomien siger de (vist nok den højeste guddom for den vantro vesterlænding, så vidt jeg har forstået), at det så gør mig ked af det og smadrer økologien, vores natur, og den dybe nattens mystik som gør livet værd at leve, er der ingen der tager hensyn til. Og så vidt jeg har forstået så skal disse tendenser globaliseres, udbredes til hele verden. Nej tak, vi har et rimeligt godt samfund her og vi sover godt om natten så vi vil ikke oplyses og objektiviseres alle døgnets 24 timer, ud af døgnrytme, er det ikke forståeligt at der er nogen der siger sådan rundt omkring hvor vi kommer buldrende med vores projektørlys på objekter at begære døgnet rundt i en uhørt forbrugsliderlighed aldrig set før. Er det ikke forståeligt at de blot beder om at kunne få lov til at bevare deres forbindelse, deres religiøsitet, til deres indre verden, den dybe nattens mystik og skatten i deres liv, det værdifulde, hvorfra de henter meningen med tilværelsens deres. Jeg vil da gerne stå frem og vidne om at det ikke altid, overalt, og for os alle, er lige sjovt at tilhøre den vesterlandske kultur, og at vesterlandets kulturtilbud indeholder mange menneskeligt set nedbrydende giftstoffer, og at det bestemt undergraver vores ånd og at det på sigt vil belaste og ødelægge naturen udenfor os og inde i os (søvnen).

At være tro imod natten og søvnen, vores skjulte anden natur vil gøre os mere mådeholden og sundere. Vi vil blive bevidste om at vi er en del af noget større, en større natur fyldt med ontologisk tilfredsstillende selvværd og mådehold når vi bevarer forbindelsen eller religionen til nattens mystik og søvnen, som burde være os helligt og dyrebart, således at ikke kun økonomisk vækst skal guddommeliggøres og have gudestatus i vores liv. Vi elsker og tilbeder den økonomiske vækst, og i afgørende situationer er det den der styrer os og ikke os der styrer den. Tredje verdenskrig kommer og den bliver et opgør med verdensøkonomien, kapitalismen, og den bliver forfærdelig, men bagefter er vi blevet befriet for en forfærdelig fejludvikling og fejlslagen økonomisk kurs og tænkning, som vi vil opdage ikke var en nødvendighed, men blot bestod i at vi ikke turde drive politik. Vi er tilhører de generationer i historien der ikke tør drive politik. Politikerne gør ikke andet end at servicere et tåbeligt kapitalistisk system der har en indbygget katastrofe gemt i sig om vi ikke ved hjælp af politiske beslutninger bringer dens tåbelig logik under vores herredømme. Kapitalismen enerådende er en kræftsvulst der ender med at tage livet af os og kloden, naturen må nødvendigvis bukke under til sidst. Vi ved en kræftsvulst skal have næring, noget at leve af, og det er nøjagtig hvad vore dages politiker gør, i deres angst for at drive politik, så servicere og ernærer de denne kræftsvulst som kapitalismen udvikler sig til på sine egne betingelser. Går vi nogle hundrede år tilbage i historien fandtes der politiker med visioner der turde drive politik, sådanne findes overhovedet ikke længere. Det ville være skønt om vi kunne undgå en tredje verdenskrig, men det kan vi ikke, fordi de der sidder på pengemagten ikke vil omlægge det kapitalistiske økonomiske system, således at det bliver underlagt fornuften, det politiske fornuftige menneskeligt set. Det kapitalistiske økonomiske system som det er i dag, er at sammenligne med en uterlig kræftsvulst, i værten menneskeheden, som følger sine egne love, og fører sit eget selvstændige liv lige indtil værten, menneskeheden og natur, bukker under.

Alle store religioners forsøg på at binde menneskeheden organisk sammen er mislykket, de kejserlige systemer har vundet over alle religionerne, og religion er blot noget vi hygger os med, ved siden af selve livet som den kunst vi betragter på museerne, og med religionerne sat ud af spillet, som det begyndte i renæssancen, og forsattes med reformationen, har vi overgivet os til en økonomisk udvikling som vi ikke dengang kunne forudse konsekvenserne af. Hvis vi ikke hurtigst muligt får en NY MIDDELALDER er det slut med os.

Religionernes værdi er vi totalt uvidende om i dag, ja vi har kun et overbærende smil til overs herfor, det er et kuriosum, en parentes, noget vi burde have skilt os af med for lang tid siden. Men religionernes sande værdi er at forbinde menneskeheden med livet selv, bevare forbindelsen til nattens mystik og søvnen, til livet selv, kilden til alt liv, til skabelsens mysterium, at forbinde os med det inderste og mest værdifulde og bevare den vej igennem vores vitalitet.

Religionerne forsøger ikke at guddommeliggøre den menneskelige natur, men at udvikle og personliggøre (sætte ansigt på) menneskets guddommelige natur og der er en verden til forskel. Religionerne er sat op imod de kræfter der vil atomisere os, og fraspalte og frarøve os vores guddommelige oprindelse, men endnu vigtigere, forbindelsen dertil. Ja religionerne modsætter sig de kræfter der vil gøre os til enkeltindivider, objekter, i det økonomiske verdenssamfund. I vore dage har kapitalismen fået gudestatus, forbrug og luksus ligeså, og politik er ikke længere politik, men blot at servicere dette monster der til sidst smadre alt for os. Det nye menneske på scenen vi behøver er det religiøse menneske der også er det politiske menneske. To regimente læren medførte anden verdenskrig og den udløser også den kommende største katastrofe af alle.

Dersom politik og religion ikke finder sammen igen som dag og nat, som bevidstheden og det ubevidste, så kommer vi ikke igennem uden en katastrofe af helt uhørte dimensioner.

Men hvad gør vi, som på Titanic, musikken spiller lige til det sidste.

Det hændte paa et Teater, at der gik Ild i Kulisserne. Bajads kom for at underrette Publikum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaa til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der tro, at det er en Vits. Kierkegaard.

20 år frem i tiden igen, altså 2018 og 16/17 marts nu:


Når vi vågner bevarer vi søvnen, blot sover vi den ikke mere, eller vi er ikke i den mere, men den er i ryggen på os, bag os som vores Arkeånd, søvnens Arkeånd, vi tager med os igennem dagens gøremål (på den måde er væren og frihed forbundet = vores væren forbundet med vores handlingsliv). På den måde, bevarer vi forbindelsen til værens grund eller Arkeånden bag os, bag vores liv (som Paulus benævner Livets Ånd i Rom 8 ), Arkeånden som en værens magt vi hviler godt i. Sådan hviler vi i os selv og vores værens grund eller Arkeånden. Arkeånden er ikke nogen tilbagestående Ånd, det er den der har sørget for at vi gik fra foster til legende barn og senere fik ungdommens skønhed og styrke og dernæst vores fulde modenhed. Sådan gør Arkeånden sig til stadighed gældende i vores liv, som Livets Ånd styrer den alle de biologiske processer på en sådan måde at disse ikke går i opløsning. Sålænge der er Liv og Arkeånd, går vi ikke i opløsning, fordi vores biologi styres ud fra Arkeåndens eller Livets Ånds lovmæssigheder. De samme gode kræfter der drev udviklingen fra undfangelsen og foster til legende barn over ungdom til fuld modenhed.

Arkeånden eller Livets Ånd er ren HEALING POWER og det er også derfor søvnen er så livgivende og ja det mest restituerende vi overhovedet kan komme i nærheden af.

Den bedste meditation er når vi går i dyb søvn i vågen tilstand. Under meditation, kan vi i vågen tilstand sætte hjernen i dyb søvn tilstand. Det tager lidt tid, men i vågen tilstand sker der pludselig det at hjernen går i dyb søvn lignende tilstand. Bedre kontakt til værens grund eller Arkeånden kan vi ikke få. Denne tilstand er fyldt med Healing Power, fordi vi her kommer i overensstemmelse med Arkeåndens eller Livets Ånds Love og Lovmæssigheder. Vigtigt af forstå er at der i forbindelse meditation ingen sanselige vildfarelser eller sanselig fænomenal flimmer er tale om, som ellers er så almindeligt i forbindelse vi om aftenen bliver trætte og søvnige og smider os og derfor straks glider over i en drømmelignende ret meget forvirret lettere kaotisk tilstand.



Vores forbindelse til Arkeånden som VÆRENS MAGT er lig med vores ontologiske selvværd og er også det der imponerer os når vi møder et menneske der hviler godt i sig selv, fordi vedkommende er bærer af Gud ind i verden, bærer og repræsenterer Arkeånden for os andre. Umiddelbart gør dette et stærkt indtryk på omgivelserne. Sådanne imponerende skikkelser der flot hviler i sig selv, der er bærer af Arkeånden, gør et stærkt indtryk. På den måde mødte jeg for mange år siden i en stor tydelig drøm først Goethe som jeg spadserede med i større park lignende omgivelser, og i en metamorfose blev Goethe til Bohr der igen blev til Jung. Det eneste jeg husker fra min samtale med disse tre arketype personligheder var slutreplikken som lød: "nu har vi gjort hvad vi magtede, nu er det op til dig Hans at forsætte". Hvis vi ser bort fra dette budskab der stinker af at jeg bøvlede med høje tanker om mig selv på det tidspunkt, så var det stærkeste indtryk fra denne drøm, hvor meget disse tre personligheder hvilede i sig selv, i Gud eller i Arkeånden. Nogle mennesker bærer smukt Arkeånden her i livet og de er behagelige at være sammen med og de skaber megen ro, indgyder stor ro og helse i deres somgivelser, blandt de mennesker de kommer i berøring med. Hvis man da vel at mærke ikke skræmmes af så meget Arkeåndelig væsen og væren ved et menneske. Syndige mennesker bliver ofte bange fordi det jo er skræmmende at stå overfor den Ånd i personlig skikkelse, den Arkeånd, som synderen af alt her i livet har forrådt, svigtet og forsyndet sig imod ikke at ville kendes ved i sit eget liv. Synderen har jo et dårligt forhold til Arkeånden eller sin værens grund. Synderen er jo kendetegnet af netop at være fri, hvilket er okay at være fri, bare man ikke også i sin frihed river forbindelsen over til værens grund, til Arkeånden, til Gud eller Livets Ånd. Synderens fortvivlede tilstand er jo manglen på modet til at være sig selv, hvile i sig selv, stå ved sin værens grund, Arkeånden. Ja det må du jo vide ikke så lidt om Hansi, du den største synder af alle.


fåg da for pokker mand du er langt ude Hans, du er virkelig en original orginal tænker af Guds Nåde, fåg da for pokker du gir den gas. Ja min jungianske præst og terapeut eller samtaleven (vi mødtes bare for at snakke) hun var rystet over hvor Middelalder tænkende jeg var, da det endelig lykkedes hende at få mig til tastaturet. Og hun spurgte mig om jeg dog aldrig havde tænkt på at konvertere til katolicismen? Nej jeg bryder mig ikke om præsternes cølibat liv, så derfor ikke. Men med Pave Frans fåg da det rykker i mig, ja jeg elsker den mand.

Jeg har en aftale med Mark Zuckerberg og Dronning Margrethe om at jeg skal gøre mig unyttig.

Dagens fuldstændig unyttige anstrengelser. Intet formål andet end jeg skulle have tiden til at gå med noget fuldstændig unyttigt unødvendigt der ingen verdens behov var for.

"Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt" sagde hun virkelig det???

Og som Dronningens duksedreng (det var da godt du ikke skrev duskedreng) jeg vil straks præsentere jer for en masse unødvendigt der ikke er behov for og som ej heller kan bruges til noget:

Menneskets udfordringer med at få taknemmelighed og tilfreds med ind over sit liv, bunder oftest i hvor svært det har det med at skulle erkende sine begrænsninger (at det snart skal død). For tør vi sige tak og udviser vi taknemmelighed, så har vi også godtaget og sagt ja til det endelige og begrænsede liv vi frister (at vi snart skal død) og ikke mindst sagt tak for alt det gode vi har, hvor meget der jo er godt i vores liv, hvor meget godt der jo er i vores liv.

Der er faktisk kun godt i vores liv, "livet er dejligt" men alligevel kan vi ikke få øje på det og dermed få en taknemmelig værdsættelse med ind over vores liv. Lære at leve lidt mere i tak og skænkethed, i taknemmelighed.

Der er overhovedet ikke tak og tilfredshed og mådehold i det moderne menneske. Nul format.

Vi er snotforkælede og uforskammet utilfredse til trods. Hvorfor vi alle burde have et spark i røven til Syrien. Og de der skriger om at de betaler for meget i skat skulle have et spark i røven til de lande hvor man ikke betaler skat. Så kan det nok være tonen ville få en anden lyd.

Vi har fået nogle få år som vi gør klogt i at elske, blive gode venner med.

Uanset om vi samler på gode år eller skønne dage eller vidunderlige timer, lykkelige stunder, eller uovertrufne øjeblikke, højdepunktsoplevelser, så skal vi huske at sige tak hver aften før vi lukker vore øjne og forstå at disse erfaringer og oplevelser er hjemme som i hus, som i sikker havn og aldrig vil kunne forgå eller mistes igen, de er vores for al fremtid som dyrebar livserfaring, liv der er levet og som er skibet sikkert i havn.

I dag kan blive en god dag imorgen, når i dag er blevet igår. I dag vil gå og blive til igår imorgen uden at være forgået, selv i forgårs vil aldrig forgå.

Dagene går uden at forgå, for de bliver skibet ind i livets mest vidunderlige skønneste og sikreste havn vi har, livserfaringens havn.

Hjemme "i hukommelsen" skiber vi dagene i vores livs sikreste havn, lastet som de alle er med værdifulde skatter af de skønneste oplevelser kommer vi dag for dag i besiddelse af den rigeste havneby i hele verden som livserfaringen må siges at være.

Glæd jer derfor over den jeres livserfaringernes verdens rigeste havneby I hver især bygger så flot op dag ud og dag ind.

Mennesket har fortid som livserfaring. Og uden livserfaring ville mennesket opføre sig som om det ingen fremtid havde, som om det var uden fremtid.

Ud over at mennesket er født med behov, drive og motiv, intentioner (der gør at vi skal nå frem til noget hver dag og dermed altid lever fremadrettet) så er det nok ellers på grundlag af vores livserfaringer at vi bygger vores mere bevidste velovervejede fremtidsorientering, orientering mod fremtiden. Klog af skade men sjældent rig.

Det fleste af os har stor livserfaring og alligevel bruger mange af os ikke denne vores store livserfaring til at blive klogere af. Fordi det må vi ikke i vor tid, hvor vi alle skal være unge. Vi er et samfund uden rigtige ældre mennesker. Alle ældre mennesker er forkerte mennesker i vor tid hvis de ikke er unge. Unge ældre er okay men en ældre ældre der er tynget af livserfaring og visdom og urokkelig i sin forstand dem ser vi ikke mange af nu om dage. En ældre ældre der er som et stort bjerg af omfattende livserfaring som det hviler solidt og urokkeligt i dem er der ikke mange af. Få vælger visdom, livserfaringens visdom og den gode hukommelse. Vi har lært at være omstillingsparate og vi sletter gerne harddisken (hukommelsen) flere gange i løbet af livet med demens som en følge heraf. At have hukommelse og livserfaring kan ikke bruges til noget i dag, hvis vi ser bort fra Søren Ryge der ynder at besøge disse sjove ældre der har holdt fast i deres hukommelse og livserfaring.

Vi burde kigge meget mere tilbage end fremad, ihvertfald er dette at se fremad uden igennem fortidens øjne, udenom vores livserfaring, en rigtig dårlig ide. De fleste af os har så rigelig god livserfaring at vi burde være rustet til kun at tage kloge gode beslutninger og dispositioner i dag.

Bare ikke mig, jeg bliver hverken rig eller klog, og forsætter med at komme galt afsted, til skade hele tiden.

Jeg er simpelthen ude af stand til at lære af mine erfaringer, min livserfaring.

Mærkelig fjoget slutning min dreng, min Hansimandsidreng mors egen dængserøv.

Hvis du ikke nu med dine 62 år om et par dage har lært at du skal forholde dig i absolut ro og ikke kaste dig ud i noget for at undgå at komme galt afsted så lærer du det aldrig.

Hvis du turde forholde dig i ro fra nu af og indtil du dør jeg tror du ville få en sidste nogenlunde lykkelig tid her på jorden. Du er eneboer og enspænder og jo mere du holder dig dertil jo mere Bergson'sk livlig vil du blive i din knold min ven og da selv en blind høne fra tid til anden vil finde et guldkorn vi vil glæde os over når det en sjælden gang sker.

I det ydre dit liv er sluttet, ja du skal ikke opleve mere eller leve mere. Dette kapitel er overstået for dig, du blev færdig i en tidligere alder end de fleste med det her liv.

Du har jo også så rigeligt at se til min ven, fx "skriv din nekrolog og bliv klog".

Klog på hvem du er, måske du lige når før du udånder at finde ud af du tog fejl af dig selv.

Så kan du jo plage skt Peter om du dog ikke må få et forsøg igen nede på jorden, et liv igen. Skt Peter vil så spørge dig, hvem ønsker du at blive født som? Og du svarer, "mig selv igen", fordi du skal ned og revanchere dig efter at du i dit første forsøg ikke fik noget ud af dit liv fordi du tog fejl af dig selv.

Iøvrigt hvordan kan et menneske tage så godt og grundigt fejl af sig selv som du gjorde Hansi? Vil du fortælle om dette i din nekrolog som du klogeligt valgte selv at skrive. Altid rart at få det sidste ord.

Jeg synes det er en dårlig slutning Hansi.

Jeg ville da også gerne give jer en "happy ending" men Dronningen sagde jeg ikke måtte dække hendes undersåtters behov.

Badehotellet var så rigeligt rigeligt, her fik vi da dækket vores behov for at grine og more os.

1): Ha det godt med at ha det godt

2): Ha det skidt med at ha det godt

3): Ha det godt med at ha det skidt

4): Ha det skidt med at ha det skidt

-0-0-0-

1) og 4) er vel det normale og 2) og 3) er vel det Sigmund Freud fik grå hår i hovedet af, eller 2) og 3) er vel en opgave for psykologien og dig Hans, så holder vi andre sunde og raske os til 1) og 4), vi ser ingen grund til at gøre tingene mere vanskelige end de er.

Ja du er sørme kvik lige fra morgenstunden min ven.

Hvis et menneske nu er havnet i 4) og det gerne vil avancere til 1) så synes 3) at være et rimeligt første skridt, fremskridt, men hvorfor kommer 2) ind i billedet? Ja det var også den store gåde for Freud.

Hvorfra kommer 2):

At ha det skidt med at ha det godt

Mange kommer til at sidde fast i 2).

-0-0-0-0-

Hvorfor fylder mon glæden så meget hos Paulus? Glæden har en fuldstændig central placering hos denne Åndens Apostel og Frihedens Apostel over alle andre og Tænkningens Skytshelgen som han er samtidigt.

Han var glad i låget den mand uden at være lalleglad. Frankenstein Dopamin Forhjerne Monster var han.

Glæd jer i herren Glæd jer i hjernen!

Til hvad Hans?

Champions League fodbold i aften og imorgen aften og så ellers 4 dages Masters golfturnering fra Augusta.

Ja jeg kan godt se at om ikke en sportsidiot bliver glad I låget over det program, så er der vist ikke noget der vil kunne glæde manden.

Men hvad skal al den glæde, forventningens glæde, bruges til?

Til at have en rigtig god dag og få en masse ting fra hånden.

Du mener ikke ånden? Mener du virkelig hånden?

-0-0-0-

Hovsa nu forsvandt glæden ud af mit liv

Hun gik i byen med Glad

Jeg kender godt typen Hans

-0-0-0-0-

Skal glæden have en årsag, skal vi helst have noget at more glæde os over og glæde os til. Forventningens store glæde er jo en kendt sag.

Hvorfor er mor og barn så glad? Så glad i hinanden?

Du er jo lidt et barn Hans, så måske du skulle finde dig en mor. Og more dig med, nej hvor morsomt.

Kan en mor godt være på min egen alder cirka, eller måske yngre? Ja Hans du kan sagtens finde en mor der er både 20 og 40 år yngre end dig selv, men spørgsmålet er så om de vil mor sig med dig.

Så kan du jo vise dem hvor morskabet skal stå.

Alting begynder med åndedræt og øjne.

Moderen der kigger på sit nyfødte barn

Drengen der sover med sin hund

Kærester der svømmer væk i hinanden

Manden der søger sin anima, indre sjæl, sin kvindelighed, sin følsomhed, sine dybder

At opleve noget seksuelt uden åndedræt og øjne giver ingen mening overhovedet, men hvor mange gør det ikke og fører sig selv og hinanden i fordærv

Den vise bytter dog aldrig sin sjæl for at få sex. Problemet er at legemet kan ophidses, give seksuelt lyst og endda orgasme, udenom at sjælen er involveret, udenom åndedræt og øjne. Dette er en farlig vej at betræde, og leder let i fordærv. Stimulation og manipulation og ikke andet er det, og mennesket bliver syg i sjæl og sind af en sådan praksis. Men guderne, nej bedre, menneskerne skal vide at det er en meget udbredt praksis.

Det er intet mindre end et kæmpe problem at findes alene legemlige veje til seksuel nydelse udenom åndedræt og øjne, udenom sjæl og ånd.

Åndedræt og øjne er eneste værdige og holdbare vej til seksuel kærlighed mellem mand og kvinde.

Beskæftiger en mand og kvinde sig med åndedræt og øjne, vil tiden pludselig kunne stå stille, alt hører op, ophører med at eksistere, også åndedrættet er hørt op, hvilket signalerer overgangen til de begærlige fysiske berøringer, kys og kærtegn, hvor nu endelig også kønsorganerne og de erogene zoner begynder at komme med i spillet, hvilket efter nogen tid medfører et gisp og åndedrættet er nu med igen, men nu stønnede og sukkende og tungt samtidigt med at øjnene tipper. Og med øjnene tippet er der ingen grænser for hvor stønnende og sukkende, dyb og tungt åndedrættet kan blive. Her kan mand og kvinde blive med hinanden i timervis med et hav af orgasmer, der for mandens vedkommende er uden sædafgang. Den eneste grund til at dette kan lade sig gøre er at det var åndedræt og øjne der var indgangen til eller optakten til det seksuelle, for dersom det havde været stimulation og manipulation der havde været begyndelsen ville den seksuelle akt være sluttet i løbet af ca en halv times tid.

Så tror jeg da de fleste vælger den sidste løsning Hans, vi skal jo op på arbejde næste dag, og har jo da ikke tid til tippede øjne og meget besværet tungt åndedræt en hel nat.

Synd for jer, for derved snyder i hjernen jeres, snyder jer selv for store positive forandringer af hjernen der har blivende karakter. Kun et fåtal af mennesker forandrer hjernen gennem sex, og det fordi de dyrker sex udenom at hjernen oversvømmes og kommer til at bade i kemi natten igennem.

Ofte har jeg set mænd have sex og de er nøjagtig lige så hjernedøde efter sex som de var før. Og jeg har spurgt dem om hvorfor de dog gør det når det ikke gør dem klogere som det ingen skønne positive forandringer medfører i hovedet, i hjernen på dem. Jo de skal bare have lettet tryk og spænding. Jeg siger bare, magen til idioter til mænd vi må konstatere render fri rundt i verden.

På et tidspunkt, gerne med alderen, kommer disse mænd til lægen og klager over potens problemer. Jamen for fanden da de vil få potensproblemer, for de har jo intet kendskab til den autentiske seksuelle kærlighed mellem mand og kvinde der går gennem åndedræt og øjne, og ikke har en dyt at gøre med den direkte pågående korporlige stimulation og manipulation.

Er det noget du ved noget om, skulle have erfaringer med, Hans eller er det noget du har læst om i en bog, eller blot noget din fantasi endnu engang har indbildt dig? Eller er det en drøm du ikke er vågnet op fra endnu.

Det er forhåbentligt ikke noget du underviser i? Jo det er det rent faktisk, men jeg er løbet tør for kursister. Hvor mange har du haft på sådan et hold? En enkelt deltager er det højeste. Fordelen for vedkommende er at det bliver et meget intensivt forløb.