Naturen i hovedet med hovedet i naturen.

Ja med hovedet i naturen genopretter vi vores natur i hovedet.

Amygdala bliver frydefuld glad, i ekstase, jubler over at verden er i farver og med stor vidde og udvidet horisont.

Og hippocampus vokser gennem vores geografiske orientering og faren rundt og gennem vores geografiske stedsans hukommelse, sans for steder i naturen hvor vi instinktivt føler os hjemme, fordi stedet er fyldt med magisk kraft gennem kropslighed, vores kropslige sanselige væren tilstede i verden, vores objektive ontologiske i verdens værens sanselige tilstedevær.

Der er steder i naturen der er så fyldt med magisk kraft som kun kan opfattes sanses gennem kroppen som et mikro makro vekselvirkende stort kosmisk samhørende legeme. Vores forbundethed, samhørighed, naturen og kosmos er hvor vi slår hipppocampus lejr, ja hippocampus er det neurobiologiske grundlag for begrebet paradis.

Det moderne menneskes hippocampus er fyldt med hjemlængsel, paradis længsel.

-0-0-0-0-

Fra Strandbums 2018 til løve i egen hule 2019, Strandløve?

Er nogen gået i Løvens hule?

-0-0-0-0-

Næseboer

jeg er flyttet
jeg er blevet næseboer

ja jeg har længe tænkt på at ville flytte til verden er i farver næseboernes land, mellem de to søer øjnene

den friske luft de dejlige vinde og ånde her,

det skønne vejr her, de skønne vejrtrækninger her

vejrtrækninger og åndedragning fyldt med frisk luft, liflig duft og sans

-0-0-0-0-

Vesterhavet hun er min elskerinde, jeg kropper hende og hun svarer igen og gir mig hendes ufattelige legeme, naturlegeme, at svømme nydende flydende rundt i. Hun optager mig, hun omslutter mig hundred procent, hun kærtegne og velsigne min pande, min syge overophedede hjerne, hovedet under vand, døbt og født påny, intet er bedre end mit ansigt i hendes skød, mit ansigt under vand med hende i kys og kærtegn. Hun er kvinden i mit liv, eneste erotiske element i mit liv, fuldstændige overgivelse og hengivelse, hvor jeg bliver mig selv fri og løs og erfarer en højere intensitet, kosmisk orgasme, end den jeg oppe på land går rundt og har med mig selv.

Bevægelsen væk fra mindfulness og ud i ren kropslighed, kropslig sanselighed, alle de suveræne spontane livsytringer her

mit liv som et hjertebankende dyr med store øjne i en verden af farver fyldt med vidde og horisont

et hjertebankende dyr, der "lunger -strejfer", haster og flygter, barfodsløber, i ekstatisk euforisk flow åndedræt gennem dybe vejrtrækninger, hiv suk og støn, forløsende kosmisk orgasme

min daglige gudstjeneste og bøn er hvor jeg som et hjertebankende dyr med store, verden er i farver, øjne, "lunger strejfer" barfodsløber i blue mind ved havet i ekstatisk euforisk flow åndedræt gennem dybe vejrtrækninger, hiv suk og støn, i en forløsende kosmisk ekstase.

Barfodsløb er min solitude dansende rite til melodien vesterhavets bølgeskvulp, her finder jeg endelig den smule takt og tone jeg har tilbage i livet i hurtige trit og skridt på god barfod med naturen.

Jeg barfodsløber mit liv. Ændrer mit liv gennem barfodsløb. Genopdager føddernes livlighed og sanselighed fra min glemte barndom, før jeg fik fodlænker på og ikke længere måtte træde ved siden af flokkens tradition, den store march, den brede vej.

Livet er et barfodsløb, livet er en barfodsdans, smid fodtøjet og få tæerne i sand og vand. Begynd forfra. Nye tæer, nye fødder, er også nyt liv. Når ens fødder bliver levende, sansende igen, sanselige livfulde igen, fortæller de en historie hele vejen op igennem kroppen via benene. Vores fødder og ben gemmer historien om vores barndom, vores nederlag og kampe her, før vi blev tøjlet og tøjret, før vi fik fodlænker på og skulle følge flokkens den brede vejs march og slagne gang her i livet. At opløse blokeret energi fra jorden (urkraft), fra jordforbindelsen vores, og op igennem stængerne, systemet, er en ny start. Mange sygdomme skyldes mangel på earthing, og alle skizofrene skizoide problemstillinger skyldes især dette forhold. Barfodsløb og gang er gratis zoneterapi under åben blå himmel med øjne i en verden er i farver som det er rask motion, koordination og balance i frisk luft samtidigt.

Intet er som en håndværker og en bonde der folder hænderne og beder sin bøn om aftenen efter dagens røgtning og jorddyrkning, og håndværks gerning, dette er kristendommens fromhedsliv i en nøddeskal, men en barfodsløber kan også bede og fantasere med sine virkelystne fødder om aftenen, spændt på næste dags skridt og tiltag og tilnærmelser, lette fjed, trin og dans, bevægelser og faren rundt og ud i verden. At skulle stå på egne fødder, så husk det er gåfødder, vandrefødder og løbefødder, før det er ståfødder, for nemlig skal verden erobres og opdages før vi har noget at kunne stå fast på. Mennesket er født i bevægelse, i virkelyst, i virkelystig væren til, mennesket er til i bevægelse, et bevægelseslysten dansende legende væsen, og benene og fødderne fortæller historien om vores fortid, om det er på dansende erotiske friefødder overfor det modsatte køn, som nomader strejfende omkring efter en skøn oase hvor det flyder med mælk og honning og ungmøer, kvinder, eller som jæger jagende, som sendebud og ellers dansende legende væsner.

Første historiefortællende danseoptrin ved bålet i vores arkaiske førhistoriske fortid var ren healing og helbredelse, earthing, grounding og jordforbindelse, for stammen. Det var ny energi og kraft, livskraft og vitalitet, HEALING POWER, nye symbolske ressourcer, der blev hentet ind i kulturen, kultursfæren, til samfundets individer og fællesskabet.

Vi burde alle blive Vesterhavs dansere og barfodsløber og gænger. Føddernes livgivende fortælling op igennem benene, op igennem systemet, især bækken og hoftesystemet, ville kunne helbrede alle det moderne menneskes underlivs problematikker, alle disse mande og kvinde specifikke kønsbestemte sygdomme i vores halebens jordcenter og vores sexuelle haracenter omkring navlen og ind og nedad. Mænd for helvede lad os vise kvinderne at vi igennem vores bare fødder har forbindelse til urkræfterne fra en ikke forgangen død og borte fortid, men fra en levende fortid, vores individuelle barndom, såvel som menneskehedens barndom, vores førhistoriske arkaiske fortid, hvor enhver bevægelse, løb som dans, var en fortælling om hvem vi var og hvor vi kommer fra. Det er så vigtigt at kunne forbinde sig til den vores levende arkaiske fortid vi bær rundt på fyldt med vitale healende urkræfter. De levende livgivende fødder er kongevejen til denne vores levende fortid, fyldt med vitale healende earthing urkræfter. Antropologisk psykoanalyse, fåg Hansi du gir den gas du gamle mand ved havet i Rødhus. Dette passer også med at du til novellepsykolog som dine venner titulerer dig, selv altid har tilføjet antropologisk eventyrfortæller. Iøvrigt forstår jeg ikke at dit forvirrede desorienterede alzheimer lille hoved kan rumme så mange dybe kloge tanker om dette og hint, hvad er det lige der sker når du sætter dig ved et tastatur?

Fødderne er opbrud, gennem disse formår vi at bryde op og erobre nyt terræn, nyt land og nyt dansegulv (men vi får nok ikke Klods Hans at opleve på de bonede gulve, så langt når du vel ikke i din udvikling i vores tid). Friefødder og eventyrfødder, hu hej hvor det går ud over stepperne og månelandskabet i Rødhus.

Mine fødder har råbt og skreget på frihed, derfor begyndte jeg at løbe og gå min vej, min egen vej, at stå fast på mine egne levefødder og løbefødder. Manden Hansemanden der løb sin egen vej her i livet. Meget dyr, megen frygt og angst, og almindeligvis for lidt ro og afstemt menneskelighed. Du utilpassede sky flygtige væsen, og at du skulle være nærværende og erotisk dejlig charmerende menneskelig varm og følsom i dobbeltsengen med en kvinde hvem skulle dog tro det ud fra den måde du kejtet ubehjælpsom fremtræder på og optræder blandt os andre mennesker. Vil du mene at du i visse situationer, fx intimt med en kvinde, vil kunne afklæde dig selv det kiksede anstrøg der er over dit liv når du optræder sammen med vi andre? Ja! Og som Jung sagde, vi er det modsatte af hvad vi gir os ud for, hvad vores persona optræden vidner om, ja endda dækker vores persona optræden over at vi til overmål beskytter og skjuler de stik modsatte karaktertræk og personlighedstræk for vore omgivelser. Altså lige så overfladisk sjofel kejtet uheldigt hjælpeløst jeg optræder lige så dyb empatisk nærværende følsom og selvhjulpen godt hvilende i mig selv et væsen er jeg. Ha ha Hansimandsi mors dængserøv, hvorfor disse selvpromoverende indslag overfor det modsatte køn. Vil du sige du stadig er interesseret i en HUN, et HUN DYR? Nej jeg er blot forfængelig. Du forfængelige forfængelige menneske du er.

Barnets barfodsløb og barfodsliv. Barnets jubel, latter, skrig og skrål, af lungernes fulde kraft, vil jeg opleve igen, langs stranden, op og ned af klitterne i svær balancekunst. I udkantsdanmark ud over hedeklitterne og ind i skoven vil jeg løbe dag og nat, sommer og vinter i regn og blæst. Stop mig ikke før jeg får hornene løbet af mig, og jeg igen kan finde ro og hvile i en kvindes favn. Jeg er for meget fordi jeg i alt for lang tid er brændt inde med for meget. Der brænder en ild i mit liv, ikke en stille flamme desværre. Fornuft har jeg aldrig kunnet med, mit liv er fyldt med ekstatisk fornuft, uro og store sjælskvaler. Jeg skændes altid med mig selv. Disse evindelige skænderier og interessekonflikter fra morgen til aften forsøger jeg at løbe min vej fra. Dette helvede. Som sygdomsramte forpinte Nietzsche jeg søger en forløsning, en lindring. Havde manden levet idag havde han kastet sig over ultraløb.

Mine fødder har talt.

Idag har jeg skrevet med mine fødder. Mine fødder og lange stænger gemmer på en historie. Godt fodarbejde Hans og så vil jeg se bort fra visse små fodfejl og der hvor du træder os andre over fødderne. Du begynder at få fod på virkeligheden min ven. Nu mangler vi så at du lykkes med at komme på god talefod med os andre, og måske med en kvinde? I tale er du som Paulus en klovn, hvorimod på skrift I begge udmærker jer meget bedre. Ham Paulus du elsker så højt, højst af alle levende væsner, måske du ligner ham i at du vrøvler når du taler men at I begge er bedre på skrift når I får tid til at formulere jer ordentligt om et emne. Ordblinde ekstatiker, med særlig go sans for trance og ekstase, for flow og magisk flow, for godt humør og ukuelig optimisme og entusiasme begge to. Begge ønsker I at ændre på filosofien, vores tænkning, så den kommer til at stå på livets side, så den bliver en kilde til ny livskraft, nyt liv og healing.

Jeg elsker Paulus, hos ham finder jeg mig selv, mit temperament, mit gemyt, humør humor og livsglæden, troen og optimismen og min entusiasme, min fanden i voldske frimodige frække i Gud væren.

Paulus er blevet far til mig i KRISTUS - det er Paulus der har iklædt mig KRISTUS - ÅNDEN - min entusiasme min optimisme min tro på tingene.

Paulus har opbygget min dopaminske ekstatiske begejstrings struktur på et neurobiologisk grundlag. Sådan er det at KRISTUS vinder skikkelse i mig, og virker stærkt i mig.

Ateist og naturvidenskabelig orienteret indtil jeg mødte Paulus da jeg var sidst i 30 -erne. Mit store problem dengang var at placere og implementere og becifre og beskrive mine utallige åbenbaringer og peak experiences, mystiske ekstatiske højdepunktsoplevelser, i mit liv. Var det sygeligt og et overgreb imod fornuften eller var det uvurderlige symbolske ressourcer af en anden verden til at forklare og oplyse og genskabe og genopfinde os selv konstant påny. Jeg opdagede det var af en anden eller tredje verden, det var hvad Karl Popper havde kategoriseret som verden 3. Og fra da af gik det stærkt for mig og jeg havde da også kun hovedrysten til overs for Dawkins religionskritik og meme teori i den sammenhæng. Dawkins skuffede mig, han og andre (Dennett, Hitchens og Sam Harris) burde kunne have gjort deres religionskritik bedre (tynd kop te) derfor er jeg aldrig faldet på røven for ateisterne, nyateisterne, og deres totale mangel kontinental europæisk filosofisk metafysisk dannelse, såvel som deres manglende forståelse for den kontinental europæiske mellemkrigstidens eksistentialisme som de ikke har været i nærheden af at forstå dybt. Ja den religiøse dybdedimension og vores SPIRITUALITET har de slet ikke overhovedet fat i, så jeg forstår ikke publikums applaus til disse fire når de bevæger sig udenfor deres faglige kompetencer områder og vil forsøge sig med en religionskritik. Nyateismen er så forfejlet, hvilket også naturen på dagsordenen i forbindelse klima og biodiversitet problemerne vil afsløre. Vi mennesker står i en ubrydelig samhørighed kosmos og naturen, og evolutionsbiologien anvendt på hjernen vores neurobiologiske funktionalitet og struktur, fortæller at intelligens og vores symbolske ressourcer gennem kulturel evolution dækker det vi forstår ved SPIRITUALITET - det religiøse. Vores fortid er nemlig levende fortid som vi om vi skal overleve må genopdage og lære at profitere af. Vores fortid kan vi ikke kaste af os som en byrde, vores fortid er en stor vital ressource vi må genopdage dersom vi vil overleve og komme i forbindelse naturen i det ydre som fylogenetisk vi har med os i det indre. Vi er blevet fremmede overfor naturen, men religiøst set har vi en forbindelse til naturen vi kan og må genopdage.

Hej folk

Virker det her link for jer?

I må gerne give mig en tilbagemelding om hvorvidt I kan se min Facebook opdatering med 30 billeder. Kan I se de 30 billeder fra mine første fire måneder som sommerhus ejer?

Spring teksten over og scroll til I når frem til de 30 billeder, 2 er dog videoklip.

link til HansKrist's facebook opdatering 30 billeder fra Rødhus

Min interesse, nysgerrighed, i det her, går på om I fx kan åbne, følge, det link og se min opdatering, fx de 30 billeder, selv om I måske ikke selv har en facebook profil.

At det link virker for mig, overrasker mig ikke, da jeg jo link'er til min egen facebook profil, men virker det også for jer?

Venlig hilsen Hans-Kristian Hindkjær

Hej HansKrist

Jeg er ikke på facebook og har prøvet at klikke på dit link. Her kan jeg læse teksten, men når jeg klikker på billederne sker der ikke meget. Den står bare og siger indlæser. Nu lader jeg den lige stå et stykke tid og ser om der er noget som dukker op...nej...den indlæser stadigvæk, så måske skal man være på facebook?

Namaste

Over 50 years ago, Abraham Maslow talked about the importance of "peak experiences", which he described as "rare, exciting, oceanic, deeply moving, exhilarating, elevating experiences that generated an advanced form of perceiving reality, and are even mystic and magical in their effects..." While people often talk about the euphoria of peak experiences, Maslow often pointed out how overcoming intense challenges and setbacks can be a key trigger for a peak experience.
Similarly, in his 2018 book "The Other Side of Happiness: Embracing a More Fearless Approach to Living", Bastian argues that suffering and sadness are actually a necessary ingredients for happiness. He notes that "the most thrilling moments in our lives are often balanced on a knife edge between pleasure and pain... Our addiction to positivity and the pursuit of pleasure is actually making us miserable... without some pain, we have no real way to achieve and appreciate the kind of happiness that is true and transcendent." Yale psychologist Paul Bloom has also been making sense of the "pleasures of suffering."

These findings also have implications for the mindfulness craze, and provide a much-needed counterpoint to the the current trend of viewing calm and tranquil experiences as most conducive to a life well lived. To be sure, mindfulness, meditation, and cultivating inner calm can be beneficial for reducing anxiety, improving depression, and helping us cope with pain.
However, the intensity of peak experiences may be more likely to define who we are. At the end of our lives, will we look back and remember most poignantly all of the calm and tranquil meditation sessions we had, or will we remember the moments that plumbed the depths of our emotional life, that made us feel most alive?

Emotionally Extreme Experiences