Hej Simon

Med et rask hovedspring har jeg, med lidt tilløb fra dig :)) kastet mig ud fra de færøske klipper og ned i et bølgeskummende ocean. Så nu dykker jeg ned i Heinesen og andre af hans frænder og landsmænd i både alvor og latter.

HOPSA ... O' grib mig da, AtlanterhaW :))


Fra "Hymne og Harmsang" 1961

Hymnus Amoris
Anna Magdalena og Johann Sebastian Bach piæ memoriæ


FANTASIA

"Om tusinde år,
ja om millioner af år
skal jeg fortælle dig:
Ved du hvor du er?
Du er i mit hjerte."

FUGA

"Ja!" vil jeg svare dig glad
fra de tidløse himmelegne hvor jeg vanker:
"Jeg er i dit hjerte,
og hvor er jeg lykkelig!

"Jeg er saltet i dit blod,
den urgamle smag af havet du kom af.

"Jeg er det evige tidevand
af nat og dag i dine øjne
som lyset skabte
og som genskabte lyset
og gav det indhold.

"Jeg er labyrinten i dit øre,
ambolten og hammeren
som finhamrer verdens råstof af lyd
og skænker det mening.

"Jeg er luftningen
der går i dine lungers kroner,
ilten og kulsyren
som de evigt udveksler
med jordens hjemlige grønhed.

"Jeg er fugten i din mund,
smagsløgene på din tunge,
saltsyren i din maves kolbe,
kraften i dine indvolde
der uddrager essensen af jordens kerne
og mætter livscellernes myriader
i dit legeme.

"Jeg er tilblivelsens dybe mysterium
i dit indre
i hvis mørke månen
uset tændes og slukkes.
Jeg er den unge ensomme frugt
på din livmoders ældgamle verdenstræ
og jeg er mælkens kildespring
i dine bryster.

"Jeg er kalken i dine knogler,
smidigheden i dine sener og ledemod,
hornet i dit hår og i dine negle.
Og jeg er den fyrige vellugt
af din huds porer.

"Jeg er hæftigheden
i dine arteriers bjergfloder
og sagtmodigheden
i dine veners blå delta.
Jeg er den hvidnende energi
i dine nervers lynforgreninger,
ja, jeg er livets elektriske ladning
i din sjæl.

"Jeg er de frygtløse tænder i dit smil
når du er glad.
Jeg er ømhedens hemmelige sødme i din sorg.
Jeg er ildhvirvlen i din angst,
og min rasende kærlighed
skal brænde din smerte til aske!"


Herlige ord og en herlig tilgang til det levende og levede liv ...


Med en snudehulkende (og tyvstjålet) hilsen :))
RoseMarie

Morn' til hulkesnuden...

Det er med hørlig fornøjelse man hopper rundt i hans fortællinger, og efter et bad i Jan Karons Barbara Cartland-agtige A light in the window (ja jeg måtte sgu' ha' fortsættelsen) trænger man ligefrem til at få pustet ud i krogene under en rigtig Heinesensk stormnat i Thorshavn med flagrende gevandter og de livligste tagrygge om ørerne - Don Kierkegaard ville utvivlsomt ha' kaldt hans hudnære fortællinger for et virkeligt menneskebad. Og forresten afventer man hvert øjeblik Morten Nielsens spanske diva gløde jazzet op i hjertekammeret, når man suger linjer som disse i sig:

Jeg er ømhedens hemmelige sødme i din sorg.
Jeg er ildhvirvlen i din angst...

Ja han er god, rigtig god - så det var da et taksomt morgenkaffemøde på debadutten her...;)

Bedste morgenhilsner - husk nu røjserne, for det pisker heinesensk ned i almuerummet! ;)
Simon

P.s.:

Regnskyl udeblev, men mon ikke vinden stadig rusker om salte hårtotte i røjsere på udkig efter rav langs vestkysten, en herlig syssel...

Apropos Holberg:

Vinstokken

Af vinens kult blev dramatikken til.
Der er et slægtsskab mellem fest og spil.
Af Dionysosfestens muntre billed
steg skuespillet.

Den danske skueplads fornægter ikke
sin ædle herkomst blandt de ædle drikke.
En vinstok, spiret mellem byens stene
bar Holbergs scene.

Vort folks teater faldt ej langt fra stammen.
Her rejste atter Bacchi brødre rammen,
da denne skueplads, af gadestøvet,
steg vinomløvet.

- Piet Hein

I al fald sad vi igår nogle stykker, vinomsuste omkring en pejs, i læ for vinden, der lavede rav iden udeomkring..;)

mvh
Simon

Lidt fra digteren, billedlampen som stadig stiller skarpt...

Nattens historie

I løbet af deres generationer
rejste meneskene natten.
I begyndelsen var blindhed og søvn
og torne som sårede den nøgne fod
og frygt for ulvene.
Vi vil aldrig få at vide hvem der smedede ordet
for det skyggeinterval
som adskiller de to skumringer;
vi vil aldrig få at vide i hvilket århundrede
rummet og stjernerne fik deres tegn.
Andre frembragte myten.
De gjorde den til moder for de stille parcer
som væver skæbnen
og de ofrede sorte får
og hanen som varsler at den er forbi.
Kaldæerne gav den tolv huse;
uendelige verdner, Søjlegangen.
Latinske heksametre og Pascals forfærdelse
gav den form.
Luis de Léon så i den fædrelandet
til sin rædselsslagne sjæl.
Nu føler vi at den er uudtømmelig
som en gammel vin
og ingen kan betragte den uden svimlen
og tiden har ladet den med evighed.

Og at tænke at den ikke skulle findes
uden disse skrøbelige instrumenter, vore øjne.

*

Things that might have been

Jeg tænker på de ting som kunne have været og
ikke blev.
Den afhandling om saksisk mytologi som Beda
ikke skrev.
Det ufattelige værk som Dante måske fik lov at
skimte
da det sidste vers af Komedien var rettet til.
Historien uden korsets aften og skarntydens
aften.
Historien uden Helenas ansigt.
Manden uden øjne som har vist os månen.
Sydstaternes sejr efter de tre dage i Gettysburg.
Kærligheden som vi ikke delte.
Det vidstrakte rige vikingerne ikke ønskede at
grundlægge.
Verden uden hjulet eller uden rosen.
John Donnes dom over Shakespeare.
Enhjørningens andet horn.
Irlands fabelfugl som er to steder på samme tid.
Den søn jeg ikke fik.

- Borges.

mvh
Simon

Obs!
Her en morsom skive i anledning af weekenden - at der ingen ben sku' være iden, ville rent dansemæssigt nok være for meget sagt, tanti saluti to them...
https://www.youtube.com/watch?v=yKNYOh8iK6g

mvh
Simon
Ups: er benene er oppe og hovedet ned, ka' man så istedet nyde denne: https://www.youtube.com/watch?v=v_BkmhQKiqY