Sprogets "fattigdom" behøver du ikke at belære mig om, Thomas. Det har jeg studeret og skrevet mange opsatser om i mere end 60 år. Det er dog fortsat det bedste middel vi har til alsidig kommunikation.

Men hvorfra stammer din angst for virkeligheden, der får dig til at flygte ind i en fantasiverden? Din ynkelige søgte brug af flest mulige (forkert anvendte) fremmedord kan ikke camouflere dette faktum. Hvilke ubærlige begivenheder har drevet dig ud i religiøs forstillelse?

Prøv nu at forstå, at fantasi ikke er det samme som viden, og at virkelighedens liv er forudsætningen for enhver form for erkendelse, også af den pseudo-opfattelse af sproget, som du lægger for dagen.

Du er ikke andet end dit fysiske legeme og en række biologiske processer, og når de slutter, er både din erkendelse og din fantasi en ligegyldig lokal episode i universets historie.

Taprest er den, som overvinder sin egen angst for virkeligheden. Så først begynder man virkelig at leve og at forstå.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Arne taler altid meget om sandheden, og i denne forbindelse meget om naturvidenskaberne som utilstrækkelige redskaber. Men hvilket attraktivt alternativ har Arne så i ærmet til naturvidenskaberne, når han skal forklare virkeligheden omkring os?
Jah, i lyset af det der har optaget ham i årevis og som indtil videre kun har interesseret ham, da må alternativet til naturvidenskab i såfald være symbolisme han henter fra gamle religioner.
Den slags er dog fortsat kun beskrivelser af subjektive trosindhold, og bringer ingen videre til en bedre viden om naturen. Spørgsmålet er derfor fortsat, hvordan troendes ”erfaringer” gennem deres sanseoplevelser med egne fantasiprodukter, kan bruges til at beskrive noget om virkeligheden og naturen. Så hvad er det egentlig Arne vil forklare med sine ”alternative symboler”, hvad skal den slags bruges til: at forklare egne fantasier, alias de fantasier Thomas har lært at kalde erkendelse?

Sandheden er en forklaring, en beskrivelse af virkeligheden som tåler empirisk og logisk testning. En sand beskrivelse af virkeligheden er den, der altid stemmer overens med det som observeres, uafhængig af observatørens subjektive overbevisning. Det forhindrer i ikke virkeligheden i at være dynamisk.
En sand beskrivelse af månens bane rundt om jorden er fx. en formel der gør, at vi på ethvert tidspunkt kan beregne dens position og ved observation, empirisk testning, fastslå at beregningen er rigtig. Dette er i sig selv god og nyttig videnskab, som ikke forhindrer at virkeligheden ka’ ændre sig for hver tidsenhed, når månen skifter position.
Har Arne så en lignende nyttig viden at vise frem, eller er det bare meninger fra religioner han godt ka’ lide, men som altså intet viser os om virkeligheden – hva’ ska’ nogen bruge hans meninger til? ;)

mvh
Simon

Kære Ole,

Ja, sproget bruges naturligvis til alsidig kommunikation. Men erkendelsen af det højeste - af den ypperste virkelighed, det absolutte - er transrationel og kan ikke sprogliggøres. Havde den været prærationel, ville jeg have givet dig ret i, at den ikke var erkendelse, men følelser og fantasier ... men Den Forenende Erkendelse af Gud er noget helt andet end dette.

Dette forstås naturligvis kun af de mennesker, der har gjort sig denne direkte erfaring. Mennesker, der ikke har gjort sig denne erfaring, har kun fantasien til at føle sig frem til, hvad der er tale om. For hverken den rationelle tanke eller ordet kan nå en erkendelse af det, der må penetreres af intuitionen.

- Men når et menneske har gjort sig erfaringen med Det Højeste og nået den Forenende Erkendelse af Gud, så kan han dernæst bruge sin krop og sit sprog til at gøre det gode.

"The intuitive mind is a sacred gift and the rational mind is a faithful servant.
We have created a society that honors the servant and has forgotten the gift."
- Einstein


Fred,
Thomas

Jamen, Thomas, Einstein sagde også, at det sværeste i livet at forstå var indkomstskatten. Eftersom jeg sagtens kan forstå indkomstskatten, så forstår jeg altså både mere og bedre end Einstein.

Min forståelse og intuition siger mig derfor klart, at du er offer for et selvbedrag, som du ikke selv kan forstå. Du har ikke engang fantasi til at forestille dig, hvor galt du er på den, især når du prøver at komme med en sproglig redegørelse for en transrationel erkendelse som du påstår ikke kan sprogliggøres.

Men den Forenende Erkendelse af dine skriverier viser os andre, at din erkendelse er både prærationel og præponderant pueril, og den repræsenterer den Højeste grad af idioti.

Selv om du ikke kan "sprogliggøre" din erkendelse, kan jeg uden besvær "sprogliggøre" din mangel på samme, så helt uden muligheder er sproget altså ikke.

Mvh

Ole Bjørn :o)