1
registreret
(1 usynlig),
797
gæster og
137
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#19416 - 04/07/2015 21:48
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej til dig i bølger af hede ... Hot er det, ja. Overophedningen er nær , og det er jo næsten på kogepunktet af en menneskekrops normale temperaturer det her Jeg er lige nu og her næsten tilbøjelig til at overgi' mig til en slags regndans ... sådan som en påkaldelse af noget rent menneskeligt fra oven :))) ODE TIL REGNEN
Fordi dens nervøse skråskrift iler hen over lyntogets ruder og fordi dens halvgennemsigtige slør svajer foran højhusets lodrette lyshav fordi den græder på mine vegne over dét jeg alligevel ikke kan glemme og fordi den prikker sit efterårshaiku på forruden selvom det straks viskes ud fordi det er en velsignelse at falde i søvn til dens silende sang og eventyrligt at vågne i mørket når den tordner mod bilernes tage fordi den forbinder himlen og jorden i et hemmelighedsfuldt sakramente og fordi den smukkeste kvinde bliver smukkere når den driver gennem det lange hår
fordi man har lov til at være i fred indtil dens store musik stilner af
og fordi dens flydende lys på den sorte asfalt er negativet til dette digt:
Derfor elsker jeg regnen.
skriver Søren Ulrik Thomsen ... og lige sådan glæder jeg mig også til torden-, lyn- og regnvejret, som vejrudsigten tilsiger os i det kommende døgn :))))))))) Come rain or come shine, synger hun, Monica Zetterlund med Bill Evans i baggrunden ... og her lyder den så i en noget tidligere version med med Billie Holiday https://www.youtube.com/watch?v=ygczl3nBrU8... og jeg vil nyde at danse til disse toner i regnen, når den falder ned over os :)) Varme hilsner fra RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19420 - 07/07/2015 01:37
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Ohøj dansende RM..
Ak ja, DMI’s ”regnmagere” har vist fået solstik, så megen regn kom der nu heller ik’, men derfor ka man jo godt ta’ sig en dans mellem solstrålerne. Men nu blev det altså omsider sommer i lille Dannevang og dagen er nu forbi, man får lyst til at la’ Zetterlund sjunge solen ned – ka godt lide Oden.. ;) I det folkelige gennembruds lyrikere finder man bl.a. Thøger Larsen:
Du danske sommer jeg elsker dig skønt du så ofte har sveget mig; du er i sindet jo lunefuld dog hjertet inderst er pure guld! Mer, mer, mer jeg dog dig elsker, hver gang du ler.
Men det ér voldsomt med ét at få sparket bølger af hede ret op i ansigtet, modsat langsomt at vænnes til varmen, så naturligvis tipper man. I det mindste sku’ børnene ikke sidde og stege bag betonvægge til ”oldævl”, der nu om stunder ikke findes i nogen skole! Men så er det jo godt jeg ka’ tilbyde en olded’ strofe, kendt fra Dantes ’Aftenbønnen’ (i ottende sang af Purgatorio) og Ingemanns ’I fjerne Kirketaarne hist alt Aftenklokkerne ringer’ – sær, smuk og hevet ret ud af Vilh. Andersens Horats - i virkeligheden tænkte jeg på ’Ole sad på en knold og sang’, men den har vi jo haft i trådens ungdom…;)
Kvældsklokken klager: Dagen er forbi. Fra Græs skraar Hjorden hjem med sindigt Brum. Plovmanden træder træt tunge sti, til mig og Mulmet levnes Verdens Rum.
Nu falmer for mit Syn Landskabets Glans, en stille Højtid gennem Luften gaar; kun Billen snurrer lydt i Cirkeldans, og fjernt en Bjelde dysser Foldens Faar.
Og Uglens Hvin fra Vedbend-Taarnet der, som hujer imod Maanen sit Hal-lo! naar nogen træder hendes Bur for nær og krænker Ensomhedens Fortidsbo.
Bag busket Elm og Taksens Sørgetræ, hvor Mulden er i grønne Tuer sat, der sover i den trange Celles Læ de gamle Landsbymænd den lange Nat.
Der skal ej knitre Arneblus for dem og Kvinden sysle travlt hver Aftensstund, og ingen Børn skal pludre: far kom hjem! og kravle op og nappes om hans Mund.
Tit deres Le gav Fyld til Høstens Læs, og Furen brød Stubmarkens stride Lag; hvor Lystigt drev de deres Stald paa Græs, hvor bugned Skoven for de drøje Drag! –
Højhedens Optog og Herolders Skrig og alt, om Skønhed, alt, som Rigdom gav, forventer Timen, uafvendelig, og Ærens Veje fører til en Grav. I Stolte! giv ej Skylden til dem selv, om Mindets Kirke aldrig gav dem Hus, om ej det lange Skibs Mæanderhvælv har sunget deres Lov til Orgelbrus. –
Maaske der gemmes i en uset Grav et Hjerte, en Gang fyldt med himmelsk Ild, Hænder, som kunde svunget Rigets Stav, stemt Lyrens Strenge til ekstatisk Hil!
Fuld mangen Perle og af renest Skær er skjult i Havets aldrig maalte Skød, fuld mangen Blomst maa blomstre uset her og sprede i den øde Luft sin Glød.
Håber du nyder den lune sommer, nu heden har lagt sig lidt, RM, du ka’ jo nynne med på dén her:
Hvem sidder der bag skærmen med klude om sin hånd med læderklap for øjet og om sin sko et bånd, det er såmænd Jens vejmand der af sin sure nød med hamren må forvandle de hårde sten til brød.
Lidt mere bulder og regn ville såmænd stadig ikke være værst, sagt med solglad stemme og brun næsetip – forøvrigt glæder det mig, at det græske folk omsider vender EU-bureaukraters nedladenhed ryggen, nu det danske folk for længst har solgt deres stolthed til bankvæsnet og igen må nøjes med en ”statsminister” der ikke blev valgt…;)
mvh Simon
Redigeret af Simon (07/07/2015 01:43)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19427 - 09/07/2015 13:37
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Ohøjsa RM..
Her lidt til dine haveøjne, serveret af Paul la Cour fra digtsamlingen Levende Vande (1946). Selv om mange nok vil savne solens varme stråler på deres strandnumser, er der jo noget helt skeløjet dejligt over haven våd af regn, og vil æde to slyngplanter på, at haver aldrig får svært ved at vælge mellem bagende sol og drikkeregn – ja hvordan var nu sangen med de faldende regndråber…;)
Havens Morgen
Graa Dugg er Haven, drivende, som dugget op af Undergrunden med sit Taageflor. Solens Løvehoved luder over Græsset, hvor den slikker Duggen som en Dyremor.
Fuglehjertet vaagner som et Vand, den store Stilhed tørstigt hæver i den sprøde Stund, og imens han tømmer sine Hænders Bæger, glitrer Sangens Vellyd om den tavses Mund.
* Det her, er jeg helt fortabt i!
Suite
Sove med Maanen i det ene Øje og Solen i det andet En Kærlighed i Munden en smuk Fugl i Haaret Smykket som Markerne Skovene Vejene og Havet Skøn og smykket som Verdens Omkreds
Flygt ud igennem Landskabet Mellem Røgens Grene og alle Vindens Frugter Fødder af Sten som er klædt i Sand Grebet om Livet af alle Flodens Muskler Og den sidste Bekymring paa et forvandlet Ansigt.
*
Fortsat god sommerregn, og pssst til alle, våde som tørre: der er Søren Ryge i aften!
mvh Simon
Redigeret af Simon (09/07/2015 13:45)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|