Mit skelet gnægger nu altid hyggeligt, når der læses højt fra Benny Andersen, ingen syrekys dér, nærmere er det som en forårsdrøm på snepuder, ingen brud - på andet end etiketten...

Det oprørske skelet

På en måde forstår jeg godt mit skelet
Når jeg ligger og tar solbad får det aldrig lov
til at komme lidt ud i solen
det må føles ydmygende
formynderisk
det eneste der kan se sit snit
til at stikke frem
er de par tænder jeg har tilbage
og mine korte negle
ellers anes det kun som buler
knoer og knyster under huden
plus et par enkelte knæskaller
resten er henvist til et liv på skyggesiden
og mens jeg ligger der og langsomt tørrer ind
fornemmer jeg min benrads fosforescerende harme:
Bliv endelig liggende
skeletundertrykker
gamle ribbensfascist
hvirvelsimperialist
bliv liggende eller bedre
rådn snarest op
så jeg kan befri mig for dig
og realisere alle skeletters retmæssige drøm
at danse lettet hen over engen
med le i hånd og smil om tand
og tomme øjenhuler
åh omsider at være i stand til
at rasle med hele sin stolte benrad
befriet for dine slappe deller
sentimentale indvolde
blødsødne hjerne
åh omsider at være i stand til
uhindret at kunne skræmme sig frem
vil du i verden frem
så skræm
åh omsider at være istand til
at glæde sig over de små børns skrig
at klapre mod månen
klirre mod solen
måske vil min ringlende sejrsfærd
kulminere på Kongens Nytorv
på det Kongelige Teater
en rolle i en Flint-ballet
eller hvad med en tid at stå model
for en ung og succesrig morbid maler
i betragtning af hvad jeg ellers
har måttet stå model til fra din side
så bliv endelig liggende
gamle knogleracist
nu er min tid kommet
slip skeletterne løs
det er vår

Så farer jeg op med et sæt
styrter frem
børster som rasende
hvad jeg nu har at børste af tænder

Jeg føler med min livstidsfange
ville ønske jeg kunne gøre noget
men er for fej og ømfindtlig til ligefrem
at arrangere et åbent skinnebensbrud
så det ku få et lille glemt af verden udenfor
men det vil vare længe før
jeg klipper mine negle

*

Trængt op i en krog

Fra nu af
nul halløj i privatsfæren
aflys rødvin
udsæt højreb indtil videre
lad isvand komme til sin ret
biksemad og tørt brød
så længe hver anden i verden sulter
så længe apartheid frådser
læg idylen på hylden
hyggen i frostboksen
så længe Sovjet står i Afghanistan
så længe USA står i Mellemamerika
så længe Mellemøsten står i Mellemøsten
så længe det står på
må der ikke stås af
fra nu af
så længe tortur censur
færdig med small-talk og store ord
skånselsløst færdig
med gensidig smiger
og uafsluttede sætninger
gør peberkværnen med punktummer klar
kom godt med salt på lumre lagner
ny nøgternhed må til
så længe raketter slår rod
og mini-U-både minerer
Selv om vi er små
omend kun i den store sammenhæng
skal man ikke kunne finde os
i færd med at finde os i alt
ikke før stormagter holder op med
at kaste folkeslag i hinandens arme
ikke før de sorte og de hvide
ikke før de røde og de grønne
ikke før man kan se en ærlig solnedgang
uden at rødme
ikke før man kan åbne avisen
med oprejst pande
ikke før man kan tage hænderne op af skødet
i gode venners selskab
over en god rødvin
lidt uskyldigt lam
med duft af hvidløg
uden at ligge søvnløs bagefter
trængt op i en mundvig

Ikke før

Med andre ord
aldrig

Eller skal vi sige
førstkommende lørdag?

- Benny Andersen.

mvh
Simon

Et kærligt genhør, som altid finder ind i varmen hos mig ... :))

http://www.radio24syv.dk/programmer/spoerge-joergen/15548945/ingen-e-sport-til-mig/

Aftenstemninger
RoseMarie

Hej Simon

Leth er er for mig et virkelig kærkomment indblik i jegudsigt til selvindsigt. Her bliver jeg taget ved hånden på vejen igennem den sidste del af vinterdelen ... og her i glimt og på vej videre.

http://www.radio24syv.dk/programmer/spoerge-joergen/15481613/delco-generator-og-darlig-sovn/

Næsten Leth at gå videre med
RoseMarie

Hej RM..

Takke og kvitterer med lidt fra hende du ved nok, hende der får solen til at glimte i øjnene dine...;)

Hviskende græsfødder

Hviskende græsfødder
lister sig gennem os,
granfingre rører ved hinanden
når stierne mødes,
sejg svedende harpiks
klæber os sammen,
sommerbegærlige spætter
hakker i hårdføre
frøgemmehjerter.

*

Forstening

Henne på bordet
ligger mine hænder
Nede på gulvet
står mine fødder
Ude
langt ude et sted
ser jeg ikke
hvad du ser
med mine øjne

*

Hvis jeg står
alene i sneen
blir det klart
at jeg er et ur

hvordan skulle evighed
ellers finde rundt

- Inger Christensen

mvh & nysselig weekend
Simon
P.s.: Spørgejørgen havde sikkert tabt pusten hvis nogen havde sagt ham, at hans stillestående rødder drønede rundt om solen med hele 30 km/sek, alt imens munden gik som en blæsebælg...;)

Hej Simon

Ja, fru Christensen kan få solen til at skinne ... også på en gråvejrsdag :))
Lidt mere sollys her ...


Ansigtets sol

Så du
så du havet
så du solen
så du solen stige
op gennem havet
så du skyerne
føje sig for den
så du ansigterne
vendte sig og
så den

***

Og langt tilbage, længere
end dagene og nætterne og længere
end et enkelt ords erfaring
og længere endnu, helt ind
til et billede af en anden end dig selv
rejser sig et digt
så smukt at du
taler til det.

***

Efter syv dages mørke, kommer syv dages lys.
Men som del af et tidsmaleri ligner dette lys
en, i et hjørne, omvendt himmel
og en, i et andet, jord.

Nederst, synes det, vokser noget i sin skygge:
Giv mig det, hvad det end er,
at jeg kan gå, videre, gå og gå og ane
mine levende råd undervejs.

***

En indsigt melder sig på vejen.
Og det næste bliver et særligt ritual kaldet digt.
I sig selv er det intet, og ved det, og kan ikke stå alene
med sin skønhed og ved også dét.

Niels Frank


En god søndag til dig
RoseMarie