0
registrerede
818
gæster og
182
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#14331 - 15/12/2012 20:21
Re: Ægte tilgivelse
[Re: Anonym]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Lad ikke hyklerne Thomas/Harly belære dig, Zenia. Jesus satte ingen betingelser for tilgivelse, da han hang på korset. Det er kun noget som små skinhellige dommedagsprofeter kræver, fordi de mangler troen selv. Kærlighed og tilgivelse har du fattet langt bedre end dem. Mvh Ole Bjørn :o)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#14332 - 15/12/2012 20:43
Re: Ægte tilgivelse
[Re: ole bjørn]
|
godt igang
|
Registeret: 30/06/2008
Indlæg: 64
Sted: København, Amager.
|
|
Faktisk, så har jeg ombestemt mig, og har valgt at slette det indlæg du henviser til, for jeg tror ikke at jeg kan nå Zenias hjerte alligevel, på nuværende tidspunkt. Og det samme gør sig desværre også gældende for dig - så længe du indstiller dig sådan som du gør, er der ikke meget håb for din forbedring som menneske, men jeg udelukker ikke muligheden i fremtiden. Kan du ha' en rigtig fin Jule-måned og komme godt ind i det nye år, Ole Bjørn.
_________________________
Med velment hilsen, Harly. Ægte kærlighed er givende, ikke krævende; aktiv, ikke passiv.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#14335 - 16/12/2012 00:15
Re: Ægte tilgivelse
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Du kommer for let om ved teodicé-spørgsmålet, synes jeg.
Jeg stillede spørgsmålet:
Kan vi forsone os med jordskælv, tsunamier, pestbakterier, sult o.m.a.? og jeg søgte at besvare det med et tillægsspørgsmål:
Er det en forkælet indstilling til tilværelsen at tro, at verden er til for at behage os mennesker? Men tilbage står jo det spørgsmål, der kaldes teodicé-spørgsmålet (klik) - et lidt underligt ord, som er forklaret her (klik): Er Gud uretfærdig? (kunne man måske forenkle det til).
Jeg har selv haft det tæt inde på livet: En meget nær slægtning, mor til to små børn, havde fået konstateret nogle "ikke godartede celler" i nogle svulster i skjoldbruskkirtlen, og da jeg sad i en ortodoks kirke i et kloster, hvor folk kommer fra hele verden med deres angst, sorg og bekymringer, kom spørgsmålet: Kan jeg elske Gud (eller hvad man nu vil sige i stedet for "Gud"), hvis moderen dør af kræft fra sine to små børn? Så begyndte det at regne i den smukke kirke, mens jeg var foran en kæmpestor sølvskinnende ikón af ærkeenglen Mikael (Herskeren over liv og død - Apollons efterfølger - ikke blot "Manden med leen"). Det var jo ikke regn, men mine tårer, fandt jeg bagefter ud af, og hvordan det lykkedes mig i den dybeste fortvivlelse at "bøje mig for skæbnen", det ved jeg stadig ikke. "Din vilje ske" - det er ikke altid lige let.
Moderen blev rask, så der var hun (og jeg) heldige. Men hver dag rundt om på kloden er der mennesker, der må bøje sig for en grum skæbne. Guds (skæbnens) retfærdighed? Er der kvalitet i lidelse?
M.v.h. Arne.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#14336 - 16/12/2012 00:25
Re: Ægte tilgivelse
[Re: Harly]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Det er da glædeligt, Harly, at du skammer dig over dette indlæg, hvor du beskylder Zenia for at være egenkærlig og ikke næstekærlig, ja ikke engang at forstå begrebet næstekærlighed. Hej Zenia!
Citat: Så jeg GIVER Hitler videre TIL vor fælles Skaber. ...
For at give noget videre til andre, forudsætter det, at man er i besiddelse af det man giver væk - så det giver ikke nogen mening, at tænke sådan! Hvem andre, end dig selv (og altså din egen selvfølelse), gavner en sådan tankegang? Du dyrker den følelse en sådan tankegang giver dig, men det er altså egenkærlighed du dyrker!
Praktiser næstekærlighed, ikke egenkærlighed!
Hvis du forstod, hvad næstekærlighed egentlig er, så ville du ikke være uenig med mig i, at man også bør irettesætte andre, som man selv ønsker at blive irettesat - så derfor påstår jeg, at du ikke praktiserer det, fordi du ikke genkender det i dit hjerte!
Hvis du praktiserede det, så ville du også have erfaret, at det er sandt hvad jeg skriver!
Hvis nogen vil gøre Hans vilje, skal han (eller hun) erfare om læren er fra Gud, eller jeg taler af mit eget."(Joh. 7,17) _________________________ Med velment hilsen, Harly. smiler
Ægte kærlighed er givende, ikke krævende; aktiv, ikke passiv.
Sådan nogle svinske angreb på en kærlig sjæl, der aldrig taler ondt om andre, er vi helst fri for her på trosfrihed, men det er jo ikke første gang du har optrådt som selvretfærdig farisæer og angrebet uskyldige troende. Da indlægget viser din sande natur, synes jeg alle skulle have lejlighed til at læse det, så de er forberedte på, hvad vi kan forvente af din tilbagevenden til debatten. Det bedste for dig var nok, at du vendte opmærksomheden indad mod dit eget hykleriske forhærdede hjerte, og helt afholdt dig fra at kritisere andre mennesker. Så kunne vi måske begynde at tro på, at du havde mulighed for at forbedre dig, selv om du aldrig har vist tegn på dette før. Det var ikke de fromme troende, som Jesus revsede, men de hykleriske skinhellige farisæere, så du og Thomas ville have fået et ordentligt fur for at lyve om ham og hans disciple. Men han ville sikkert alligevel tilgive jer, efter at han havde uddrevet Ouseleys djævle og henvist dem til nogle andre svin. Få dig en godt stykke flæskesteg i julen og et stort glas rødvin til med Jesus velsignelse, og tænk så grundigt over din egen syndige opførsel. Ole Bjørn :o)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#14337 - 16/12/2012 01:56
Re: Ægte tilgivelse
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Kære Zenia, Harly og Arne, Zenia: Tænker, at der i selve ordet TILGIVELSE ligger en løsning, når jeg bytter om på det og tænker: Give til i stedet for. ...
Så jeg GIVER Hitler videre TIL vor fælles Skaber. ... Før jeg overhovedet vil vende mig mod andre og vurdere deres karakter og "give dem videre til vor fælles skaber", så har min meditationspraksis lært mig at se ind i mig selv. Og her finder jeg, at egoets rødder trækker laaangt dybere, end man overhovedet kan forestille sig. Og egoet er oven i købet så "intelligent", at det camouflerer sig. Således tror man sig måske god, men er blot skinhellig. Som hykleren der giver almisse for at blive set. "Wow, hvor jeg lige gjorde en god gerning dér" - øv, sådan en tankegang punkterer hjertet. Den ene hånd må ikke vide, hvad den anden gør. Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. - JesusMan kan selvfølgelig godt se, hvis andre gør noget skidt. Og Hitler - nu vi snakker om ham - gjorde noget ganske forfærdeligt. Men det er meget svært at se, hvor forfærdelig man selv er - hvor dybt egoet trækker rødder om du vil. Men jeg tror, at det tilsvarende er meget vigtigere. Harly: At, "vende den anden kind til", ser jeg som det, ikke at "føje spot til skade", dvs. at undgå yderligere konfrontation for, ikke at risikere at gøre ondt værre. Husk på, at Jesus ofte talte i lignelser, og derfor er det vigtig at vurdere, hvornår noget skal forstås bogstaveligt, og hvornår noget skal forstås i overført betydning!
Tak for dine ord, Harly. Jeg tror, at du er meget mere praktisk og konkret-tænkende end jeg er. Jeg tænker abstrakt. Og selv om jeg altid har været meget analytisk, så er jeg begyndt at bruge min intuition meget mere. Jeg har tidligere tænkt på udvikling som "indefra og ud", mens du måske tænker mere "udefra og ind"? Således har jeg tidligere kunnet dvæle ved ideer i troen på, at de forplanter sig udefter, hvor du måske fokuserer på handlinger og lader dem forvandle det indre? Nu tror jeg på en kombination. Ikke at jeg dvæler ved ideer mere, snarere dvæler jeg i intuitiv modtagelighed. Og samtidig tror jeg, at vi er her på Jorden og i dette kød for også at praktisere "udefra og ind". Derfor er det godt at få sat nogle praktiske ord på, som du er i stand til. Blev det kryptisk? Arne: Men hver dag rundt om på kloden er der mennesker, der må bøje sig for en grum skæbne. Guds (skæbnens) retfærdighed? Er der kvalitet i lidelse? Jeg mener, at der er en kvalitet i lidelse. Vi er her på jorden for at lære noget. Og vi lærer noget på dette stoflige niveau af virkeligheden, hvor vi oplever både skygger og lys - i verden og i os selv. Fred, Thomas
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|