|
1
registreret somo
59
gæster og
150
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Ægte tilgivelse
|
Hej Thomas.
Du kommer for let om ved teodicé-spørgsmålet, synes jeg.
Jeg stillede spørgsmålet:
Kan vi forsone os med jordskælv, tsunamier, pestbakterier, sult o.m.a.?
Er det en forkælet indstilling til tilværelsen at tro, at verden er til for at behage os mennesker?
Jeg har selv haft det tæt inde på livet:
En meget nær slægtning, mor til to små børn, havde fået konstateret nogle "ikke godartede celler" i nogle svulster i skjoldbruskkirtlen, og da jeg sad i en ortodoks kirke i et kloster, hvor folk kommer fra hele verden med deres angst, sorg og bekymringer, kom spørgsmålet: Kan jeg elske Gud (eller hvad man nu vil sige i stedet for "Gud"), hvis moderen dør af kræft fra sine to små børn?
Så begyndte det at regne i den smukke kirke, mens jeg var foran en kæmpestor sølvskinnende ikón af ærkeenglen Mikael (Herskeren over liv og død - Apollons efterfølger - ikke blot "Manden med leen").
Det var jo ikke regn, men mine tårer, fandt jeg bagefter ud af, og hvordan det lykkedes mig i den dybeste fortvivlelse at "bøje mig for skæbnen", det ved jeg stadig ikke.
"Din vilje ske" - det er ikke altid lige let.
Moderen blev rask, så der var hun (og jeg) heldige.
Men hver dag rundt om på kloden er der mennesker, der må bøje sig for en grum skæbne.
Guds (skæbnens) retfærdighed?
Er der kvalitet i lidelse?
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
