Hej Treram..

"du burde faktisk istedet blive sat endnu lavere i skat idet du jo ikke belaster sygehusvæsen mm, når du bor i udlandet, svenskere og nordmænd kan bo udenfor EU uden at de skal betale mere i skat".

- Forstås. Jeg ku selv gennemskue forholdet mellem skat og forbruger da jeg boede i Norge, det forhold ændrede sig radikalt i Danmark.
Hvad eksotiske rejsemål angår, ligger dette meget i det beskrivende, fx. er der forskel på refleksioner over det at bo og det at være turist ved et (u)tilfælde, efterdi oplevelsers kvalifikation.
Jeg mangler stadig lyden af fossen nedenfor vores soveværelsesvindue, som behagede selv håret, smagen af vandet og synet af bjerge rundt øerne; alene dette ka’ jeg lige smutte op for at mætte i genkaldelse, bare gå ture med de gamle venner og spise rekeomelet over en solo ;)
Jeg tror vore politikere er ved at ødelægge Danmark på sigt, og når det sker, da vil de selv bare flygte og fralægge sig ethvert ansvar, som altid før. Det er, hvad de har haft at tilbyde vore børnebørn - og det harmer mig.

Nå, men det er meget fortællingerne der interesserer mig. Det er lidt interessant, hvordan vi beskriver og genkalder os det oplevede, og hvad det betød for os på et givent tidspunkt, hvis du forstår. Jeg tog fx i hytte med to venner i weekender fri fra arbejde, en sjov leg vi havde var, at forklare hinanden oplevelser af indtryk fx. fiskeri på søen m.m. fra de uens vinkler, se de uensartede indtryk fra nøjagtig samme oplevelsesrum. Nye indtryk vælter gerne nedover os og fortællinger stråler, hvor faste indb. i habitatet ikke ser skoven for bare træer osv.osv.
Der sker noget med os, ja med sproget som værktøj, menneskesynet og verdensbilledet, når vi tilføres nye oplevelser og mærkes af hverdagslivet på lige fod med fastboende, som netop du selv har oplevet det. Forskellen på rejsende og turister ka’ byde på uensartede forklaringer, her betyder tiden vældig meget. Intet sted føler man sig mere som turist end i Frankrigs store byer, ja New York, Beijing m.f. må gøre én ufattelig lille og ubetydelig, så enorme byer tar simpelthen et liv at ”erobre”, eller kræver netop sine hverdage.

Jeg synes da det var synd du ikke fik din drøm opfyldt mht. dagliglivet i Thailand sammen med viven, måske din viv så omvendt har tilegnet sig dit og dat til livsforbruget, og det er godt nok. Jeg er ukendt med den asiatiske verdens indtryk, har kun andres, men ser noget i øjnene på de der fortæller om deres liv på den kant af kloden, som slet ikke er uspændende, nærmest harmonisk – ikke dårligt ;)

mvh
Simon

Hver gang jeg vender tilbage fra en rejse til et uland eller fra et besøg i en væsensforskellig kultur, og jeg oplever den hjemlige debat, får jeg en voldsom lyst til at råbe; Hvad fanden har I gang i? Tror I, at I er verdens navle? Men kan man dybest set bebrejde mennesker, at de er snæversynede og at deres interesser ikke rækker ud over deres egen andegårdstilværelse?

Det kan man vel ikke, for man kan jo ikke forpligte mennesker ud over deres evner, og hos mange rækker evnerne altså ikke til at se verden i en større sammenhæng. Deres personlige forhold fylder hele deres interessesfære, og resten af verden bliver blot et fantasibillede, baseret på hvad de tror om den, og fantasier har jo sjældent relation til virkelighedens verden.

Mine følelser er fremragende beskrevet af Antoine de Saint-Exupery i hans bog "Den lille Prins", som giver alverdens filosoffer og teologer baghjul i menneskeforståelse. Den lille prins rejser fra asteroide til asteroide, som hver har en enkelt beboer, der lever i den tro, at hvad der gælder i hans verden, gælder i hele universet. Hans forsøg på at åbne deres øjne for virkeligheden preller fuldstændigt af på dem. De vil ikke vide noget om verden udenfor deres asteroide, og den lille prins må hovedrystende rejse videre i sin søgen efter en bedre forståelse af verden.

Mennesker, der kender og elsker denne bog, vil forstå min manglende lyst til at lytte til snæversynede kævlerier, selvoptagede pralerier, goldt ordkløveri, moralsk indignation og den fjendtlighed man møder, når man som den lille prins stiller kritiske spørgsmål til menneskers fantasi om verdens beskaffenhed.

De selvoptagede vil ikke forstå en brik af, hvad jeg taler om.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Kære Ole.
Jeg oplever det du her taler om næsten hver dag, mennesker fra Østen og måske især Thailand, er kun interesserede i hvad der foregår i Thailand, hvad der sker i resten af verden, følger de slet ikke med i.
Dette gælder endda også Thaier der bor og har boet i udlandet i mange år, min viv er et slående eksempel, hun ser meget Thai tv og fortæller mig om små begivenheder, folk der bliver slået ihjel på mystiske måder, bliver kørt over, om tyverier af både det ene og andet, nogen gange har jeg også lyst til at råbe; der sker også ting udenfor Thailand , globaliseringen er ikke slået igennem i mange lande, de tror de er alene i verden og bekymrer sig kun for deres eget lille land.
Jeg forklarer hende at hun også må interessere sig for hvad der sker omkring os her, for at kunne følge med i hverdagen.
Geografi er et totalt ukendt emne for thaier, for år tilbage spurgte hun om USA lå i nærheden af Danmark, et gennemgående kendt træk hos thaier, de aner intet om hvor hvad ligger, tager jeg så det store Gyldendals atlas frem for at vise hende det, kan hun slet ikke finde ud af det, jeg har tit spurgt thai politi om vej og tog mit vejkort frem, mange har ikke set et sådant før og så er du lige vidt.
Men forhåbentlig fik du mere ud af din netop afsluttede rejse end dette.

Kære treram.

Ja, jeg fik meget ud af min indiensrejse, som denne gang gik til Calangute i Goa, Indiens mindste stat og et af de mere velbjergede områder, der som en af de tidligere portugisiske kolonier (Kerala er den anden) overvejende er kristent. Egentlig er det pudsigt og et tegn på den almindelige uvidenhed, at mange tror at buddhisme er en indisk religion fordi Siddhartha Gautama var en indisk prins. Faktisk er kun 0,8% af Indiens 1,2 milliarder mennesker buddhister, og der er 3-4 gange så mange kristne.

En af mine mere pudsige oplevelser var, at jeg for første gang i mit liv er blevet bedt om, at lægge min hånd på hovedet af andre mennesker og velsigne dem, og jeg fik da velsignet en busfuld af indiske mænd, der var på pilgrimsrejse. Som tak trykkede de panden mod mit håndled i ærbødighed. Hvad der har fået dem til at betragte mig som en hellig mand med "velsignelsesret" står hen i det uvisse, men det har nok noget at gøre med mit venlige udseende og hvide hår og skæg.

Vores besøg faldt sammen med først studenternes 3 dages afslutningsfest og derefter en 5 dages hindufestival, der tiltrak pilgrimme fra hele Indien. Alle byens gader var et kaos af biler, scootere og motorcykler, så de var livsfarlige at bevæge sig på, da fortove er en sjældenhed i de gamle bydele. Heldigvis er taxier billige. På længere ture er taksten 1,30 kr./km og 1,65 kr./timen for ventetid. Man kan faktisk blive kørt rundt en hel dag i en taxi med aircondition for under 100 kr. hvis man da ikke foretrækker at leje en scooter for 20 kr. om dagen.

Men forskellen på rige, middelklasse og fattige er meget stor. Det vrimler med tiggere, fra forkrøblede invalider med misdannede ben, der trækker sig frem gennem støvet på hænderne, gamle radmagre og tandløse kvinder, som dårligt kan stå på benene, til sundt udseende mødre med velnærede børn på armene, der græder af sult, siger de. Det skal man nu ikke tage for pålydende. De græder fordi mødrene kniber dem hårdt, hver gang en turist er i nærheden.

Calangute er et populært turistmål, også for indere og især for nyrige russere, der opfører sig som et herrefolk og drikker litervis af vodka. Til en pris på 35 kr flasken kan det vel heller ikke ruinere dem. Selv hjembragte jeg en flaske velsmagende lokal rom og en cashewnød-likør. Området er kendt for sin cashewnød produktion, og jeg købte et kilo for godt 30 kr. Blended kan de give sovs en pragtfuld smag.

Et af formålene med min rejse var at undersøge behovet for hjælpearbejde og mulighederne for kulturel kontakt mellem danske og indiske børn og unge. Jeg fandt frem til et børnehjem og en skole, der drives af frivillige bidrag indsamlet af en munkeorden, og fik nogle gode kontakter til headmasteren og børnehjemmets direktør. Jeg arbejder nu på at skaffe dem en dansk eller svensk venskabsskole. Fremtidens generationer har brug for at forstå de enorme forskelle, der er på rige og fattige lande, hvis de skal have mulighed for at skabe det globale samfund, som alle taler om, men få gør noget ved.

Når jeg får tid til at ordne mit billedmateriale, vil jeg bringe noget af det i galleriet.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hvor er menneskenes livsvilkår på kloden dog forskellige:

Fra min hverdag kommer følgende lille oplevelse, jeg har haft i dag:

Et familiemedlem er netop kommet hjem fra Afrika, hvor han har været udsendt for at studere, hvordan hjælpearbejdet til et fattigt land virker. Han ringer og fortæller om sine oplevelser og nævner bl.a. som noget, der har gjort et stort indtryk på ham den mangel på ligeberettigelse mellem kønnene, som har sprunget ham i øjnene. ...

Bl.a. så han en lille ca. 4-årig pige meget tidligt om morgenen gå i gang med at vaske tøj. ...

Jeg kommer så til at tænke på, at jeg netop havde været i Fakta, hvor jeg ledte forgæves efter skurepulver. ...

Da jeg ikke kunne finde det, spurgte jeg en ung kvindelig ansat om, hvor det mon var?

Hun så desorienteret ud og sagde, at hun ikke vidste, hvad skurepulver var for noget! ...

Det kan du da ikke mene, sagde jeg, hvordan gør du så toilet og badekumme rent? ...

Jeg fik et strålende smil tilbage, og hun svarede: "Det gør jeg slet ikke, for det gør min far!"

To forskellige verdener - egentlig ganske godt illustreret - som gav mig grundlag for eftertanke. ...



m.v.h.
Zenia